Tid til eftertanke #49

Det har – helt overordnet set – været en rigtigt dejlig uge. Omend jeg nok ikke kommer udenom at indrømme, at den også har budt på både kvalme, søvnløse nætter og tid, der mest af alt føles som om den er smuldret. Men hey solen har, både i dag og i fredags, skinnet så meget, at det næsten har føltes helt som forår. Selvom jeg helst ikke ser mig selv som én der lad mig påvirke alt for meget af vind og vejr, så kunne jeg mærke, at det gjorde mig glad helt ind i knoglerne. Det gjorde alle tåger lettere og det sjove endnu sjovere. Så kære natur, send gerne mere sol. Tak.

Ugens højdepunkt var uden tvivl da Simon og jeg spontant tog på spaophold fra fredag til lørdag. Simon havde – ganske uventet for en weekend – fri fredag aften, og jeg ville så gerne fejre hvor godt det er gået i min lille forretning siden nytår, så vi greb chancen, fik Martha passet og tog afsted. Hjemmefra havde jeg tænkt noget med at gå i spa om eftermiddagen og spise fint i restauranten om aftenen. Men da først vi var derude (på Skodsborg Kurhotel), så orkede vi ikke rigtigt restauranten og vi drejede således om på hælen klokken tyve-nul-dut, gik tilbage på værelset, tændte for x-faktor og bestilte roomservice. Ha ha, det var simpelthen så mega hyggeligt. Og uromantisk. Og alligevel helt vildt romantisk. Det var perfekt og et meget dejligt højdepunkt på en travl uge.

Jeg smilede mest da jeg i aftes attenderede årets allerførste julefrokost. Det var sammen med en gruppe damer, som jeg efterhånden har festet med en solid håndfuld gange – og det slår slet og ret bare aldrig fejl. De er søde, de er sjove, de er nede på jorden og så er de bare pivhamrende gode selskab, hver og én. Du ved, det er den slags selskab hvor man bare kan slappe hundrede procent af og være sig selv. Selve festen var tilmed en tema-fest, så jeg fik lov til at feste med både Snehvide, Olaf og Mickey Mouse og sjældent har jeg dog grinet så meget af så lidt 😉 Selv havde jeg taget den nemme udvej med mit kostume; jeg er nemlig ikke den store Disneynørd skal jeg sige jer, så jeg syntes det var lidt rigeligt overforbrug at investere i et kostume, som jeg med garanti kun ville få brugt den ene gang, når jeg nu tilfældigvis har en lang, gul kjole hængende i skabet. Med den på, en rose i hånden og håret sat i en halv knold og halvt med bløde krøller, gjorde jeg således et forsøg på at ligne Belle fra Skønheden og Udyret. En lille smule kedeligt, en lille smule underdressed, men til gengæld også nærmest gratis.

Ugens lavpunkt står naturligvis og falder på de der fopulede søvnløse nætter. Den slags kan jo være ganske fornøjelige, når de er selvvalgte, men når de den ene nat skyldes en hund med galopperende tyndskid og den næste skyldes et tankemylder og en hovedpine af en anden verden, så er det sgu lidt irriterende!

Det gode ved det var at jeg husker at sætte ekstra pris på de nætter hvor jeg rent faktisk får sovet, når jeg iskoldt bliver mindet om at man godt kan være så uheldig at gøre det modsatte – også selvom man ikke har helt små børn.

Jeg har haft det bedst med at iføre mig den førnævnte lange, gule kjole! Godt nok føler jeg mig ikke helt hjemme i rollen som en disneykarakter, men kjolen, den slår bare aldrig fejl. Jeg købte på nelly.com i forbindelse med Confettis 1 års fødselsdag for halvandet år siden og har haft den på en god håndfuld gange siden – og elsket det hver gang.

Det bedste jeg har spist er for en gangs skyld at finde i det søde køkken. Is, tilmed. Egentlig er jeg ikke det store ismenneske, men denne her dessert var så simpel og alligevel så gudsjammerligt lækker, at jeg bliver nødt til at fremhæve den. Jeg fik den til en testmiddag på det nye pizzaria Forty i Hellerup og har tænkt på at efterligne – eller måske endda opgradere – den lige siden. Den bestod så vidt jeg kunne smage ikke af andet end is og krystallieret hvid chokolade med timian, men jøsses, hvor var det lækkert! Prøv den hvis I kommer på de kanter – og hold jer endelig til i opskrifterne herinde hos mig, for jeg tænker altså at jeg må prøve at lave noget tilsvarende én af de nærmeste dage. Det kan ikke være så svært 😉

Det bedste jeg har hørt er bogen “Kunsten at være F**king ligeglad”, som jeg har hørt på lydbog henover den seneste uges tid. Jeg synes der er mange fine pointer i bogen – særligt når man forstår, at det ikke så meget handler om at være ligeglad, men om at vælge hvad man vil engagere sig i – og så give dét sin opmærksomhed, frem for alt muligt andet.

I næste uge ser jeg frem til igen at ramme noget mere normal hverdag, nu hvor drengene – og deres respektive rytmer – igen er hos mig. Som jeg beskrev i mit indlæg omkring nogle af mine følelser i forhold til skilsmissen i dag, så er mit liv altid sådan lidt underligt, når børnene er hos deres far. Og i den forgangne uge, hvor jeg med dét indlæg netop har mindet mig selvom hvordan jeg har det, har det altså været ekstra “slemt”. Så hvis jeg bare kunne bede om lidt leverpostejsfarvet hverdag med et lille strejf af solskin i ny og næ, så ville jeg være ovenud tilfreds.

Det er vel ikke for meget forlangt?

Fødselsfredag – truet med igangsættelse

De fleste af os ved godt, at man ikke kan spå om hvordan en fødsel kommer til at forløbe. Man kan håbe, man kan tro, man kan formode, men man kan ret beset ikke vide en skid. Heller ikke selvom man måske ligefrem ender med at tro det.
Kvinden, de står bag denne uges fødselsberetning håbede på ikke at blive sat igang, men da hun pludselig gik mange dage over tid og stod med planen igangsættelse i hånden, så troede hun alligevel at det var sådan det skulle gå… Men altså – man kan jo aldrig vide!
Tag godt imod en vidunderlig fødselsberetning, hvor “truslen” om igangsættelse viste sig at være helt og aldeles tom.

Jeg havde en fuldstændig fantastisk og meget ukompliceret graviditet og var så klar, da der endelig stod 40+0 på min app. Jeg var egentlig indstillet på, at gå over tid og troede egentlig også, at jeg ville være helt ok med dette – indtil jeg skulle til et jordemoder besøg 40+4. Jeg havde haft konsultationer med forskellige jordemødre igennem min graviditet og havde intet problem med dette. Jeg er selv sygeplejerske og ved at det kan være svært at få til at gå op og der også tages hensyn til ferie, sygdom mm. Den jordemoder vi skulle ind til ved 40+4 var ny for mig. Jeg havde min mand med til samtalen, som var meget kort. Hun stak mig et kort, hvor der stod en dato med igangsættelse og fortalte om dag 1, 2 og 3 af igangsættelse, der involverede piller, flere piller og balankateter. Min rationelle hjerne vidste jo godt, at de færreste nok når til dag 3 uden at man er gået i fødsel, men jeg kunne slet ikke rumme det marathon hun beskrev. Især fordi jeg drømte om en naturlig fødsel (der ikke involverede igangsættelse).

Døren var ikke lukket bag os, før tårerne pressede sig på og jeg græd indtil næste dag – det føltes i hvert fald sådan. Dagene gik og jeg begyndte stille at acceptere en igangsættelse. Jeg var nødt til at have noget at forholde mig til og derfor blev det til en stille accept. Jeg synes stadig at selve igangsættelsen var blevet total uoverskuelig,(det havde jordemoderen i hvert fald gjort den til) men jeg var fast besluttet på, at jeg ville forsøge at få en god oplevelse alligevel.
Jeg nåede til uge 41+1 og der var stadig ikke sket noget og stadig ingen tegn til noget. Ingen blødning, ingen slim, ingen mave der var faldet nogen steder og ikke nogen plukveer. Det var en fredag aften og vi havde brugt aftenen på sofaen med en film og er ved at gøre os klar til at gå i seng. Jeg havde tisset af og børstet tænder, men føler stadig at jeg skal tisse, da jeg sætter mig en gang mere på toilettet. Der kommer en rimelig stor skylle, men det ligner ikke urin – det ligner kartoffelvand og jeg tænker at vandet er gået. Jeg bliver lidt længe på toilettet, tager et bind på for at tjekke om det siver – jeg synes ærlig talt at det vil være lidt pinligt, at ringe til fødegangen for at sige at vandet er gået, hvis det slet ikke var tilfældet. Jeg fornemmer det stadig siver en lille smule og kommer ud fra badeværelset og siger det til min mand. Han siger i en sjov tone, at det er lidt dårlig timing – vi er jo lige på vej i seng og klokken er midnat! Fødeafdelingen får et kald og de siger at vi er velkomne til at komme ind og blive tjekket. Det vil jeg gerne, da jeg gerne vil bekræftes i, at det var vandafgang. Vi er på sygehuset kl. 00,45 og de bekræfter det – vandet er gået! Jeg havde 1 cm livmoderhals tilbage og var slet ikke åbnet. Men jeg er gået i gang af mig selv – jeg er meget lettet og synes det er en fed fornemmelse endelig at være i gang, selvom jeg endnu ikke har nogen veer. Vi bliver sendt hjem med en tid næste formiddag, hvis der ikke er kommet veer og får besked på at få noget søvn. Vi er hjemme igen kl. 3,30 grundet lidt ventetid på sygehuset, så det er sent (næsten tidlig morgen), da vi endelig kommer i seng. Min mand falder rimelig hurtigt i søvn, men jeg kan slet ikke sove. Jeg er bare så spændt på hvad der kommer til at ske, at jeg ikke får sovet, da veerne begynder kl. 5 om morgenen. Kl. 6 synes jeg ikke det er behageligt at være i sengen mere, så jeg forlader stille soveværelset og lægger mig på sofaen og et afsnit “Venner”. Jeg havde længe tænkt på afsnittet, hvor Rachel er gået over tid, da jeg havde fået en helt ny medfølelse med den frustration hun føler, så det måtte jeg se. Jeg småblundede, når jeg ikke havde veer og rejste mig og gik lidt rundt, når veerne kom – de startede stille og var meget uregelmæssige. Hen af formiddagen vågende min mand – jeg havde ladet ham sove, da jeg mest kunne se fordele i at have en veludhvilet mand ved min side, når det endelige slag skulle stå. Jeg ringede til fødegangen og aflyste tiden, da veerne var kommet og jeg synes stadig det var for tidligt i forløbet til at tage afsted og blive tjekket igen. Omkring kl. 10 gik jeg i bad. Det varme vand var fantastisk både på min lænd, men også min mave – på dette tidspunkt sad veerne lidt begge steder. Veerne tog til i intensitet og jeg nåede et bad mere inden jeg synes det var tid til at ringe til fødegangen. Vi havde taget lidt tid på veerne og der var ca 5 min igennem og varede næsten 1 minut. Min sygeplejerske-hjerne ville gerne vente til aftenvagtskiftet med at ringe, så vi ikke forstyrrede i vagtskifte, men nu havde jeg egentlig lyst til at tage afsted. Efter en noget besværet køretur var vi på sygehuset kl. 14,15. Jeg blev undersøgt og var nu 3 cm åben. Jeg havde frygtet, at blive sendt hjem igen, hvis man var under 4 cm, men der var slet ingen diskussion – vi blev indlagt. Der var også godt gang i veerne, så det var svært at holde særlig længe på det famøse klyx man får (men tag imod det!!) Kl. 15,15 blev vi hentet af den sødeste jordemoder, som fulgte os på stuen. Det eneste jeg ville var i noget vand, da det havde hjulpet så godt derhjemme, så der blev fyldt vand i fødekaret. Imens vi ventede, var det fantastisk, når min mand trykkede mig i lænden under veerne. Smerterne var nu kun lokaliseret til lænden og trykkene gjorde det udholdigt. Jeg kom i vandet kl. 15,45 og selvom det var dejligt, hjalp det ikke på samme måde på smerterne, som badet havde gjort derhjemme, men der var også knald på veerne nu! Vi kunne stadig lave lidt sjov med det dørslag der hang på væggen, (til vildfarne pølser i vandet) men jeg var meget koncentreret om veerne, når de var der. De var meget intense, men jeg havde heldigvis lidt pause på 1-2 minutter igennem, så følte godt at jeg kunne være i det. Kl. 17 følte jeg ikke at vandet havde nogen effekt mere – trykkene i lænden var bedre smertelindring, så jeg forlod vandet og blev undersøgt. Jeg var lidt nervøs, for om der var sket noget, for jeg synes virkelig at veerne var vilde. Jordemoderen var hurtig til at sige 8-9 cm nu! Jeg var så lettet – så var der en mening med det hårde arbejde. Jeg fik lov til at få lattergas – det hjalp rigtig fint, men jeg var nødt til at tage masken af indimellem, for ikke at blive dims. Kl. 18 skulle jeg havde antibiotika, da det nu var 18 timer siden mit vand var gået og der dermed er en øget infektionsrisiko for barnet. Jeg får at vide at han (vi ved at vi skal have en dreng) står lidt skævt, så det er om på den ene og anden side, for at få ham vendt rigtigt. Da presseveerne begynder er de meget svage og jeg føler ikke at de hjælper særlig meget, men jeg føler dog pressetrang. Jeg presser det bedste jeg har lært og det går meget stille den rigtige vej. Da vi nærmer os en time i pressefasen begynder jordemoderen at true med at lægge et klip, da det går noget langsomt. Det siger jeg bare ja til – jeg er klar til at der snart skal ske noget!! Jeg giver den en ekstra skalle og 3 presseveer senere tager jeg selv imod vores lille dreng kl. 20,28. Det var en vild og fantastisk oplevelse og jeg synes efterfølgende det var så ærgerligt, at jeg havde brugt tid på at bekymre mig om en igangsættelse. På grund af sen vandafgang og den øgede infektionsrisiko dette giver, blev min dreng og jeg indlagt og far måtte efterlade os på sygehuset kl. 23,30. Det var virkelig antiklimaks, at vi ikke kunne være sammen, når det hele var så veloverstået, men man tager selvfølgelig de forhåndsregler der måtte være.
Jeg bliver så glad og stolt af at tænke tilbage på den dag i juni 2019 og håber at kunne få lov til at få en lignede oplevelse næste gang.

Skiftedag

Tilføjelse: Jeg har netop genlæst mit indlæg, bedst som det var blevet udgivet og jeg lyder mere ked af det end jeg i virkeligheden er. Jeg er ikke ked af det. Jeg er grundlæggende ret glad – af og til føles det hele bare lidt svært. På skiftedage især, selvom jeg godt ved, at det hele bliver bedre allerede fra i morgen. 

Den er altid svær, skiftedagen. Den dag hvor børnene skal fra det ene hjem til det andet. Jeg oplever naturligvis primært udfordringerne, når børnene skal fra mig og hjem til deres far, men jeg er ganske overbevist om, at de også findes den anden vej. (Selvom det ikke er en rar tanke).

Der er gået 2,5 år siden vi besluttede at gå fra hinanden og selvom meget heldigvis er blevet lettere siden dengang, så gør det stadig ondt. Sorgen er ingenlunde forsvundet. Det tror jeg sådan set aldrig den kommer til at gøre. Jeg tror nærmere at sorgen bliver et livsvilkår, når man bliver skilt. Ikke hele tiden og langt fra altid dominerende, men den er altid at finde. Og den er særligt tydelig på skiftedagen.

Uanset hvor mange og hvor dejlige planer jeg har for tiden hvor børnene er hos deres far, er jeg aldrig klar til at slippe dem. Jeg synes aldrig det er en befrielse, som nogle af mine veninder med børn på fuld tid af og til spørger mig om. “Er det ikke bare helt vildt dejligt at kunne aflevere børnene for et stund?”.

Nej. Eller jo, men nej.

Allerførst er det selvfølgelig dejligt at kunne give børnene to forældre som til evighed kun ønsker dem deres bedste. Også selvom vi ikke bor sammen. Derfor er det selvfølgelig også dejligt at kunne aflevere børnene hos deres far, som jeg ved elsker dem. Bortset fra, at det altid er med et savn og en snert af skyld. For selvom børnene trives, så er der jo ingen tvivl om, at de ville ønske deres hverdag anderledes. De ville aldrig foretrække at have to hjem frem for et og det nager mig at vide, at de altid skal savne. Fordi vi var to, der ikke kunne finde ud af den skide tango.

Det gør ondt i mit hjerte når de sidder om morgenen og fortæller, at de ikke er klar til at skulle afsted. Når de græder og tager den helt store nej-hat på, fordi deres verden kommer i ubalance for en stund. Hold kæft, hvor gør det ondt. Også selvom jeg jo godt ved, at de kommer til at have det fremragende hos deres far. Det gør de altid og de elsker at være der. Jeg tror bare det er skiftet, der er svært. Den evige omstilling. Den evige given slip.

Det kan være svært at forstå, selv for mig, der lever i det og jeg forstår godt hvis du, der lever i et fast forhold med faderen (eller moderen) til dine børn, synes at jeg er et kvaj, der burde tage mig sammen og nyde hvad jeg har. Det forstår jeg virkelig godt.

Jeg kunne godt prøve at forklare dig det, ved at minde dig om, at det jo ikke “bare” er børnefri dage efter for godt befindende. Det er altid. En evig mølle, af børn, der skal undvære deres far eller mor. Altid. Men det kan jeg alligevel ikke. Det er ikke til at forstå.

… Og det er virkelig ikke let.

Jeg bliver altid en temmeligt ussel udgave af mig selv på de her skiftedage, men jeg har, særligt det seneste år, øvet mig i at blive bedre. Jeg øver mig i at se de fine ting og i at se på de ting der gør mig glad, selvom det er skiftedag.

For eksempel så gjorde det mig glad i morges, at Peter befalede at få sin hvide skjorte på, fordi han skulle fejre fødselsdag for en ven i børnehaven i dag. Ligesom det gjorde det, da Jens helt søvndrukkent krammede sig ind til mig og spurgte om ikke bare vi kunne putte lidt mere, da jeg var inde for at sige godmorgen.

De små mennesker gør mig glad, som ingen andre. Men netop derfor øver jeg mig også i at spore – og huske! – glæden alle mulige andre steder, på de dage hvor vi skal sige farvel og på gensyn.

Som for eksempel glæden over at læse dette meget fine blogindlæg som én af mine bloggerkollegaer har skrevet. Det gør mig altid så glad, når jeg ser, læser eller hører om at nogen har fået noget godt ud af at læse mine bøger. Som forleden hvor en kvinde skrev til mig og sagde tak. Hun havde født sit første barn få dage forinden og hun ville bare gerne lige fortælle mig, hvor meget det havde betydet for hende at have “min stemme” med sig på fødestuen, efter at have læst min fødselsbog <3 Det gør mig kisteglad!

Jeg minder mig om glæden ved at der nu begynder at være nogen, som lægger deres tredje og fjerde bestillinger af både bøger og chiliplastre i min lille webshop, fordi de kan lide dét de får.

Tiden til et langt bad, for første gang i år. (Altså, et langt ét for første gang – de korte har der været masser af!). Tiden til at få ordnet negle, regnskab og alt det andet jeg plejer at tage mig af, når børnene er hos deres far. Det glæder jeg mig til.

Jeg øver mig på at glæde mig over mange ting.

Jeg glæder mig over mange ting.

Men jeg glæder mig aldrig ubetinget, for hvis der er én ting jeg hellere vil, så er det at gøre det hele, med mine børn i min sidevogn.

Guide til Berlin – mad, seværdigheder og hoteller

Mangler verden virkelig endnu en guide til Berlin, kunne man måske med rette spørge sig selv? Well, jeg ville i alle tilfælde gerne selv have kendt et par af de følgende anbefalinger inden jeg tog afsted, så derfor tænker jeg JA!

guide til berlin
Guide til Berlin

Der kunne måske sidde et par stykker derude på det store internet, som overvejer at tage på en (mini)ferie i Berlin og til dét, tænker jeg altså at min lille guide til Berlin kan være ret fin at have med i jakkelommen.

Noget af dét jeg selv manglede allermest ved de guides jeg fandt (og brugte) var et godt oversigtskort. Derfor har jeg nederst i indlægget her sat et kort ind, hvor alle stederne er tegnet på, således man ret let kan danne sig et overblik over hvad der ligger hvor.

Berlin er jo en temmeligt stor by, med meget at se, opleve og ikke mindst smage, så for nemhedens skyld kan det altså være meget rart at kunne danne sig et nogenlunde overblik. Om ikke andet, så i hver fald fra hotelsengen om morgenen, inden man begiver sig ud på dagens eventyr 🙂

guide til berlin

Fordi vi lige skulle et smut ind forbi min mor og aflevere (og hente) lille Martha, så tog vi bilen til Berlin, men en anden gang så vil jeg helt sikkert tage et kig på muligheden for at tage en flixbus. Det koster nogle dage ikke mere end 208 kroner fra Aarhus og 258 kroner fra København. Så kan man altså tale om at få sig en billig (og vist også helt klima-okay) ferie! (Tjek Flixbusserne ud HER – reklamelink)

Hoteller

guide til berlin guide til berlin guide til berlin guide til berlin guide til berlin

Vi boede på tre meget forskellige hoteller i Berlin. To af dem valgte vi fordi de så mega seje ud – og det tredje valgte vi primært på grund af beliggenheden, som var perfekt i forhold til dét sted vi havde booket bord til nytår.

Hotel Provocateur: Vi startede på Provocateur og selvom jeg havde temmeligt høje forventninger hjemmefra, så blev jeg blæst helt bagover af det sted. Det levede hundrede procent op til sit navn, med pomp og pragt, uden at blive vulgært og jeg ville ikke tøve et sekund med at tage derhen igen!

Max Brown Ku’Damm: Et superfint og meget instagramvenligt hotel, hvor værelserne er meget “personligt” indrettede, med små hyggeligt nipsting og fine farver. Jeg synes måske det var en lille smule dyrt i forhold til komforten på hotellet, men det var hyggeligt og så lå det som en bonus sammen med den meget populære morgenmadsrestaurant Benedict, som du kan læse mere om i afsnittet om restauranter og caféer nedenfor.

Hotel Indigo: Her er altså tale om et helt almindeligt hotel. Ikke dårligt, ikke godt, men helt, helt fint. Det ligger lige ved Alexanderplatz og morgenmadsbuffeten er upåklagelig.

Turistattraktioner

guide til berlin guide til berlinguide til berlin guide til berlin

Hop-on Hop-off: Vi tog en dag på en hop-on-hop-off bus og altså, det var en lidt blandet oplevelse, synes jeg. I udgangspunktet synes jeg det er en både fin og nem måde at “få set” byen på, men på den anden side, så synes jeg altså også at det er temmeligt dyrt i forhold til hvad man får for pengene. En anden gang vil jeg nok hellere bare købe et dagskort til u-bahn og så tage ruten lidt på gefühl.

Berlin Story Bunker: Sjældent har jeg oplevet en udstilling så fantastisk som dén vi oplevede i Berlin Story Bunker og jeg vil næsten gå så vidt som til at sige, at du skal se den, hvis du har mere end et par dage i Berlin. Det er udstillingen “Hitler – how could it happen” jeg taler om, og som navnet indikerer, så giver dan altså et usædvanligt godt indblik i hvad pokker der egentlig skete dengang. Det tager et par timer at komme igennem hele udstillingen, men jeg lover at det er tiden værd. Det er barskt, sørgeligt, lærerigt og virkelig, virkelig spændende.

Julemarkeder: Det er selvklart kun i december det er aktuelt med julemarkeder i Berlin, men hvis du skal dertil omkring jul, så snyd ikke dig selv for den oplevelse også. Jeg var særligt begejstret for julemarkedet ved Alexanderplatz. Der er rigtigt mange forskellige boder, adskillige karruseller, en lille skøjtebane, masser af madboder, glühwein (mit schuss) i stride strømme – og så er det gratis at komme ind.


Mangler du også en guide til Amsterdam, så klik her


Vabali Spa: Faktisk kom vi aldrig i Vabali Spa, selvom vi havde planlagt det hjemmefra. Der stod simpelthen en kødrand af mennesker i kø for at komme ind, da vi kom derhen, så vi droppede det. Men jeg har hørt at det skulle være super godt, så hvis vi kommer retur til Berlin engang hvor det ikke lige er superhøjsæson, så står den øverst på listen over ting vi skal. Vær dog obs på at det ikke er tilladt at bære badetøj, hvis du planlægger at tage derhen. Det er trods alt meget rart lige at være forberedt på, tænker jeg 😉

 

Gode restauranter og caféer i Berlin

guide til berlin guide til berlin guide til berlin guide til berlin guide til berlin guide til berlin guide til berlin guide til berlin guide til berlin guide til berlin

Provocateur: Udover at Provocateur er et usædvanligt dejligt hotel, så har de også en restaurant, som bliver forvandlet til bar/disko ud på de sene aften- og nattetimer i weekenderne. Vi fik et par cocktails om aftenen, hvor bartenderne hverken var bleget for en god røverhistorie eller for at lave et lille show, hver gang de shakede cocktails. Derudover spiste vi en dejlig – men lidt smådyr – morgenmad i restauranten. Bonusinfo: Til at matche stedets navn, kan man til morgenmad købe en “hangover” som så vidt jeg husker består af kaffe, et skud vodka og en cigaret. Ha ha, jeg elsker at det er totalt Mad Men og så upolitisk korrekt som noget kan være! (Vi nøjedes dog med noget æg og avocado).

Benedict Breakfast: Apropos æg, så kommer vi ikke udenom Benedict, som er en døgnåben morgenmadsrestaurant. Ja, døgnåben. Hver dag. Året rundt, pånær juleaften. Deres specialitet er selvfølgelig Eggs Benedict (som er såååå lækkert!) i forskellige afskygninger, som de altid serverer med en kaffe eller en mimosa på siden. Halli-hallo! Stedet er meget populært og det er ikke muligt at booke bord, så medmindre du gider at stå i kø i timevis, så kan jeg anbefale enten at komme før kl 9.00 om morgenen og ellers fra om eftermiddagen, hvor vi også havde held med at få bord rimeligt hurtigt.

Monsieur Vuong: Hvis du er til lækker og veltilberedt thai-mad, så skal du ikke snyde dig selv for et besøg hos Monsieur Vuong. Der kan være temmeligt fyldt inde i restauranten, men flowet er ret godt, så det er min fornemmelse at man behøver at stå i kø særligt længe, førend man får et bord. And it’s worth the wait! 

Cookies & CreamVi havde besluttet at tillade os selv én michelinoplevelse imend vi var i Berlin og her faldt valget altså på den vegetariske restaurant Cookies & Cream, som ligger helt hemmeligt gemt i baggården bag The Westin Grand. På deres hjemmeside står rutevejledningen som “when you thing you’re lost, you’re right” og det angiver meget godt hvordan vi havde det, da vi skulle finde stedet, ha ha! Vi listede helt røveragtigt ind i den nøgne baggård og troede absolut vi var gået forkert, indtil vi fik øje på en dør ovre i et hjørne. Her ringede vi på og blev lukket ind i restauranten, hvor vi fik turens absolut bedste og mest mindeværdige spiseoplevelse. Det var fantastisk – og ikke særligt dyrt i forhold til at stedet altså har en michelinstjerne. Tjek det ud!

Da GiorgioDet ligner mest sådan et af de der natåbne pizzarier der ligger op langs diskogaderne i de fleste større provinsbyer. Lidt brunt, lidt småt og en lille smule snusket. Men lad jer ikke snyde, for de laver nogle fuldkommen vanvittige pizzaer! Til nærmest ingen penge. Mummelum, altså, hvor var det godt! Vi spiste i restauranten (der er fire borde, så det kan man sagtens), men hvis det nu havde været sommer, så ville jeg nok foretrække at tage pizzaerne med ud i det fri 🙂

The GrandDet er et ret stort sted, med flere afdelinger, diskoteker, barer og så vidt jeg kan forstå også forskellige events – store såvel som små. Vi holdt nytår derinde, til sådan et særligt nytårsarrangement. Det var super sejt, folk var smaddersøde, deres bartendere var dygtige og alt spillede ret lækkert, så hvis du er i Berlin og du opdager et arrangement du gerne vil til på The Grand, så kan jeg klart anbefale stedet – sådan helt overordnet.

Mustafas Gemüse KebapDen sagnsomspundne kebabvogn er altså god for sit rygte! De laver de vildeste pitabrød med kebab jeg nogensinde har smagt. (Til 4-5 euro!). Vi kom omkring kl 12.30 en hverdag og stod i kø i cirka en halv time, for at komme til fadet, men det var al ventetiden værd! Prøv det endelig.

Bierei (nummer 6): Det er egentlig hverken en restaurant eller en café det her, men jeg syntes alligevel at det fortjente plads på listen. Det er en lille, hyggelig øl-bar med super god betjening og et overvældende udvalg af øl. Jeg smagte et par stykker derinde og var særligt vild med nummer seks, som mest af alt smagte af sommer.

Santa Maria: Det her sted fortjener – som så meget andet – også en kæmpe anbefaling! Jeg fandt det faktisk i en anden guide til Berlin, men derfor fortjener det alligevel plads her hos mig også. Det er en lille, mexicansk restaurant, som serverer fantastisk mad og virkeligt gode margaritas. Særligt deres fish-taco var for vild! De har ovenikøbet et taco-tirsdags-koncept, hvor man hver tirsdag kan få tacos til 1,50 euro, så hvis du kommer der på en tirsdag, så lov mig at slå ind forbi. Det er ikke muligt at booke bord og stedet er temmeligt populært, men de er til gengæld gode til at angive nogenlunde tid på deres venteliste, så man kan godt skrive sig på listen, smutte ud og få en kaffe eller en drink og så komme tilbage 🙂

Commonground: En yderst populær – og meget, meget sej café om dagen, som fovandler sig til bar om aftenen. Jeg har kun prøvet deres morgenmad, som var helt eminent! Der er super god stemning og man kan i hverdagene sagtens få lov til at sidde med sin computer i skødet, hvis man har lyst til det. I weekenderne er der laptop-fri, fordi de har temmeligt travlt, men det bliver maden jo heldigvis ikke værre af.

Hvis du vil se hvilke steder der ligger hvor, så hop direkte ind på kortet, hvor alle steder er tegnet ind lige HER. Inde i kortet kan du også nemt tjekke hvordan du kommer fra det ene til det andet sted, hvadenten du er gående, i bil, med offentlig transport eller med taxa. Smart, ik’? OBS: Hvis ikke kortet virker på mobilen, så prøv på computeren – det burde komme frem med oversigt over alle stederne 🙂

Nuvel, det var altså ordene i min lille guide til Berlin. Jeg håber at I kunne – eller kommer til at kunne – bruge den. Berlin er en dejlig by!

Tid til eftertanke #48

Selvom vi ikke har lavet det store, så er den seneste uge fløjet afsted. Hverdagen er skudt igang og vi har – som så ofte – haft et rend af søde børn til en hulens masse legeaftaler og hvor jeg dog elsker, elsker, elsker det. Måske er det fordi jeg selv er vokset op på landet (og måske i en tid?) hvor legeaftaler ikke var sådan noget de voksne kunne (eller gad) at tage sig af, at jeg virkelig sætter pris på at kunne (og ville) sige “ja” når mine børn spørger om ikke de må få en ven (eller to) med hjem. Så der har været mange børn og det har simpelthen været så hyggeligt!

Ugens højdepunkt må være i fredags, hvor jeg endte med at have en hel dag og en hel aften alene sammen med Peter. Som jeg før har fortalt så holder vi en hel masse fridage sammen her i de sidste måneder inden han starter i skole til maj. Normalt har vi jo “kun” timerne imens Jens er i skole, men fordi Jens havde en sove-legeaftale hos en kammerat og Simon skulle arbejde sent, så havde vi pludselig hele fredagen sammen. Vi spillede UNO og Carcassonne. Vi bagte bananbrød og lavede hjemmelavet nutella. Vi pakkede pakker og sendte dem afsted. Vi tog i Plantorama og købte planter til stuen og en ny hundepude til Martha. Vi købte slik og spiste det imens vi så film og x-faktor. Og så gik Peter kold på en madras i stuen, imens jeg lå i sofaen og nussede ham i håret. Det var eddermamer en vidunderlig dag og jeg kan næsten ikke vente til jeg en dag – forhåbentligt inden alt for længe – hvor jeg får mulighed for også at få sådan en dag sammen med Jens <3

Jeg smilede mest da jeg sad med røven velplaceret i sædet på næstbagerste række i den store sal i Viften i Rødovre og lod mig underholde af den gode Nikolaj Stokholm. Billetterne til showet var én blandt flere julegaver jeg fik af Simon og jeg synes simpelthen at dén slags gaver er nogle af de aller- allerbedste. Oplevelser sammen kan muligvis nok købes for penge, men følelsen det giver at dele de små, fine øjeblikke med dem man holder af, er meget mere værd end enhver given billetpris. Showet var super skægt og jeg havde flere gange ondt i maven af grin, så hvis der stadig er billetter at få i nærheden af hvor du bor, så kan jeg kun anbefale dig at tage ind og se det.

Ugens lavpunkt var da jeg i i torsdags endte med at afbestille de briller jeg ellers havde bestilt (og betalt) inden jul. De lå klar til mig i butikken tirsdag hvor jeg desværre kunne konstatere, at der var fejl på det ene glas, som jeg slet ikke kunne se klart igennem. Til en begyndelse forsøgte medarbejderne at overbevise mig om at jeg “bare skulle vænne mig til dem”, men gudskelov var jeg vedholdende og brillerne blev sendt retur til glasfabrikanten. Torsdag lå de klar igen, men desværre kunne jeg igen konstatere, at der var noget galt. Optikeren sagde noget med at det måske var fordi de var centreret forkert. Jeg aner ikke hvad det betød, men jeg ved at jeg ikke kunne holde ud at have brillerne på. Desværre sagde han også, at han ikke kunne garantere at de ville blive ordentlige, selvom de sendte dem retur igen. Pis og møg, altså! Det endte derfor med, at jeg gik slukøret derfra – uden briller, men med lovning på at jeg nok skulle få mine penge retur. (Jeg har stadig ikke fået pengene, men jeg satser på at de kommer i begyndelsen af næste uge).

Det gode ved det var at jeg nu for første gang i 15 år ser mig omkring efter briller et andet sted, end der hvor jeg plejer. For at lede mig selv på vej et godt sted hen, spurgte jeg på instagram hvor folk kunne anbefale mig at købe briller. Og så skete der dét vidunderlige at jeg fik så mange anbefalinger!! Det virker som om at jeg nærmest har fået anbefalet samtlige optikere i landet, hvilket ganske givet må betyde, at jeg trygt og godt kan gå ind i enhver brillebutik og forvente både nogenlunde service og kvalitet. Dét er da en rar tanke, trods alt 😉

Jeg har haft det bedst med at iføre mig de tre par jeans jeg købte i Primark i Berlin imellem jul og nytår. De kostede 12 euro stykket og de sidder simpelthen perfekt! Dét er altså noget mit lille jydehjerte kan forstå <3 (Okay, hjertet er måske lige i overkanten, men altså, jeg synes det er vidunderligt når jeg finder noget tøj, som ikke koster en skid, som rent faktisk viser sig at være bedre end alt det andet jeg har i forvejen).

Det bedste jeg har spist er hundrede procent ét eller andet sundt. Min lille maveforgiftning henover nytåret har gjort mig super motiveret for at passe lidt bedre på min krop, så den har stået på væsentligt sundere mad end sædvanligt. Blandt andet har jeg spist en del rosenkål til frokost. Jeg ordner dem, skærer dem i halve, blancherer dem let og steger dem så i masser af krydderier i 5 minutters tiden, inden jeg smager dem hårdt til med limesaft og salt. Det smager eminent, er rimeligt let at lave og så er det altså superduper sundt!

Det bedste jeg har hørt er uden tvivl Benjamin Havs soloalbum. Det er som en omgang elektronisk jordbær med fløde lige i øregangen, som får mit hjerte til at slå i den helt rigtige takt, så jeg både får lyst til at lytte, danse og elske på samme tid. Åh, hvor er det lækkert! Og når det kommer fra sådan én som mig, som ellers normalt sætter ret meget pris på musik lavet af “rigtige” instrumenter, så er det altså fordi det er godt. Sådan for alvor.  😉

I næste uge ser jeg frem til en uge, hvor jeg de første par dage fortsætter med at snuse mine børn lidt i nakken, inden jeg sætter gang i både veninde-kaffeaftaler, blogevents og året allerførste julefrokost!

Sidstnævnte er i øvrigt en tema-julefrokost – Disneytema – så det panikker jeg selvklart lidt over, men udover dét, så skal det nok blive skide godt det hele!