Jeg kan lige så godt være ærlig og sige, at det var med en lillebitte klump i halsen jeg i sidste uge åbnede op for muligheden for, at én af jer, skulle være den næste ophavsmand eller -kvinde til min kommende header her på bloggen. Tænk nu hvis ingen gad at være med! Heldigvis gik der ikke længe før den første mail med et forslag tikkede ind, og sidenhen er det altså blevet til et par håndfulde med gode, fine, kreative og meget, meget forskellige forslag til min nye header.

Jeg synes simpelthen det er så vildt, at der er nogen af jer, som rent faktisk har brugt tid på at sidde og tegne, klippe og klistre i diverse medier man nu engang gør den slags i nu til dags. Bevares, dén som ender med at designe min nye header får selvfølgelig også de lovede 2000.- for sit arbejde, men alle andre må nøjes med min taknemmelighed og dét sætter jeg altså utroligt stor pris på at nogen gider! TAK. Virkelig.

Indtil videre har jeg et par favoritter i blandt – nogle endda i en stil jeg slet, slet ikke havde forestillet mig, men som på én eller anden måde vinder ind – men åh, jeg synes det er så svært at beslutte hvilken én der er bedst.

Hvilke(n) kan du bedst lide?

Jeg tænker at jeg lige skal bruge ugen her på at gruble over det og hvis du så i mellemtiden sidder og brænder inde med en idé, så fyr den endelig af i min indbakke: canabuttenschon@gmail.com. Det er ikke for sent at være med 🙂

Her er de forslag jeg har modtaget indtil nu:

Tak til Emma Johanne for at have sendt mig denne:

Tak til Liva Bergendorff for at have sendt mig denne:

Tak til Christina Stenderup for at have sendt mig denne:

Tak til Julie Nielsen for at have sendt mig denne:

… Og denne:

… Og denne:

Tak til Anne Ottesen for at have sendt mig denne:

Tak til Helle Jørgensen for at have sendt mig disse:

Tak til Astrid Bjerregaard Hansen for at have sendt mig denne:

… Og denne:

… Og denne:

Marika Rask: (frk.krolle)

Tak til Tobias Winding for at have sendt mig denne:

… Og denne:

… Og denne:

… Og denne:

Tak til Sofies Illustrations for at have sendt mig denne:

… Og denne:

Tak til Melanie Kjær for at have sendt mig denne:

Tak til Charlotte Thomsen for at have sendt mig denne:

Tak til Mathilde Klitgaard for at have sendt mig denne:

Tak til Pernille Højer for at have sendt mig denne:

Ethvert sundt parforhold kræver arbejde, siger de kloge. Jeg ved ikke om de har ret, men jeg tror det. Heldigvis tror jeg også, at arbejdet sagtens kan være af den søde slags. Dén slags arbejde, der føles mere som en hobby, eller måske ligefrem som en leg. Som en kærestetur i Göteborg, hvor man trækker stikket fra hverdagen for et par dage, for eksempel.

Vi kom hjem fra Göteborg i lørdags efter at have tilbragt 3 døgn i den hyggelige by.

Jeg synes det kan noget helt særligt, det her med at tage væk fra sin egen by og tillade sig selv at være turist. Personligt er det i hvert fald sådan jeg bedst kobler af og kan lade hverdagens små (eller store) bekymringer ligge. Èn af fordelene ved at vælge Göteborg er selvklart at man nemt kan komme dertil, enten med bil eller med tog – og så skal vi selvfølgelig heller ikke tage fejl af at den svenske kurs lige nu gør priserne på alt lige fra hotelværelser til shopping utroligt fordelagtige for os danskere 😉 100 SEK koster for tiden nemlig ikke mere end omkring 70 DKK.

Her boede vi

Hotel Pigalle

Vi boede på Hotel Pigalle, der ligger midt i byen, meget tæt på hovedbanegården. I Göteborg er området omkring hovedbanen et rigtigt fint område (i modsætning til i København, for eksempel) så det var super fedt, både at være tæt på hovedbanen og tæt på en masse gode shopping- og spisemuligheder.

Vi havde et dejligt værelse med en kæmpe seng, fire meter til loftet og et badeværelse i den smukkeste marmor. Det var virkelig lækkert.

Udover et dejligt værelse, vil jeg også gerne fremhæve hotellets morgenmad, som var mega god! Der var masser af forskellige juices, brød, oste, frugt, salater, æg, grøntsager, kødretter (til dem der gerne vil have det), kager og jeg skal komme efter dig, af alle mulige lækre sager.

Hotel Pigalle er super tjekket og sejt, men det er altså et udpræget voksenhotel. Der er en more-is-more (og tenderende til det (meget) lumre) indretning, hvor jeg fik associationer til sassy klubber fra 1920’erne, med store tunge draperede gardiner, velourmøbler med klunker og en hulens masse billeder på væggene, som for 99% vedkommende var af smukke kvinder i forskellige kontekst. I ved, nogle i badekar, andre med fjerboa – den slags. Det var super sejt at være der, fordi det var sammen med Simon, men hvis jeg skal være ærlig, så ville jeg nok hverken tage derhen sammen med hverken min mor eller mine børn 😉 Det var der simpelthen for meget lysthusstemning (på den fede måde, bevares) til.

Sådan kom vi rundt

Der er meget godt at sige om Göteborg, men det allermest iøjenfaldende for mig er, at der nærmest ikke kører nogle biler i centrum. Til gengæld er der et virkeligt godt udbud af offentlig transport, hvor særligt sporvogne og busser tager folk rundt over det meste af byen. Vi købte sådan et kør-så-meget-du-vil-i-tre-dage-kort og så kunne vi nemt hoppe på både busser, sporvogne og færger uden at skulle tænke på zonetakster og dén slags, som jeg ellers af og til kan synes er lidt besværligt i udlandet. (Og i Danmark egentlig, men det er selvfølgelig en anden snak). Jeg synes virkelig det er sejt, at der er så lidt trafik inde i byen og jeg ville ønske, at flere steder verden over ville lade sig inspirere af Göteborg på dén front.

Udover at komme rundt via sporvogne og busser, snuppede vi også et af de meget omdiskuterede løbehjul i ny og næ. Meget kan man sige om dem, men som turist i en storby, så er de altså vildt fede! Vi kom nemt og hurtigt fra A til B, imens vi samtidig fik set os lidt omkring i byen. Normalt ville vi nok bare gå rundt på de afstande hvor vi tog løbehjulene, men fordi der var så mange ting vi gerne ville nå at se, tillod vi os at komme lidt nemmere og hurtigere omkring med løbehjulene.

Turistattraktionerne

Vi gik egentlig ikke sådan efter så mange turistattraktioner, men derfor blev det selvfølgelig alligevel til et par stykker, efterhånden som vi bevægede os omkring i byen.

Haga

På en gåtur ud til Linné (som jeg kommer til at nævne i afsnittet om hvor vi drak drinks) gik vi igennem Haga Nygata, som er en hyggelig – omend lidt turistet – gade. Der er masser af små fine butikker – og så er det her, man kan få Göteborgs største kanelbulla, hvis dét skulle have interesse for nogen 😀

Liseberg

Selvom vi var afsted uden børn, besluttede Simon og jeg alligevel at tage ind forbi Liseberg, som er en gigantisk forlystelsespark midt i Göteborg. Jeg havde ikke på forhånd forstået hvor stort det rent faktisk er, og hvis jeg skal være ærlig, så havde jeg mest af alt troet, at det “bare” var sådan en lidt hyggelig park, hvor man kunne få en candyfloss og prøve pariserhjulet. Ha ha! Det var fuldstændigt mega-stort og med mega-vilde forlystelser. Særligt den rutschebane der hedder Helix tog røven på mig. Jeg havde forventet at den ville være lidt ala Dæmonen i Tivoli, men tro mig når jeg siger, at Dæmonen er ren barnemad i forhold til Helix. Shiiiit, hvor var den vild! Jeg har aldrig nogensinde prøvet en rutschebane der var så vild som den. Wauw, altså!

Derudover var der – som alle andre steder i Göteborg – selvfølgelig enormt pænt og lækkert, så hvis I er til forlystelsesparker, kan jeg altså kun give Liseberg mine varmeste anbefalinger. Det eneste jeg vil sige er, at I skal sætte god tid af, hvis det også skal kunne betale sig, for det er en lille smule dyrt.

Palmhuset

Fuldstændigt ligesom vi har Botanisk Have i København, har Göteborg dét der hedder Palmhuset. Palmhuset er helt gratis at tilgå og ligger i Trädgårdsföreningen, der er en meget, meget smuk park, med springvand, græsarealer, blomsterbede og legepladser til børnene. Selve Palmhuset er dejligt lunt, dufter skønt og så er det, som navnet angiver, fyldt med planter, som selvklart gør det utroligt fotogent!

Skærgården – Bränno Rödsten

Faktisk havde vi besluttet os for ikke at tage ud i Skærgården, som mange ellers på forhånd havde anbefalet, fordi det som et minimum ville tage os fire-fem timer, hvis vi også skulle have noget ud af turen. Men fordi jeg aldrig fik nosset mig sammen til at købe noget badetøj, så vi kunne komme i dén spa, Simon havde snakket om, så gjorde vi det alligevel. Og heldigvis for det! Ej, det var sådan en god oplevelse og jeg vil anbefale alle, der har et par dage i Göteborg at tage derud. Det tager cirka en time hver vej.

Vi tog sporvognen ud af byen, til Saltholmen, hvor vi – på samme billet tog færgen ud til Brännö Rödsten, som er en fuldstændigt fantastisk lille ø midt i den sydlige skärgård. Øen er bilfri, så allerede når man træder af færgen, kan man ligesom mærke hvordan skuldrene sænker sig for det rolige tempo alle på øen er underlagt. Vi gik rundt på øen i en lille times tid, og snakkede om, hvor dejligt det ville være, at komme på ferie i et par dage derude.

De eneste motoriserede køretøjer man må bruge på øen, er trehjulede knallerter.

Her spiste vi

Natur

Vi lagde hårdt ud med en treretters menu på den populære restaurant Natur og hvilken fantastisk måde at starte ferien på altså! Tjeneren var simpelthen så sød og tjekket og både forretten, hovedretten og vinen smagte fantastisk. Personligt brød jeg mig ikke så meget om desserten, men – tro det eller lad være – jeg er faktisk ikke så meget et dessertmenneske, så det kan sagtens være at de fleste andre ville synes den var lækker. Prisen for en treretters menu, plus to glas vin og en kaffe blev lige omkring 750 SEK pr person.

Zamenhof

Efter anbefaling tog vi en frokost på Café Gazette på Zamenhof, der er et stort spisested, med flere forskellige restauranter/køkkener. Bagerst i det kæmpestore lokale er der en bar og en masse spillemaskiner, som åbner op hver aften. Normalt er jeg ikke den store spillenørd, men jeg tror faktisk at det kunne være virkeligt skægt at komme der en aften og give den gas i flippermaskiner og racerspil – helt uden børn 😉

Maden var lækker og prisen så absolut overkommelig, med bare 125 SEK per person for en særdeles velsmagende frokostret.

Wine Mechanics

Om aftenen, efter at have spist frokost på Zamenhof, tog vi sporvognen ud af byen til det gamle slagterdistrikt, hvor Wine Mechanics ligger. Udover at lave mad, producerer de på Wine Mechanics også deres egne vine, af druer importeret fra Tyskland og Frankrig.

Det var ret skægt at smage nogle helt nye – og anderledes – vine, men i forhold til at det desværre ikke virkede som om tjenerne vidste noget særligt om det, så var det alligevel lidt en flad oplevelse. Jeg havde – udfra den anbefaling vi havde fået – troet, at vi ville komme ud til nogle rigtige vinnørder, der kunne fortælle os en hel masse sjove ting om de forskellige vine, men sådan var det altså overhovedet ikke. Det var bare tjenere, der serverede mad og vin, uden noget særligt over det. Fint, men ikke helt hvad jeg havde forventet.

Prisen for to retter mad og dertilhørende vin blev omkrin 500 SEK per person.

Café Varvet

Et par hundrede meter fra færgelejet ude på Brännö Rödsten ligger den skøreste lille restaurant, Café Varvet, som virkelig tog røven på os. Vi havde på forhånd set på instagram, at de skulle lave nogle gode pizzaer, men hold nu op, hvor var de pizzaer bare meget mere end gode! De var fantatsiske! De bedste pizzaer – tror jeg – jeg nogensinde har smagt. I hvert fald i en helt anden liga, end den vi kender normalt. De havde leget med smagene og vi blev blæst bagover af den innovative tilgang til den traditionelle pizza. Vi fik én med friskfangede rejer og chilisauce og én med löjrom, creme fraiche, syltede rødløg og citron. Fuldstændigt vidunderlige pizzaer! Og så fik vi dem – i anledning af at det var min fødselsdag – selvfølgelig med bobler til.

Prisen for pizza og bobler blev 220 SEK per person.

Toso

I anledning af min fødselsdag havde vi besluttet at gøre lidt ekstra ud af det fredag aften. Vi havde scoret et bord på den meget populære Toso, der er en festlig restaurant med god bas på musikken og dét man vist kalder et asiatisk fusionskøkken. Og åh, hvor var det bare et tjekket sted, altså! Sjældent har jeg mødt så opmærksomme, dygtige og venlige værter og tjenere, som heldigvis matchede maden, vinen og de meget gode cocktails virkeligt godt!

Al maden bliver serveret som sharing food, så selvom det egentlig er et ret fint sted, så bliver det alligevel dejligt uformelt. Det var virkelig et fedt sted og hvis jeg boede i byen, ville jeg ikke tøve et sekund med at komme derhen igen.

Vi bestilte 7 retter (til deling), fik et par cocktails og to glas vin og spenderede således cirka 1500 SEK per person.

Her drak vi kaffe

Espresso House

Fuldstændigt ligesom hjemme i København, så ligger Espresso House mange steder i Göteborg, så meget naturligt hentede vi en kaffe dér i ny og næ. Min personlige favorit hos dem, er en cortado, men det er selvfølgelig en smagssag.

Da Matteo

Da jeg spurgte om tips og anbefalinger til Göteborg for en uges tid siden var topscoreren over alle de tips jeg fik, kaffebaren Da Matteo. Eller kaffebarerne, må jeg hellere skynde mig at sige. Det viser sig nemlig at Da Matteo har indtaget Göteborg med flere forskellige kaffebarer, fordi de simpelthen er så populære. Og med god grund! På deres “hovedsted” rister de sågar deres egen kaffe og så gør de – på alle deres steder – en dyd ud af at lave en rigtigt god kop kaffe. De laver både de mere “almindelige” former for kaffe; latte, cortado, espresso osv, og de mere avancerede håndbryggede kaffe. Personligt er jeg helt klart mest til kaffe lavet på skud af espresso, men det var sjovt også at prøve deres håndbryggede kaffe, som smagte helt frugtigt og lækkert – på en helt anden måde.

Her fik vi drinks

Langgårdarna

I begyndelsen af Tredje Langgatan (i området Linné) ligger der en baggård, som man ikke sådan lige opdager, medmindre man ved den er der. Den ligger cirka 50 meter inde på højre side, hvis man kommer fra Linnégatan, og den er altså super sej. Herinde ligger der flere forskellige kaffe-, vin- alkohol- og spisebarer og stemningen er mildest talt høj, når man kommer der om aftenen. Der er mange unge mennesker og så vidt jeg kunne forstå, er dét i øvrigt gældende for hele gaden, der i weekenderne er the place to go, hvis man skal ud til drinks.

Vi drak (halvdelen af) en kande sangria og kom af med 285 SEK.

Mr. P

Lige ved siden af Toso ligger deres lillesøster, Mr. P, som er en upscale spisebar med et voksent publikum. Vi fik kun et enkelt glas bobler derinde, fordi jeg var så mæt (og også en lille smule fuld) efter middagen på Toso, men stemningen derinde var virkeligt god, så en anden gang ville jeg ikke tøve med at slæbe Simon eller en veninde med derind igen.

Det vil jeg gerne opleve næste gang

Overordnet set synes jeg at Göteborg er en rigtigt dejlig by og jeg ville elske at komme tilbage, både med og uden mine børn. Hvis jeg en dag kommer tilbage uden børn, kunne jeg godt tænke mig at dykke endnu længere ned i deres finere spisesteder. Jeg kan nemlig forstå, at der ligger flere restauranter som har en michelinstjerne og som ofte kører med nogle absolut fordelagtige priser i hverdagene, så “alle kan være med”. Dét gad jeg god!

Hvis jeg kom afsted sammen med børnene så ville jeg uden tvivl tage dem med ud i Skærgården og gå på opdagelse i den rå og smukke natur derude. Jeg ville også tage dem med i Alfons Åbergs hus, som jeg tror de ville elske, og så skulle vi selvfølgelig ind i nogle af de helt store butikker med lösgodis, som Sverige vel nærmest er kendt for. Dét kunne være lækkert!

Jeg kan vist roligt sige, at det har været en uge lidt ud over det sædvanlige. Jeg sidder i skrivende stund i min sofa og prøver på at samle lidt op på højdepunkterne fra fredagens Vild Med Dans-premiere, imens jeg prøver at få hoved og hale i den forgangne uge. Det er selvsagt at de fire dage jeg har tilbragt i Göteborg sammen med Simon fylder en del, men jeg vil – for i dag – gøre mit bedste for ikke at lade dem fylde for meget. Simpelthen fordi jeg tænker at skrive et helt indlæg om turen. Det fortjener den. (Mindst).

Ugens højdepunkt var selvfølgelig min fødselsdag! Egentlig har jeg aldrig gjort så meget ud af – eller tænkt så meget over – min egen fødselsdag, men i år nød jeg den altså ekstra meget. Jeg blev vækket med morgensang (over facetime) af mine børn, jeg fik gaver på sengen af min kæreste og så havde vi – Simon og jeg – simpelthen den sjoveste, hyggeligste dag længe! Det var en kæmpe dag og 33 er således startet fuldkommen brilliant.

Jeg smilede mest da jeg i tirsdags fik beskeden om at én af mine allerdejligste veninder har født sit tredje barn. Det er så stort, så stort og jeg kan næsten ikke vente med at møde den lille fyr.

Ugens lavpunkt var da jeg kastede mig ud i at drage nytte af den lave svenske krone for at købe noget lækkert undertøj. Jeg synes aldrig det er særligt sjovt at prøve tøj i butikkernes prøverum (jeg kan faktisk ikke komme i tanker om meget jeg synes er mere nederen). Og når så det er i kombination med den slags undertøjsekspedienter, som på ingen måder forstår at andre mennesker (mig) ikke umiddelbart synes det er særligt sjovt at de kommer brasende ind, imens man står fuldkommen afklædt, så bliver det altså først rigtigt træls! Det er selvfølgelig ikke alle undertøjsekspedienter der er sådan, men nogen. Og sådan én mødte jeg altså i Sverige. Sådan én som sagde “må jeg komme ind?” imens hun åbnede prøverummet og vadede direkte ind og “lige hjalp mig” med at mærke om bh’en sad godt rundt om brystet. Normalt er jeg egentlig stor fortaler for at vi mennesker skal turde tilgå hinanden og jeg elsker kropslig kontakt, men at vade direkte ind i et intimt rum (hvor jeg i forvejen føler mig lidt utilpas) og røre mig på brysterne, er simpelthen over min grænse.

Det gode ved det var at jeg ikke brugte så meget som en krone på undertøj (fordi ekspedienten og jeg var uenige om hvilken størrelse jeg skulle have – jeg kunne simpelthen ikke trække vejret i den anbefalede størrelse). Det betød, at jeg gik direkte ind i en anden butik og købte to bluser. Hah!

Jeg har haft det bedst med at iføre mig sort tøj. Efter en hel sommer stort set uden sort, er jeg tilsyneladende tilbage i min favorit-kulør. I hvert fald har jeg haft sort tøj på adskillige gange i den forgangne uge – og ja, den ene af de to bluser jeg købte for mine undertøjspenge var selvfølgelig også sort.

Det bedste jeg har spist må være nogle stegte kammuslinger, vi fik (blandt seks andre retter) på en restaurant i Göteborg. Jeg kan egentlig ret godt lide kammuslinger i de fleste afskygninger, men jeg tror faktisk at de her, var de bedste jeg nogensinde har spist. (Ja, nu får jeg selvfølgelig lyst til at spise kammuslinger igen, men jeg har lovet børnene, der kommer hjem senere i dag, at vi skal have pandekager til aften, så det må blive en anden dag).

Det bedste jeg har hørt er koncerten med Khalid i Royal Arena aftes. Og med Reye og med Mable, der varmede op. Manner hvor var det godt! Både musikken, stemningen og så det fuldstændigt vanvittige VIP-område vi var blevet inviterede op til af nogle virkeligt søde mennesker fra BC Hospitality Group. Det var fuldkommen vanvittigt! Vi spiste fin middag i en private suite med udsigt ud over Royal Arena (og med frit udsyn til scenen, selvfølgelig), vi drak drinks, vi dansede, vi sang og det føltes allermest som om vi havde en privat fest – til et arrangement med mere end 10.000 mennesker omkring os. Jeg niver mig selv i armen over at få lov til at få den slags oplevelser i mit liv og jeg lover jer, at jeg parkerer dem aller-allerøverst på min imaginære kaminhylde.

I næste uge ser jeg frem til en uge med lidt mere hverdagsfølelse end den foregående. Bevares, jeg elsker at have knald på og det har været en dejlig uge, men jeg savner at snuse mine børn i nakken, gå lange ture med min hund og spise stille og rolig – og helt almindelig aftensmad derhjemme. Næste uges hverdag – kom an!

Damer! Det er min fødselsdag i dag og når tilfældet nu er, at den falder på en fredag, så har jeg simpelthen overtalt min mor til at fortælle lidt om min fødsel – altså, om dengang jeg blev født. Ved en fødsel der i øvrigt var meget ulig hendes første fødsel, der var fuldkommen ukompliceret. Der er selvfølgelig gået nogle detaljer tabt siden dengang, for 33 år siden, men fortællingen er som den er og jeg synes (selvklart) at den er skøn.

Her er hvordan jeg kom til verden <3

Det var endnu ikke lykkedes os at finde et sted at bo, siden vi var flyttet fra Silkeborg og ned i det Sønderjyske, så vi opholdt os midlertidigt i et sommerhus ude på landet. Med en 3-årig og mig, der var højgravid – og i øvrigt uden telefonforbindelse. Great.

I min første graviditet gik jeg 10 dage over tid, så jeg håbede selvfølgelig stadig at vi kunne nå at finde noget mere permanent at bo i, inden jeg skulle føde. Der var jo længe til. Altså, troede jeg.

To uger før min termin vågnede jeg om natten, fordi jeg skulle tisse. Ja, det var der som sådan ikke noget mærkeligt i, men da jeg stillede mig op, kom jeg til at tisse på gulvet. En kæmpe pøl! Først forstod jeg ikke lige hvad der skete og jeg blev helt flov over mig selv. Tænk, at tisse på gulvet! Først da jeg trissede ud mod badeværelset og jeg stadig “tissede” gik det op for mig, at det nok nærmere var fostervand.

Jeg vækkede min mand. “Jeg tror vandet er gået, kan du ikke lige køre op og ringe til fødegangen?” spurgte jeg. Søvndrukkent kiggede han på mig og svarede: “Kan du ikke bare gøre det selv?”. Jeg tog selvklart ikke godt imod og måtte, på min egen højgravide facon, pænt bede ham om at flette næbbet og komme ud af fjerene!

Som sagt så gjort og en times tid senere kørte vi ud til min mor og satte vores søn af, inden vi satte kursen mod fødegangen. Vandet fossede stadig ud, så jeg sad pænt med to drivvåde håndklæder imellem benene og syntes bestemt ikke det var spor sjovt, at skulle gå rundt inde på hospitalet.

Jeg havde ingen veer da vi ankom midt på natten, så vi fik bare en stue hvor vi kunne sove og så måtte vi se om der ville ske noget i løbet af de næste timer.

Næste morgen undersøgte jordemoderen mig igen. Der var stadig ingen veer, jeg havde ikke åbnet mig og babys hoved [altså, mit!] stod stadig højt over bækkenindgangen, så det blev besluttet at jeg skulle have et ve-drop.

Og så skal jeg da ellers lige love for at jeg fik veer. Hold kæft, hvor fik jeg da veer!

Jeg åbnede mig hurtigt nogle centimeter, men jordemoderen blev ved med at snakke om at hovedet ikke trængte ned, så i løbet af formiddagen tilkaldte hun en læge. En – bliver jeg nødt til at indskyde – meget dum læge, som tilsyneladende var fuldstændigt ligeglad med at jeg havde så forbistret ondt. I hvert fald befalede han mig at ligge på ryggen under en hel ve, imens han skulle undersøge mig. Idiot, mand! tænkte jeg.

Lægen var enig med jordemoderen i at hovedet godt nok stadig stod lidt rigeligt højt, men det blev besluttet at se tiden lidt an.

Ved middagstid undersøgte jordemoderen mig igen. Hun kiggede på mig med alvorlig mine og sagde at hun mærkede babys næse, når hun undersøgte mig. Og at det altså hellere skulle være babys baghoved hun mærkede. Det virkede alvorligt. Jordemoderen hidkaldte lægen igen.

Kejsersnit.

Dengang lavede man altid et kejsersnit i fuld bedøvelse, så jeg fik et vi ses-kys af min mand, som pænt ventede udenfor, imens jeg blev bedøvet og vores baby blev forløst.

Jeg husker selvfølgelig ikke noget fra selve kejsersnittet. Til gengæld glemmer jeg aldrig dengang jeg blev kørt tilbage op på barselsstuen, imens jeg var ved at vågne op efter operationen, og jordemoderen kiggede smilende på mig og sagde “Tillykke Anne Grethe. Du har fået en datter”. Ikke fordi jeg blev glad eller rørt, men fordi jeg blev så vred over at hun dog bildte sig ind at lyve for mig. Jeg var nemlig ganske overbevist om – i min tåge af narkose, der stadig hang over mig – at jeg havde fået en dreng! Jeg husker ikke hvordan jeg svarede jordemoderen, men jeg er bange for at det ikke var i helt pæne vendninger.

Oppe på stuen gik det dog op for mig, at den var god nok, at jeg havde fået en datter. En lille mørkhåret datter, som efter et par timer kom op til mig, hvor hun lå, sammen med mig, indtil vi blev udskrevet fem dage senere.

For afklaringen skyld kan jeg fortælle, at jeg altså har ligget i dét man kalder en ansigtspræsentation, hvor babys hoved er bøjet bagover (og ikke forover, som man helst vil have), så ansigtet simpelthen vil ud først. Det er en meget uhensigtsmæssig måde for baby at ligge på og det vil i mange tilfælde føre til akut kejsersnit. Jeg vil gætte på, at jeg har ligget i en ansigtspræsentation med baghovedet op mod min mors kønsben – en stilling der er fuldstændigt uladsiggørlig at blive født i – hvorfor det akutte kejsersnit altså blev eneste vej ud. 

Så damer, det er simpelthen blevet tid til (endnu) en lille forandring her på bloggen! Egentlig er jeg ret glad for mit nye blogdesign, som jeg fik lavet for et lille års tid siden, men jeg må i samme åndedrag altså også indrømme, at jeg efterhånden er en kende træt af at kigge på min egen spinkle håndskrift og den samme svada om hvad bloggen er for en størrelse, dag ud og dag ind. I ved, dét der der står ovenover billederne, lige når man kommer ind på bloggen.

Jeg troede jeg var nytænkende og smart da jeg traf beslutningen om at gøre det sådan, men det viser sig, at jeg skulle have holdt mig til den mere traditionelle header.

Jeg drømmer om en header som indeholder mit navn – Cana B – og som derudover er hyggelig, venlig og personlig, uden at blive barnlig. Så hellere lidt mere tjekket 😉

Udfordringen er dog, at jeg simpelthen ikke er særligt kreativ når det kommer til dén slags, og jeg har derfor gransket min lille hjerne for muligheder for, hvordan pokker jeg skulle gribe det an. Headeren skal jo helst afspejle mig og det er jeg simpelthen ikke sikker på, at enhver grafiker sådan uden videre lige kan. Derfor er jeg kommet til den ene konklusion, at jeg gør præcis som min søde kollegaveninde Mette Marie gjorde med sin header i sin tid. Jeg spørger sgu da jer! I kender mig jo om nogen og ved hvad jeg står for, så det ville jo være oplagt – og helt vildt hyggeligt – hvis det var én af jer, der endte med at have lavet den.

Der er ingen verdens krav til hvordan den skal se ud, men des mere personlighed, des bedre, tænker jeg. For eksempel sådan som jeg synes at Emily Salomon og Miriams Blok, for at nævne et par stykker, er lykkedes rigtigt godt med.

Ej, jeg håber sådan at der er nogle af jer, der har lyst til at være med i opløbet om at lave headeren! I begyndelsen af næste uge vil jeg dele alle de forslag der måtte være kommet – navngivet, selvfølgelig – og så får kvinden (eller manden) bag dén header jeg ender med at bruge, et honorar på 2000.-

Hvis du har lyst til at være med, skal det selvfølgelig stå dig frit for at bruge løs af mine billeder, både her fra bloggen og fra min instagramprofil, til opgaven – præcis som det selvfølgelig også er helt fint, hvis du lader være.

Bidrag kan sendes til mig på mail: canabuttenschon@gmail.com i løbet af indeværende uge. TAAAAAK!!!