Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Åh altså, her gik jeg og bildte mig ind, at det var på onsdag mit lille online univers fylder 2 år og så har jeg lige opdaget, at det var i forgårs! For fanø da også!

Således er det i dag bloggens 2 år og 2 dages fødselsdag og jeg tænker, at det selvfølgelig også er en meget god dag at fejre og ikke mindst at kigge tilbage på, hvad der egentlig er sket i løbet af de seneste to år og hvordan det egentlig er gået til, at jeg sidder her i dag og pludselig kan leve af dét, der i virkeligheden bare er min hobby. Altsammen beskrevet med fire af mine mest skelsættende – i hvert fald i forhold til starten på min blogkarriere – indlæg.

20.august.2014: 

Jeg sad hjemme i min hvide lædersofa i vores kæmpestore hus i Broager og var for nyligt begyndt at læse blogs, i virkeligheden mest i mangel på andet at tage mig til. Nogle blogs var gode, nogle var kloge, nogle var smukke, nogle var sjove og så var der en hel masse midt i mellem og jeg tænkte, at der da også måtte være plads til sådan én som mig. Sådan én med hjerterum, masser af idéer, krudt i både hoved og bagdel og en fortællelyst af en anden verden. Så jeg besluttede at starte en blog.

Jeg googlede mig frem til Bloggers Delight, hvor jeg besluttede mig for at gå igang og hvor jeg, som det allerførste, blev bedt om at komme med et navn til mig blog.

Fuck.

Et navn.

Nå, det måtte jo være et navn, som indikerede noget jeg var god til… (tænkepause)… Jeg følte mig ikke sådan rigtigt god til andet end at være mig, men fordi jeg var (og er, selvfølgelig) gift med Thomas, turde jeg ikke “bare” bruge mit navn, for tænk nu hvis folk ville synes at det var for at “score billige point” på mit efternavn, som jeg jo har fået fra min mand. I stedet kiggede jeg mig omkring og fik øje på dét jeg befandt mig i; min anden barsel. Jeg var jo mor til to. Mor til to.

Mortilto.dk

Så kørte det og jeg skrev mit livs allerførste blogindlæg, som I kan læse HER.

20.oktober 2014:

Der var allerede et par hundrede som læste med hver dag. På de gode dage endda nogle tusinde. Jeg havde allerede skrevet om hvordan det var at være blevet mor til to børn, om at have drenge og om hvordan det bare overhovedet ikke gik med min amning, som jeg havde forestillet mig det skulle gå.

Jeg besluttede mig for, at skrive lidt om min jordemoderuddannelse og jeg skrev derfor et indlæg – som I kan finde HER – om hvordan det var, at være “ung jordemoder”. Et indlæg, som blev taget virkeligt godt imod. Faktisk nåede det ud til mere end 40.000 mennesker på facebook. Dagen efter blev jeg opgraderet fra at være “plusblogger” til at blive en del af Bloggers Delights “premiumnetværk”.

11.november 2014:

Peter var stadig baby, 5 måneder gammel og ligeså krævende, som han var fantastisk. Jeg syntes ofte det var temmeligt udfordrende at være mor på grund af søvnunderskud, manglende brusebade og jeg tog ofte mig selv i at være en lille smule, jae, ved siden af mig selv. Det fik mig til at skrive et indlæg om hvordan det (også) var, at være nogens mor. Et indlæg, som gik fuldstændigt amok på de sociale medier. Det blev delt mere end 500 gange på facebook og det nåede ud til mere end 300.000 mennesker. I kan læse det HER.

Det var fuldstændigt vanvittigt at opleve, som lillebitte mig, der sad på min barselspind hjemme i Sønderjylland, at så mange mennesker pludselig kendte til min eksistens og rent faktisk syntes så godt om noget som jeg havde skrevet. Det var lige dele fedt og angstprovokerende, for hvordan kommer man lige igen på dén?!

01.december 2014:

Som de fleste måske ved, er det World Aids Day d.1.december og i dén forbindelse, havde jeg besluttet mig for, at åbne lidt op for at fortælle om, hvordan det egentlig er, at være gift med en hiv-smittet. Det var med en lille smule rystende hænder jeg trykkede udgiv på netop dét indlæg, fordi jeg ikke anede hvilke fordomme der mon ville vælte ind over mig.

Heldigvis viste det sig, at rigtigt, rigtigt mange så en kæmpe værdi i dét jeg havde skrevet og jeg både følte og føler virkelig, at jeg var med til at gøre en forskel i kampen om at nedbryde tabuet om den berygtede sygdom. Indlægget fik mig på forsiden af flere forskellige online-medier og på facebook nåede mit indlæg ud til lige knap 1 million mennesker! I kan læse det HER.

Det var så vildt! Allerede indenfor året 2014 havde jeg opnået massiv succes og jeg havde for alvor fået blod på tanden i forhold til at se, hvor pokker min blog kunne bære mig hen. Nogle indlæg har, ligesom de ovenstående, ramt plet, imens jeg med andre har trådt ved siden af. Jeg har af og til gjort folk både sure og kede af det, men jeg har – heldigvis, tænker jeg – aldrig været for fin til at sige undskyld, når det har været på sin plads.

Efterhånden som tiden er gået, har mit fokus på bloggen selvklart rykket sig fra at handle om gylp, bleer og søvnunderskud til at have fået mange flere nuancer, fascetter og forskellige typer af indlæg. Der er både de jordemoderfaglige, de modeagtige, de hverdagsagtige, dem om mad, dem om rejser, dem om (mit) parforhold og en hel masse andre. Udover at rumme flere forskellige typer indlæg, har bloggen også skiftet navn – til mit eget navn, fordi jeg (selvfølgelig) er så meget mere end mor til to.

Der har været opture og nedture undervejs og I har fået lov til at være med til det meste. Heldigvis har der været langt mest af det gode og da det, i oktober 2015 viste sig, at der var så mange som bakkede mig op, at jeg – udelukkende på baggrund af læserstemmer – blev udvalgt som den danske repræsentant i Nordic Blog Awards, vidste jeg med sikkerhed, at jeg havde valgt rigtigt, da jeg få måneder forinden var sprunget ud som fuldtidsblogger. Jeg løb, som I måske ved, desværre ikke med titlen over hele Norden, men for fanden hvor blev jeg både stolt og rørt over at så mange havde stemt på mig herhjemme i lille Danmark.

Stille og roligt begyndte flere og flere virksomheder og annoncører at se en værdi i min blog og dét jeg kunne, og efterhånden kom de sponsorerede indlæg til i højere grad. Det er de indlæg, som gør, at jeg har både tid og mulighed for at blogge så meget som jeg gør, samtidig med at jeg kan betale huslejen og sætte mad på bordet derhjemme. Det har hele tiden været en proces at gå igennem, at vælge til og vælge fra og selvom jeg lige nu, i skrivende stund d.22.august 2016, er både stolt og glad for den måde min blog fungerer og for at jeg rent faktisk lever af at blogge, så vil der uden tvivl komme justeringer hen ad vejen.

For nu, er jeg bare glad helt ned i maven over at jeg dengang i 2014 tog springet og kastede mig hovedkulds ud i dét der skulle vise sig at være mit livs bedste hobby!

image