VELKOMMEN TIL

Du er landet i et varmt og medmenneskeligt univers, med fortællinger fra mit daglige liv og perspektiver på flere af hverdagens udfordringer.
Jeg har en jordemoderuddannelse i rygsækken, et par bestsellerbøger på CV’et og to børn i hjertet.
Du kan lære mig lidt bedre at kende, ved at klikke på billederne herunder.

Vegansk One Pot Pasta med masser af smag

Jeg ved godt at vegansk one pot pasta lyder en lille smule urtekusseagtigt, men hør mig nu lige ud engang…

vegansk one pot pasta

Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen: Jeg elsker one pot pasta! Det tager ingen tid at lave, det giver (næsten) ingen opvask og så smager det bare mega godt. Eller, det gør denne version i hvert fald.

Jeg har lavet den i en helt vegansk udgave, men hvis du er mere til det, kan den selvfølgelig sagtens laves med mejeriprodukter i stedet for de plantebaserede jeg bruger. Det er en smagssag. Eller en værdisag, om man vil. Det er i alle tilfælde ikke dét vi skal diskutere i dag, hvor det altså skal handle om at man sagtens kan lave en vegansk one pot pasta med masser af smag!

Den er super let at gå til og lov mig nu, hvis ikke du er vant til at spise vegansk, at du ikke bliver skræmt over ingredienslisten. Jeg mener, gærflager er næppe noget de fleste af jer ligger inde med og det er selvfølgelig helt fint. Gærflager bare et vegansk alternativ til når noget skal smage lidt oste-agtigt, så hvis ikke du har dem og du i øvrigt har det helt fint med ost, så bruger du bare lidt af dét i stedet. I denne ret vil jeg foreslå et par spsk revet parmesan. Til gengæld, hvis du vil holde dig på den veganske sti, så er gærflagerne altså vejen frem til at opnå den gode smag.

I det hele taget er jeg blevet helt pjattet med gærflager, siden jeg introducerede mig selv for dem for et halvt års tid siden. Det er svært at beskrive smagen sådan helt, men det giver ligesom lidt dybde og en lidt oste-agtig smag og jeg bruger det i så mange retter.

Det er nemlig noget af det allervigtigste for mig, når jeg laver vegansk mad – at det stadig skal smage godt og lækker og ikke nødvendigvis alt for grøntsagsagtigt. Børnene skal jo helst også gerne ville spise med, ikke sandt?

Vegansk One Pot Pasta

4 personer
15

Ingredienser

  • 400 gram cherry- eller blommetomater
  • 1 peberfrugt
  • 1 god håndfuld frisk spinat
  • 2-3 fed hvidløg
  • 500 gram pasta
  • 900 ml havredrik (mandeldrik kan også bruges, men det er sødere)
  • 1-2 spsk grøntsagsboullion (pulver, som tilsættes havredrikken)
  • 2 tsk maizenapulver
  • 3 spsk gærflager
  • 1 god håndfuld frisk basilikum
  • Salt og peber
  • Olie til stegning

Sådan gør du

Til en begyndelse skal du have tilberedt grøntsagerne. Skær tomaterne i to og peberfrugten i mundrette stave. Hvidløget snittes fint og de steges sammen med alle grøntsagerne i lidt olie ved god varme i 2-3 minutter. Krydr med salt og peber og kom grøntsagerne over i en skål.

I samme gryde tilsættes havredrik, boullionpulver (eller en boullionterning, det er også fint), maizena og gærflager, som koges op under omrøring, hvorefter pastaen tilsættes. Hvis du bruger spaghetti, så giv den et knæk på midten, så det kan dækkes af “saucen”.

Pastaen koges efter anvisning på pakken, under omrøring af og til. Hvis du synes der mangler væde undervejs, tilsæt da lidt mere havredrik, men husk, at det er meningen at væsken skal koge ind til en cremet sauce, så vær varsom.

Når pastaen er færdigkogt smages den til med salt og peber.

Tilsæt basilikum og grøntsagerne og voila – så er der mad.

Retten serveres med lidt revet vegansk parmesan – eller almindelig parmesan, hvis man bare vil have en vegetarisk version.

vegansk one pot pasta vegansk one pot pasta

 

Det behøver ikke at være spor kedeligt at spise vegansk (måske bare et par dage om ugen) og i hvert fald med en vegansk one pot pasta som denne, så kommer man altså langt i min bog. Prøv den – og lad mig endelig vide hvordan det er gået.

Velbekomme!

.. Og hey, hvis du (heller) ikke kan få nok af cremede pastaretter, så skal du næsten også lige slå et smut ind forbi min lynhurtige cacio e pepe – den tager kegler!

Tid til eftertanke #2

Som en krølle på ugens hale kommer her en lille opsummering og refleksion over mit liv de seneste syv dage.

Allerførst må jeg lige indskyde, at det simpelthen gør mig så glad at I tog så godt imod mit refleksionsindlæg i sidste uge. At nogle af jer endda også havde lyst til at svare på hvordan jeres uge havde været, gør selvfølgelig kun glæden større og jeg håber således også at nogen måske skulle få lyst til at gøre det samme i denne uge. I hvert fald har jeg forsøgt at gøre det lidt lettere, ved at skrive mine refleksionsspørgsmål ind nederst i indlægget, så det er nemmere at holde overblikket for jer, hvis I vil være med.

Tid til eftertanke

Hvad har været højdepunktet i den forgangne uge?

Ugens højdepunkt på uden tvivl være fredagsbaren på kontoret i fredags. Vores lille kontor i Confetti ligger i hus sammen med en række andre kontorer og jeg skal lige love for, at taget letter, når vi mødes over kagekone, mokai og dåsebajere. Da vi var løbet tør for både det ene og det andet, stak vi ned på Sliders ved Enghaveplads og indtog deres karaoke-rum i allerbedste “vi-har-drukket-alkohol-og-spist-kagemand-i-fire-timer”-stil og selvom jeg retrospektivt nok kan være lidt i tvivl om jeg nu også mindede så meget om Freddie Mercury som jeg følte et kort øjeblik, så elskede jeg hvert sekund. (Og nej, jeg er ikke flov over at være sådan én der tror jeg er ham fra Queen når jeg har drukket tre øl. Ikke særligt meget i hvert fald).

Hvornår har jeg smilet mest?

Udover fredag? I dag, da mine børn kom hjem efter at have været hos deres far siden tirsdag eftermiddag. Der findes ingen, som kan få mig til at smile som dem.

Hvad har været lavpunktet? (Og var der alligevel noget godt at finde ved det?)

Lavpunktet i denne uge var, da jeg, en aften imens jeg var alene hjemme og på grund af noget så dumt som et opslag på instagram, pludselig følte mig som det mest uduelige og ensomme menneske i verden. Heldigvis fik dén følelse mig til at forstå, hvor fantastisk en veninde jeg har i SneglCille, da hun befalede at komme forbi med kaffe og fastelavnsboller dagen derpå. Ja, hun befalede det, for hun vidste nemlig godt at jeg havde takket venligt nej, hvis hun bare havde tilbudt at hjælpe. Den slags mennesker som ved at man af og til skal befale den slags, er guld værd og jeg er meget, meget taknemmelig for at have hende i mit liv <3

Hvad har jeg haft det bedst med at have på?

Mine nye støvler fra Balmain! De er ubetinget både de sejeste og dyreste støvler (selvom jeg fik dem til halv pris) jeg nogensinde har købt og jeg elsker dem allerede!

Hvad er det bedste jeg har spist?

Med fare for at I allerede nu, to uger inde i det her refleksionsprojekt, begynder at tro at jeg spiser virkelig usselt, så må jeg altså erkende at den falafel-durum jeg satte til livs i går, var ugens bedste måltid. Men hey – jeg havde tømmermænd og det var altså en virkelig god durum! Den var fra det sted der hedder “Durumbar Øst” som ligger på Østerbrogade lige udenfor Trianglen og de laver altså – in my opinion – Københavns bedste durum. Eller næstbedste, efter dem fra Bobbabella i Tivoli Food Hall, som muligvis er et lille my bedre.

Hvad har jeg lyttet til, eller set? (Radio, tv, etc)

Jeg har set “Mit Hemmelige Match” på DR og jeg er helt pjattet med det. Hvis nogen endnu ikke har set det, kan jeg fortælle at det er et program om 10 unge mennesker, som flytter sammen ind i en villa. De tror at de bare skal bo sammen og filmes imens, men i virkeligheden er det et socialt eksperiment hvor de via forskellige personlighedstests er blevet matchet på kryds og tværs. For nogle er der kærlighedsmatches, for andre er der venskabsmatches og så er der, så vidt jeg har forstået nogen som slet og ret bare er dårlige matches og jeg er så spændt på at se hvordan det kommer til at løbe af stablen, når de unge mennesker snart bliver præsenteret for dem. Jeg er super spændt på at se, om man rent faktisk har kunnet matche (eller ikke-matche) nogen sådan som det rent faktisk har udspillet sig i virkeligheden – eller om tilfældighedernes spil og fysisk tiltrækning vejer tungere end vores personlighedstræk på papiret. Og okay, så er jeg heller ikke et bedre menneske, end at jeg også glæder mig til at se hvad det kommer til at gøre ved dynamikkerne i huset, når eksperimentets sande formål bliver afsløret 🙂

Hvad ser jeg mest frem til ved ugen der kommer?

At solen burde være stået op, når jeg cykler afsted med drengene om morgenen!! I følge DMI skulle solen angiveligt vågne allerede klokken 07.30 og vi cykler først 07.40, så nu krydser jeg bare fingre for tørvejr og ikke-alt-for-mange-skyer, så vi kan få sol i ansigtet fra morgenstunden. Dét ser jeg kæmpe meget frem til!


Hvordan har den seneste uge været for jer? (svar gerne på spørgsmålene)

Hvad har været højdepunktet i den forgangne uge?

Hvornår har jeg smilet mest?

Hvad har været lavpunktet? (Og var der alligevel noget godt at finde ved det?)

Hvad har jeg haft det bedst med at have på?

Hvad er det bedste jeg har spist?

Hvad har jeg lyttet til, eller set? (Radio, tv, etc)

Hvad ser jeg mest frem til ved ugen der kommer?

Til dig der er (veninder med en) gravid

 

Som med så meget andet her i livet, er det svært at skære alle over én kam, når det kommer til gravide. Selvfølgelig er det dét. Alligevel er der én fællesnævner – udover det åbenlyse, at man som gravid bærer på et barn, som på ét eller andet tidspunkt skal fødes – som i mine øjne er uomtvistelig. Alle gravide er fucking seje. Ja, jeg skrev fucking, for jeg mener det af fuld kraft og så meget, at jeg får lyst til at stikke langemanden lige i fjæset på dem, der måtte synes at tro noget andet.

Alene det faktum at en kvinde er blevet gravid, er så super sejt, som noget jeg overhovedet kan forestille mig. Bevares, jeg er selvfølgelig klar over at manden med en lillebitte sædcelle (og forhåbentlig en rigtigt god rusketur, som gav begge parter gode orgasmer) har hjulet lidt til, men ikke desto mindre, så er det jo ikke bare kvindens æg, der skal tage imod. Det er hendes krop, der skal tage imod, beskytte, bevare og ernære det befrugtede æg, som i løbet af noget der minder om 9 måneder, bliver til et ægte lille menneske.

DET ER SÅ FUCKING SEJT ET KUNNE GRO ET ANDET MENNESKE!

Hendes krop ved hvad den skal. Hendes kredsløb – altså, den måde blodet løber rundt i hendes krop – ændrer sig, således livmoderen gennemstrømmes af mere blod og barnet dermed får de bedst mulige betingelser for at vokse. Også kirtelvævet i hendes bryster vokser, fordi kroppen ved, at den skal gøre klar til også at kunne er nære baby efter nedkomst. Bare sådan.

Det er så sejt.

Samtidig – og fordi kvindens krop arbejder på højtryk for at beskytte det lille kommende menneske indeni – er  rigtigt mange kvinder hårdt prøvede af deres graviditeter. De fleste oplever en træthed som uden sammenligning overgår hvordan man har det ovenpå en uge på Roskilde Festival dengang i 2007, hvor alt var sjasket til i regn og man ikke havde andet end sit iglo-telt og en gennemblødt sovepose at varme sig på om natten. De fleste får også kvalme. Døgnkvalme. Eller, månedskvalme skulle man måske hellere kalde det. Og så er der smerterne i lænd, bækken og usandsynligt hævede fingre, som mange også oplever. Det er sgu ikke just nogen fest og jeg synes at alle, der går igennem det fortjener anerkendelse og applaus. Det er så mega sejt.

Allersejest synes jeg dog næsten det er, at man som gravid i dag, skal gå igennem det hele med folkedomstolens onde øje skulende i baghovedet. Når man er gravid, står det nemlig ikke til diskussion at man skal gøre sit bedste for at passe på sin kommende barn. Selvfølgelig skal man dét. Vi glemmer nogle gange bare, at vi ikke ved hvad andres bedste er. Vi ved bare hvad sundhedsstyrelsen har sagt og så skal vi nok sørge for at sende onde øjne mod de gravide, der ikke efterlever dét. Det forventes ligesom bare, at gravide sagtens kan lægge deres livsstile om til at passe ind i de ret hård optegnede kasser, som sundhedsstyrelsen efterhånden har bøjet i neon for os. For de er jo gravide.

Gravide, som stopper med at ryge, med at drikke alkohol, med at bruge parfume og som spiser som et y, som aldrig mere farver hår (imens de er gravide) og som gudhjælpemig også bliver nødt til at skille sig af med katten, fordi der ikke er andre i husstanden, som gider at tømme kattebakken. Gravide, som gør alt de over-hele-hovedet kan og som sgu ikke engang får et “fuck, hvor er du sej” med på vejen. De er jo bare gravide.

Nej, ved I hvad. Man er ikke “bare” gravid. Man er GRAVID og det er mega sejt! Og hvis I har lyst til at læse mere om hvorfor, så har jeg skrevet en klumme til BT om det samme, som kan læses lige HER.

Nårh ja, jeg har selvfølgelig også skrevet en bog om graviditet, men det ved I jo allerede 🙂 

Det var som at smutte en mandel…

Det er sjældent man hører det omtalt uden en vis grad af sarkasme, at det føles som at “smutte en mandel”, når man føder en baby. Ja, faktisk tror jeg måske aldrig jeg har oplevet det tidligere, men ikke desto mindre, så er det altså sådan det var, for kvinden der har skrevet denne uges fødselsberetning og jeg er dybt fascineret! Bevares, hun havde ondt undervejs af sine veer, men selve presseperioden beskriver hun – så vidt jeg kan fornemme – helt ærligt og oprigtigt som at “smutte en mandel”.
Jeg havde termin med vores søn torsdag 30/8.
Jeg nåede aldrig rigtig at blive utålmodig, men glædede mig blot til fødslen. Faktisk håbede jeg – som én af de få gravide – at jeg ville gå over tid, for min kæreste og jeg havde købt et hus, hvor vi skulle flytte ind fredag 31/8. Jeps. Supergod timing!
Jeg havde 3 uger med voldsomme plukkeveer, hvor jeg rundede fødegangen 3 gange, og de troede jeg var på vej i fødsel. Sådan skulle det dog ikke gå, og terminsdagen kom og gik. Så skulle han bare vente lidt dage endnu. Vi nåede at flytte om fredagen, var i IKEA og købe skabe om lørdagen, og ingenting var sket endnu. Egentligt helt perfekt!
Søndag 2/9 vågner jeg brat op kl. 4.30. Jeg er i tvivl, om det er en ve, men der kommer én til, og jeg er ikke i tvivl længere. Kl. 5.30 vækker jeg min kæreste, og siger jeg har veer. Vi beslutter dog, jeg lige så godt kunne blive liggende i sengen med veerne. Der ville jo højst sandsynligt gå nogle timer sådan. Vi havde også et puslebord, der skulle samles. Så min kæreste hentede en kop kaffe til os, og gik igang med at samle puslebord, mens jeg så tv i sengen. Egentligt ret hyggeligt. Stemningen var helt euforisk og spændende.
Vi glædede os og var spændte på resten af dagen; hvordan ville fødslens gå; hvornår kom han; hvilket tidspunkt på dagen og blev det først dagen efter?
Senere bevægende jeg mig ned på sofaen. Gennem hele dagen var veerne virkelig intense, men så længe jeg fokuserede på én ve af gangen og huskede vejrtrækningen, gik det. Desværre ville veerne bare ikke blive regelmæssige, hvilket jeg vidste, de skulle. Sådan lå jeg hele dagen. Der var 7-12 min. Imellem de kraftige veer. Min kæreste gik igang med at lave lasagne, så jeg kunne få noget at spise.
Kl. 18.30 og netop som lasagnen var færdig, gik mit vand midt i en ve. Jeg mærkede et smæld, og var slet ikke i tvivl om, at det var vandet. Jeg ringede til fødegangen, og sammen med jordemoderen aftalte jeg, at vi ville ringes ved om maks 2 timer. Så lang tid gik der dog ikke. Pludselig var der 5-6 min. Imellem veerne. Jeg gik op i bad for at lindre lidt. Jeg kunne dog overhovedet ikke overskue badet eller få tøj på. I mellemtiden havde jeg nemlig fået vestorm, og der var nu 10 sek. Imellem hver ve. Jeg ringede til fødegangen og sagde, at jeg kom nu. Og det fik jeg heldigvis lov til.
Imens min kæreste kørte bilen helt frem til huset, kravlede jeg jamrende ned af trappen. Jeg vidste, der lå en køretur på 20 min. Til hospitalet, og det var ikke motiverende. Kl. 20 rammer vi hospitalet. Jeg skulle bare lige fra parkeringskælderen til fødemodtagelsen. I den anden ende af hospitalet selvfølgelig. Heldigvis stod der en kørestol ved indgangen, så den placerede jeg mig i og min kæreste kørte mig afsted.
Da vi ramte fødemodtagelsen, var jeg midt i en vepause (altså pausen på 10 sek), så jeg “løb” hen til skranten og afleverede min vandrejournal. Der var allerede gjort en modtagelsesstue klar til mig, og jeg blev undersøgt. Jeg havde ramt de gyldne 4 cm. Og der blev bestilt en fødestue til mig.
Da de ikke var helt klar på fødestuen, fik jeg et klyx på modtagelsesstuen. Omkring kl. 22 blev jeg hentet af en jordemoder, der fulgte os til fødestuen. Jeg frøs, så da jeg nåede varmen på fødegangen, var det så skønt.
Efter eget ønske var de igang med at fylde fødekaret til mig, da jeg ønskede at føde i vand. Jeg smed tøjet og kravlede op i karet. Med et fik jeg lidt mere overskud og varmen omfavnede mig. Omkring 22:30 får jeg presseveer. Her mærker min jordemoder på mig for første gang, og konstaterer jeg er 8-9 cm åben. Dog er baby ikke langt nok nede. Desuden dykker hans hjertelyd også under veerne. Jeg kommer om på alle fire og læner mig op ad karet. Det hjælper med at få ham stykket længere ned. Hans hjertelyd dykker bare stadig under veerne.
Derfor vil min jordemoder gerne have mig op på briksen og få en elektrode på hans hoved. Her er kl. 23:10, da jeg kommer op. Jeg husker ikke om hun når at lægge elektroden. Kl. 23:20 er han nemlig født. Så jeg føder ham på fire (!) presseveer og på 10 min. Ved de to første presseveer har min kæreste fortalt, at toppen af hovedet tittede frem, men gled tilbage igen. Efter 3. Presseve siger min jordemoder, at næste gang føder jeg skuldrene og så følger kroppen. Jeg kvitterer med at spørge: “Hva?! Har jeg allerede født hovedet?” Jeg mærkede overhovedet ikke at jeg fødte hovedet. Jeg husker tilbage som at jeg smuttede en mandel. Jeg får endeligi min søn op på brystet, og jeg bliver ramt af den største beskyttertrang.
Sidenhen er kærligheden kun vokset og vokset. Til trods for det gik så stærkt til sidst, var jeg til stede under hele fødslen, og jeg var i kontrol med min krop. Og hold nu op hvor følte jeg mig bare sej! Og nu glæder jeg mig blot til næste gang, som forhåbentligt også bliver en god oplevelse. Jeg havde en jordemoder, der hele tiden var et skridt foran mig. Hun passede lige til mit temperament, og hun var bestemt med til at gøre fødslen til en god oplevelse.

Mit hår er pludselig begyndte at vokse!!

Efter en lang periode hvor mit hår ligesom ikke rigtigt ville gro, er det lige pludselig stukket heeelt af. Med et slag på tasken er det nok vokset 4-5 centimeter i løbet af de sidste to måneder og det er altså meget for mig.

Det kan selvfølgelig være svært at sige lige akkurat hvad det skyldes, men jeg har en ret solid mistanke til at det skyldes det kosttilskud jeg har taget dagligt siden engang i december. Og som jeg altså hurtigt må nævne, er fuldkommen selvbetalt og usponsoreret.

Det var faktisk et rent tilfælde at jeg købte dem for nogle måneder siden. Der skete det, at jeg var inde i en helsebiks for at købe B-12 vitaminer (som man skal tage når man ikke spiser kød), da jeg opdagede de her bøtter med “vingummi” som angiveligt skulle have til formål at gøre gode ting for hår, hud og negle. Jeg har i lang tid været en lille smule misundelig på mine drenge, som hver morgen får sådan en lille vingummi-agtig fisk, som indeholder fiskeolie selvom den smager af jordbær, så jeg spurgte om det mon var muligt at få lov til at smage de her voksen-vitamin-vingummier. Jeg fik én af dem som skulle gøre gode ting for håret og jeg siger jer, at den var himmelsk, på sådan en eftermiddag i skumringens tid! Som en hurtig beslutning (og fordi de var på tilbud) købte jeg derfor to bøtter med hjem: én til håret og én til neglene.

… Og så har jeg spist et par stykker af dem hver dag lige siden. I begyndelsen spiste jeg dem om morgenen, men jeg har faktisk fundet ud af at det fungerer meget bedre for mig, hvis jeg bruger dem som en lille treat om eftermiddagen. Jeg mener, hvis jeg alligevel skal spise dem hver dag, så kan jeg ligeså godt gøre det på den tid af dagen hvor jeg nyder dem mest og min slik-trang er altså bare størst sidst på eftermiddagen.

I begyndelsen troede jeg ikke rigtigt på at det kunne skabe resultater, men på den anden side tænkte jeg at det jo ikke kunne skade noget at give det et skud – og nu virker det bare!! Jeg er helt oppe at køre over hvor vilde resultater jeg har fået!

JEG HAR JO FÅET LANGT HÅR!!

(Okay, mellemlangt!).

Jeg ved selvfølgelig ikke om de her produkter fra Beauty Bear er bedre eller dårligere end andre og det er altså første gang jeg prøver at tage kosttilskud, som skulle kunne hjælpe på hår og negle, men mit hår vokser i vilden sky og mine negle, som tilmed er blevet super stærke, gør altså det samme. Jeg får lange negle på en uge og jeg elsker at jeg nu faktisk selv kan vælge hvor korte eller hvor lange de skal være og at det aldrig skal være et projekt at gro dem lange inden en fest eller lignende.

Personligt kan jeg helt klart bedst lide smagen i dem til håret, men de går begge fint an og når sukkertrangen melder sig om eftermiddagen, ja, så er jeg sgu sådan set nærmest også ligeglad med hvordan ting smager – så skal der bare køres i kagedåsen.

Som I måske fornemmer, så er jeg kæmpe, kæmpe fan af de her banditter og der er ingen tvivl om, at jeg også skal ud og investere i dem der angiveligt skal kunne gøre gode ting for huden.

De koster 249.- stykket, men de to gange jeg har købt dem (i fysiske helsebutikker) har jeg altså kunnet få to bøtter for 400.- så det kan altså godt svare sig at kigge efter dem dér.

Rigtigt god gro-lyst, hvis nogle af jer er blevet inspirerede 🙂