Det har ikke været nogen hemmelighed at jeg så absolut har haft mine tvivl om, hvorvidt The Solution fra Oslo Skin Lab gør nogen positiv forskel for min hud eller ej. Som jeg skrev for en måneds tid siden, så havde jeg på daværende tidspunkt endnu ikke rigtigt bemærket den store effekt, MEN DET HAR JEG NU!

The Solution er et smagsneutralt kollagenpulver som du enten kan drikke eller spise sammen med lige dét du har lyst til. Produktet modvirker hudens aldringsproces og har altså til formål at reducere linjer og rynker.

Min hud har fået en helt anden elasticitet end tidligere, den føles ligesom blødere og mere ferskenagtig. Dewy, tror jeg man siger på engelsk. Sådan lidt som jeg forestiller mig en trampolin får det, når fjedrene lige får en opstrammer, efter en lang vinters frostvejrspause. Det er stadig den samme dug, med de samme pletter og små revner hist og pist, men den er blevet strammet op og gjort sommerklar. Sådan har jeg det også med min hud. Jeg har stadig mine rynker i panden og linjer rundt om øjnene, men jeg synes helt klart at jeg ser sundere og mere frisk ud i huden i dag, end jeg gjorde for både fire og otte uger siden.

Om Oslo Skin Lab også gør en forskel for dig, kan selvfølgelig være en vanskelig opgave for mig at vurdere, men som jeg også skrev sidst, så viser undersøgelser altså at den man i gennemsnit får en reduktion af rynkedybden på 20%, allerede indenfor 8 uger. Hvis man er i målgruppen, vel at mærke.

Det er nemlig heller ikke nogen hemmelighed, at jeg altså ligger i den lave ende af målgruppen, fordi det først er omkring 30-års-alderen at vores naturlige produktion af kollagen begynder at falde. Men, men, men når jeg allerede nu, mærker og ser en tydelig forandring i min hud, så tænker jeg altså at jeg fortsætter lidt endnu – om ikke andet, så bare for at forebygge den proces jeg er temmeligt sikker på at naturen har i sinde for mig.

Hvis du har fået lyst til også at prøve The Solution fra Oslo Skin Lab, så har jeg natullervis sørget for at du kan få lov til at gøre det med en solid rabat. Hvis du klikker dig ind via mit link lige HER, så får du automatisk 50% på første pakke på medlemskab – og derefter så får du fast 30% på alle fremtidige pakker via dit medlemsskab. 

 Som for det meste med dén slags, så er der selvfølgelig ingen ekstra gebyrer, og ingen bindingsperiode, således du altså til enhver tid kan opsige dit medlemsskab, såfremt du skulle have lyst til det 🙂  

Lige på nær koldskål og svensk pølseret, så er tomatsuppe nok dén ret jeg har spist allerflest gange som barn. Min far lavede den altid selv og han er så mega god til det, at jeg i mange år – også som voksen – ikke kunne lide andre tomatsupper, end lige akkurat hans.

Med tiden har det heldigvis ændret sig, således jeg nu er ret pjattet med de fleste tomatsupper. Fuldkommen ligesom mine børn, der sluprer dem i sig, som var det saftevand.

Hidtil har jeg troligt lavet min tomatsuppe the old fashioned way med af-skindede tomater, kogetid og alt dét der vi kender. Altså, når jeg ikke har tyet til den nemme løsning og købt en færdig-suppe, som jeg gerne skal være den første til at indrømme, at jeg selvfølgelig også gør af og til. Eller, har gjort, skulle jeg måske nærmere sige, for siden sidst jeg købte sådan en suppe, så er der simpelthen flyttet en ny køkkenmaskine ind hos mig, som giver mig en hjemmelavet suppe på akkurat samme tid, som det tager mig at varme én fra frost. Hurtigere, måske endda.

Det er en Bosch Vita Boost, som jeg har fået i forbindelse med et samarbejde, som egentlig bare skulle køre på instagram, men fordi jeg er så overdrevet begejstret for blenderen, så bliver i altså nødt til at høre lidt om den herinde også (og indlægget er således markeret som en annonce, selvom det altså er 100% for egen regning). For den er ubetinget den bedste blender jeg nogensinde har haft. Bevares, også den dyreste, som jeg ærligt nok ikke lige selv havde investeret i lige som det første, men altså, hvis man er meget glad for at lave mad, så kan den virkelig anbefales – og så tænker jeg, at det måske kunne være god som større gave, fx til bryllupper hvor man ofte giver den slags huslige ting til brudeparret  (hvis man går nogle stykker sammen, vel at mærke) 🙂

Du kan også være heldig at vinde en blender magen til min, ovre på min instagramprofil: @canabuttenschon 

Nå, men altså, det skal jo ikke handle om priser på blendere. Det skal handle om hjemmelavet tomatsuppe!

For med denne her blender er det altså gået op for mig at jeg kan lave en rygende varm, boblende luftig og toplækker tomatsuppe – PÅ FEM MINUTTER! Fem minutter hvor jeg i øvrigt kun behøver at være til stede i det ene minut jeg lige halverer nogle grøntsager og ellers kan jeg sådan set bruge tiden på at dække bord, ordne negle, vaske lokum, kysse børn, lufte hund eller hvad end jeg nu kunne finde på at bruge tiden på, imens. Det er så giga optur, at jeg slet ikke kan få armene ned over det. Blenderen sørger simpelthen for både at blende OG varme/tilberede suppen. Dét er skisme da smart.

Indtil videre har jeg kun prøvet at lave tomatsuppe i blenderen, men du kan bide spids på at jeg nok skal komme efter det med alverdens forskellige supper engang når sommeren forhåbentlig har været på besøg her i vores lille kolde land.

Min opskrift på hjemmelavet tomatsuppe kan selvfølgelig også sagtens bruges, hvis ikke du har en blender, der som min kan varme suppen op og klare ærterne helt selv – så tager det bare lige et par minutter ekstra.

Jeg topper gerne min tomatsuppe med en klat hytteost, for at få lidt ekstra protein og så selvfølgelig en masse forskellige krydderurter fra altanen, hvor jeg natullervis også har hentet den lille stedmoderblomst, som også ryger lige ned i gabet, sammen med alt det andet.

Til børnene dropper jeg de ekstra krydderurter og koger jeg i stedet en lille portion suppehorn, som de elsker at få i deres tomatsuppe.

Det skulle tage hende i alt otte års kamp, førend hun blev mor til sine to børn. En sorgfuld kamp, som hun ikke alene vandt, men som i sidste ende også gav hende en drømmefødsel og følelsen af, at heldet trods alt også smilede lidt til hende.

Velkommen til en – i hvert fald for mig – meget rørende fødselsberetning.

8 år har det taget.
5 graviditeter, hvor 3 endte i spontane aborter. 2 af dem inden min søn, som blev født i 2012. Og en i 2016 hvor vi endda nåede at se hjerteblink.
Jeg er blevet udredt og de fandt masser af arvæv i livmoderhalsen på grund af de to aborter og et udskrab af moderkage efter fødslen af min søn. Det blev fjernet og det var derefter jeg blev gravid for 4. gang og havde min 3. spontane abort.

Så gik der lang tid hvor vi selv prøvede – og gav op.

Vi gik igang med fertilitetsbehandling. I januar-marts 2018 havde vi 3 forsøg med insemination, uden succes. Og så gav vi op igen. Så overvejede vi adoption – og gik igang med det.

Og så pludselig, en dag i august 2018, stod jeg, meget uventet, med en positiv graviditetstest.

Det har bogstaveligt talt kostet blod, sved og masser af tårer. Jeg har været i sorg længe.

Der fulgte en graviditet fyldt med alle de gener der findes, næsten 24/7 og næsten alle 9 måneder. Men mest af alt var det 9 måneder. fyldt med angst, for at miste.

Min søn blev født 5 uger for tidligt og der gik 22 timer fra han kom ud til jeg så ham og holdte ham første gang. Alligevel kredsede mine tanker ikke omkring min lidt vilde fødsel af min søn. Jeg var bange for at miste og derfor blev mine ekstra jordemoder samtaler hurtigt sporet ind på at gøre mig tryg i min graviditet.

Fødslen af min kommende datter fyldte ikke hos mig. Jeg var ligeglad med hvordan hun ville komme til verden. Bare hun kom ud til mig.

Der var kun 2 ting, der var vigtige:
Kommunikation under fødslen, (da jeg sidst ikke havde forstået at jeg ikke ville se min søn de næste 22 timer) og hvis muligt, at hun kom op til mig med det samme.

Jeg er i uge 38 og godt utålmodig. Mit blodtryk er blevet lidt højt og de overvejer at sætte mig igang. Men vurderer, da alle andre tal er pæne, at vente.

Uge 39 er jeg til kontrol og det bliver bestemt, at jeg skal sættes igang torsdag morgen med angusta piller. Den besked får vi onsdag morgen. Så vi får afleveret storebror og drøner til Århus for at spise og hygge inden lillesøster kommer.

Vi møder op og bliver indlagt og klokken 10.00 torsdag morgen tager jeg en pille og så fremdeles hver 2. time.

Vi får at vide at det er en god ide at slappe af. Men jeg vil ud at gå. Lade tyngdekraften hjælpe hende ned, så jeg selv kan presse hende ud. Ingen cup denne gang, tænker jeg. Så vi går 9 km ialt i løbet af dagen.

Der sker intet!

Klokken 22.00 tager jeg den 2. sidste pille og jeg synes jeg mærker lidt murren. Men det stopper og jeg tænker at der ikke ville ske mere. Så jeg lægger mig til at sove og klokken 00.00 ringer mit ur og jeg tager den sidste pille. Hvis ikke den virker, skal vi vente til i morgen tidlig og så lægge en plan der.

Der går 15 minutter og så synes jeg det begynder at nive lidt.

Efter en halv times tid, hvor jeg har ligget i sengen og tænkt, at noget er under opsejling begynder jeg at få veer. De tager hurtig til og kommer i par. Men lidt uregelmæssigt. Jeg skiftevis ligger i sengen og bander eller sidder på toilettet fordi det bare føles godt.

Da klokken er ca. 01.30 vækker jeg min mand.“Jeg har veer, kald lige på jordemoderen”.
Jordemoderen kommer ind og jeg fortæller, at jeg har fået veer. Jeg går rundt på stuen og snakker og hun er såen lidt “ok, kald når de bliver kraftigere”.

Jeg lægger mig i sengen og jeg kan huske at jeg tænker, hvis det her kun er starten så giver jeg op nu, for det gør da ondt ad helvedes til. Og så tænker jeg, at jeg er svag, at tænke sådan. Og så tænker jeg igen: “fuck det, for det her gør ondt!” 

Jordemoderen kommer ind for at køre CTG.

Da jeg har ligget max 15 min. kan jeg mærke sådan et tryk og et blop. En meget mærkelig fornemmelse, men jeg tænker at det er vandet der går.

Jeg siger til min mand “så kan du godt kalde” og så var det, at han svarede “nu? På jordemoderen? Hvorfor? Skal jeg kalde nu som i nu?”
“Ja” var mit korte svar.
Vandet går da hun kommer ind på stuen.
Jeg får bukserne af og hun bekræfter at vandet er gået.
Så begynder det at trykke og jeg – ja undskyld- skider i sengen. Jeg var lidt ligeglad. For det hele trykker og mine veer er ret kraftige, så jeg koncentrerer mig om at trække vejret – alt andet er ligegyldigt.

De får mig undersøgt og jeg er 9 cm åben. Jordemoderen griner lidt, på en kærlig måde “hørte du mig godt Anne?” Jeps! Jeg er både lidt chokeret og lettet.

Så afsted på fødestue med mig.

Jeg har presseveer og de gør sindssygt ondt, men jeg må ikke helt presse endnu.
Så jeg gisper og prøver, at lade være med at presse.
10 cm åben og jeg må endelig presse.
Sådan en befrielse.

Jeg kan mærke hendes hoved presse på dernede og selvom det gør ondt og føles vildt underligt, så er det også en dejlig følelse.
Jeg kan mærke, at jeg selv vil være i stand til at presse hende ud.

Ligesom ved min søns fødsel er jeg gået helt ind i mig selv. Jeg gør som jeg får besked på. Men mine øjne har været lukket siden vi kørte ind på fødestuen og jeg ænser ikke at de lægger venflon på mig eller noget andet.
Jeg hører at de siger jeg er sej. Det gentager min mand hele tiden og hver gang han siger det, føler jeg mig sejere.

Men jeg ænser, at det er meget mere roligt end sidst. Der er ikke sluttet flere apparater til mig og der er kun en jordemoder og en sosu-assistent på stuen. Ingen overlæger eller et helt hold fra neo der venter. Der er en anden ro. Der er ro.

På et tidspunkt siger min jordemoder “de 2 næste veer der må du presse alt det du kan, men så de næste, der må du ikke. Der skal du gispe”.
Samtidig gør de klar til at tage en blodprøve på min datter, da jeg får en presseve. De siger pres, alt hvad du kan og det gør jeg … ud kom min datter. Klokken 04.00 små 4 timer efter veerne startede. 3372 g og 51 cm. Helt perfekt.

Jeg fik en 3. gradsbristning, grad 3. a.

Jeg ved ikke om det var dét jordemoderen ville undgå da hun sagde, at jeg måtte presse og så skulle holde pause. Men ud kom min datter og hun skreg. Og kom op til mig. Og skreg lidt mere.

Så lå hun endelig hos mig. Jeg kunne trække vejret. Og mens de syede mig sammen så fandt hun mit bryst og begyndte at spise.

Så her slutter min historie. Min historie som begyndte for 8 år siden. For mig hænger det hele sammen. Kampen for at blive gravid og fødslen af min søn. Det hele blev afsluttet med, hvad for mig var en drømmefødsel med fødslen af min datter. På den måde føler jeg mig enormt heldig.

Damer! Der er sket noget vildt. Eller, altså i min verden er det vildt, fordi jeg ingenlunde havde set den komme. I hvert fald ikke i en sådan grad, som det er tilfældet. Jeg har simpelthen fået et seriøst crush på ingen ringere end Margrethe Auken.

Jeg har i årevis kendt hendes navn, men jeg skal samtidig også være ærlig og sige, at jeg aldrig nogensinde sådan rigtigt har sat mit ind i, hvad det egentlig er hun står for. Måske fordi hun har tilbragt de seneste 15 år af sit arbejdsliv på at sidde i Europaparlamentet, som vi ikke just hører synderligt meget til herhjemme, når ikke der lige er store kriser med politikere der har stjålet fra kassen, eller store sager med gigantiske virksomheder der får bøder for ikke at overholde loven ude på internettet. Eller altså, som jeg i hvert fald aldrig har lyttet særligt meget til, “fordi det er sådan noget der sker dernede”-agtigt. Du ved, i Bruxelles og ret langt væk fra Danmark og noget som vi alligevel kun har minimal indflydelse på.

Ikke desto mindre, så er tilfældet jo, at der om mindre end en uge er valg til selvsamme europaparlament. Og måske fordi der i næsten samme ombæring er folketingsvalg, så har jeg altså besluttet at sætte mig bare en lille my ekstra ind i sagerne, frem for bare at tage den sædvanlige valgtest og lade udfaldet af den, klare beslutningen for mig.

Således har jeg netop set den første debat med spidskandidaterne til europaparlamentsvalget – ja ja, det er lidt sent, jeg ved det, men nu har jeg altså set det! – og hvilken fryd, altså! Det viste sig nemlig ganske hurtigt, at jeg har en ualmindeligt stor fidus til Margrethe Auken. Jeg er klar over at hun absolut ikke er for alle og at nogle af jer, måske endda ligefrem vil få ticks eller lidt rigeligt lind mave af at høre eller se på hende for længe, men for mig, er det altså omvendt. Jeg er vild med hende. Hun er uden sammenligning den mest garvede kvinde i flokken og der er ingen tvivl om, at hun er sig den position bevidst. Og jeg elsker det! Jeg er så vild med hendes fuldkommen direkte og bramfri facon, hvor hun ikke er bange for at stille de helt ærlige – og berettigede – spørgsmål til de unge “smarte” politikere, som lige tror at de kan komme og redde hele verden. Margrethe ved hvordan tingene hænger sammen og særligt da hun satte alle dem i panelet, som brugte “det går jo ud over de fattige” som argument for hvorfor de mener at vi ikke skal have indført afgifter på flyvningen indenfor EU, på plads. Det gjorde hun ved at fortælle dem, at flypriserne selvfølgelig er nødt til snart at afspejle lidt af de omkostninger der er ved flytrafik – og at hun da sådan set gerne ville komme med en hel masse gode ideer til hvad man kunne gøre for at hjælpe de fattige – hvis nogen [af de borgerlige, red.] da virkelig bekymrede sig for dem; men at det naturligvis ikke skulle gå ud over miljøet at gøre det.

Åh altså, jeg er så vild med det, at jeg næsten ikke har kunnet få armene ned fra loftet, hvor de har hængt det seneste kvarters tid, indtil jeg lokkede med et tastatur (og et glas rødvin og en hundehvalp). Tænk sig, en politiker der helt åbenhjertet og ærligt siger hvad hun mener. Med masser af pondus, en lille smule frækhed, en hulens masse autoritet og uden i øvrigt at svine andre til i samme ombæring. Jeg er vild med det!

Så ja, jeg har simpelthen besluttet mig for at min stemme til europaparlamentsvalget skal gå til Margrethe Auken, som jeg har fået et seriøst crush på. Også selvom jeg egentlig slet ikke troede at jeg skulle stemme på SF.

Hvad I stemmer, skal selvfølgelig stå jer frit for, men jeg vil i dén grad opfordre jer til at se paneldebatten fra DR (I kan finde den HER). Om ikke andet, så for underholdningens skyld. Jeg er sikker på at der er en del at trække på smilebåndet af, hvadenten I tror mest på det ene eller det andet.

…. Og hvis ikke i gider dét, så se i det mindste lige det her hysterisk morsomme klip, hvor både Geo, Anders Lund Madsen og Margrethe Auken (og et par af de øvrige kandidater) er fantastiske!!

Hvis man lige ser bort fra at jeg altid – som i, altid! – får lyst til kaffe, når jeg ser George Clooney, så skal jeg da ikke være sen til at indrømme, at jeg ikke ligefrem hader at følge med, når han ruller ind over skærmen 😉 Og okay, det med kaffen kan jeg sådan set også ret nemt tilgive, eftersom jeg nu engang alligevel oftest befinder mig derhjemme, hvor kaffen trods alt er rimeligt ukompliceret at komme til, når jeg ser fjernsyn. Man kan måske ligefrem vove den påstand, at jeg nærmest altid godt lige kan klare et stykke med George Clooney.

Og nu er han tilbage! Endda sin helt egen tv-serie, Catch-22, hvor han både er skuespiller, producent og instruktør. Serien udkommer lige akkurat i dag og kan udelukkende ses på C-more, som jeg i dén anledning har fået lov til at give jer 5 ugers gratis streaming til, hvis bare I melder jer til via mit link HER. (Yay!)

Serien kommer i seks afsnit og som nogle af jer måske opsnappede på instagram, så fik jeg i torsdags lov til at se det første afsnit, da C-more havde inviteret til intet mindre end verdenspremiere.

Nu har jeg selvfølgelig kun set det ene afsnit indtil videre, men jeg har da opsnappet at den foregår under anden verdenskrig, hvor man får lov til at komme tæt på livet som soldat i US Air Force. Et liv, som i hvert fald for hovedpersonen og så vidt som jeg har set indtil nu, er fyldt med dilemmaer og svære beslutninger.

Han virker som en super sympatisk fyr, som på én eller anden måde er i ret stor opposition til hvordan mit billede af soldater i krig normalt ser ud og jeg er derfor blevet helt vildt nysgerrig efter at se hvor det hele bærer henad i løbet af de kommende uger, hvor afsnittene bliver frigivet.

Uanset om du er med mig eller ej på denne her serie, så skal det selvfølgelig stå dig frit for at gøre brug af de fem ugers gratis streaming du får via linket HER. Du kunne jo for eksempel se alle otte Harry Potter Film, Game of Thrones, Sommeren ‘92, Grusomme Mig 3, eller – hvis vi skal bevæge os lidt mere over i mine personlige favoritter – Mens vi Lever, Get Out og Bad Moms 2. Det er helt op til dig hvad du gerne vil se – det er jo det der er det fede ved streaming 😉

God fornøjelse!