10 ting som gør mødre… Mødre

Når min baby, som nu, er forkølet så hænder det at der sidder sådan en klistret gulgrøn substans lige indenfor næseboret. Sådan én, som gør, at min lille lækre baby ikke ser så lækker ud allligevel. Og ved I hvad? Det kan mit moderhjerte slet ikke kapere. Så uden at blinke, fjerner jeg gladeligt den slimede bussemand. Med fingrene. Altså, på den måde, som alle mine venner og veninder uden børn bliver fuldstændigt grønne i hovedet af forargelse og kvalme over, fordi de synes det er SÅ klamt. Og okay, det er det egentlig også, men jeg gør det uden overhovedet at nå at tænke på om det er klamt eller ej. For sådan er det (også) at være blevet nogens mor.

uden make-up og med uredt hår; standardformiddag på barsel.

Det er bare én af de ting der adskiller mødre fra andre kvinder – hvis du har lyst til at læse flere, så har jeg listet lidt flere op herunder:

 

  • Du kan stort set alt – lave mad, vaske tøj, handle ind, skrive sms’er, lakere negle, gå på toilettet – imens nogen kravler rundt på dig. Måske tager det dig lidt længere tid, men du får det stadig gjort.

 

  • Din taske indeholder flere ting som er andres, end dine egne.

 

  • Når der pludselig opstår stilhed i hjemmet og børnene er hjemme, når du først at tænke ”ahhh.. hvor er det dejligt”, som så direkte bliver afløst af ”STILLEALARM! Gad vide hvad de finder på, siden de er så stille?”. Det er ofte lige før du nyder stilheden så meget at du er villig til at tage konsekvensen af hvad børnene nu end måtte have fundet på.

 

  • Du skal ud med pigerne til cocktails og helnats-fnidder, men ender alligevel hjemme før midnat. Du kan simpelthen ikke overskue at skulle have både tømmermænd og søvnmangel næste morgen, når børnene (selvfølgelig) står tidligt op.

 

  • Det betragter det som et succesfuldt bad, hvis du har formået at barbere ben helt op til knæene.

 

  • Du vil stadig gerne bilde dig selv (og selvfølgelig alle andre) ind, at mode stadig er højeste prioritet når det kommer til skoshopping, men inderst inde ved du godt at det allervigtigste er at de er virkelig nemme at tage på – uden brug af mere end én hånd.

 

  • Du svarer ofte på spørgsmål som: ”hvorfor har du ikke en tissemand?” og ”Hvorfor hænger dine bryster så langt nede?”

 

  • Du har ingen problemer med hverken at tisse eller gå i bad for åben dør og i fuld samtale med mindst ét barn. Straks værre er det med de ting du laver på badeværelset, som du ikke synes børnehaven behøver tage del i. Der er fx noget særlig ufedt over sætninger som ”Min mor har ble på, for hun bløder ud af tissekonen”.

 

  • Du tager dig selv i at vugge indkøbskurven frem og tilbage i supermarkedet; for tænk nu hvis gulerødderne vågnede!?

 

  • Du kan komme hjem efter en hel dag på arbejdet og opdage at du kun fik mascara på dit ene øje – og alligevel betragte det som en succes. Ét øje er vel bedre en ingen øjne.

 

Kys fra Cana

Skriv din kommentar

Kommentarer (40)

  1. Ha ha ha ja det er så rigtigt – eller automatisk sidde og begynde og rokke stille frem og tilbage (vel og mærke uden en baby på skødet) hvis man hører en baby græde – det er jeg flere gange kommet til;-)

  2. Ha ha 🙂 Meget enig på de fleste punkter, men …

    En taske? Hvad er det? Jeg føler som om jeg kun har haft en pusletaske siden den store kom til verden for 3 1/2 år siden! 🙂

  3. Endnu en morting; Det er en succes hvis du når dagen er omme, IKKE har trådt i et stykke bolle, en rugbrødshaps eller et stykke figenstang..

  4. Ha ha, åhhh ja det er lige hvad man kan.. Og må jo så sige det er noget tid siden det der med baby var her hjemme. Men har stadig drenge, der glemmer de har en far.
    Og ja så har jeg fem dagplejebørn. Så man lære at gør de der 1000 ting med EN arm. 🙂
    Fed blog.

  5. Hvor er det skønt at læse, og hvor er det bare rigtigt! Jeg tager konstant mig selv i at rokke og gynge hvadend jeg står med – har jeg min søn på armen, så rokker jeg stadig barnevognen

  6. Tak for et fantastisk indlæg!!
    Er på barsel med lillebror på 6mdr og har også storebror på 4år hjemme, da han er syg. Så energien er godt brugt. Så det gav en masse ny energi at læse det her – har faktisk læst det 4 gange!! Og grint lige højt hver gang… 😀
    Endnu en succes må være at have rent tøj på hele dagen… 🙂

    1. Megasucces hvis man virkelig kan have rent tøj på en hel dag!
      Tak for din søde kommentar, det glæder mig at jeg har kunnet få dig til at grine 🙂
      KH Cana

  7. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle putte i tasken, efter endt barsel. Så nu har jeg mine kort og nøgler i jakkelommen. Resten af taskens indhold (=bleer, vådservietter og ekstra sutter) ligger bare på passagersædet i bilen…

  8. Priceless! Med 4 børn på henholdsvis 7 mdr, 6 år, 8 år og 14, så kan jeg ihvertfald relatere til alle punkter, et succesfuldt bad er dog skåret ned til hvis “bare jeg får vasket mig forneden og i armhulerne”, vask af hår og intimbarbering er luxus udgaven, næsten ligestillet en spa-weekend på et Comwell hotel

  9. Priceless! Med 4 børn på henholdsvis 7 mdr, 6 år, 8 år og 14, så kan jeg ihvertfald relatere til alle punkter, et succesfuldt bad er dog skåret ned til hvis “bare jeg får vasket mig forneden og i armhulerne”, vask af hår og intimbarbering er luxus udgaven, næsten ligestillet en spa-weekend på et Comwell hotel 🙂
    Og at det er muligt at amme OG lade vandet samtidig er også en super-mom kraft jeg sætter stor pris på, at det kun har været nødvendigt 2 gange i løbet af de sidste 7 mdr, er jeg dog nok min overtrænede-sygeplejerske-jordemoder-blære evigt taknemmelig for, og håber at det ikke resulterer i inkontinens ved 50+ :O
    At jeg også skamløst slikker på en tommeltot og gnider eventuelle mad, ketchup, is, chokolade, you name it rester, af min bedre halvdels måbende ansigt (han har lært at leve med det og smiler nu kun overbærende, før han gengælder tjenesten 😉 er vel også en mor-ting.
    Knus fra en med-jord-MOR 😀

  10. Haha. På trods af at min søn endnu ikke er fyldt otte uger, kan jeg nikke genkendende til de fleste punkter! Især det med at vugge indkøbskurven. Og så kan jeg også kun erklære mig enig i, at en dag hvor tøjet forbliver rent er en kæmpe succes!

  11. ha ha den med at rokke indkøbsvognen…. Det gør jeg stadig hvis et lille barn græder, på trods af at det nu er mindst 12 år siden min den yngste var baby

  12. Eller man reagerer stadig, hvis der bliver råbt “mor” i supermarkedet, selvom ens børn er henholdsvis 46, 44, 36 og 31 år og man nu har børnebørn, men det gør kun at man også reagerer på råbet ” bedstemor ”