Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Uden jeg overhovedet har bidt mærke i det, har min uge tilsyneladende handlet rigtigt meget om mad. Det er i hvert fald dét min kamerarulle, som jeg bruger til at hjælpe min hukommelse på vej, tyder på. Men hva’ fa’en – der er jo heller ikke rigtigt noget skidt at sige om mad og når det så ovenikøbet er blevet krydret godt og grundigt med sol, søde veninder og endnu sødere børn, så er det altså svært at sidde i dag uden at være tilfreds. Så det er jeg. Godt og grundigt, endda.

I ugens løb har jeg… 

image… Kørt virkelig meget med drengene foran mig i ladcyklen. Det er jo SÅ hyggeligt og de nyder det virkelig.

image… Tilfældigvis gået forbi et lille pop-up-madmarked på et torv i Nordre Frihavnsgade, hvor jeg købte verdens bedste hvidløgsoliven – desværre kan jeg bare ikke huske hvilken butik de rent faktisk kom fra, men de gjorde det dæl’me godt til smørstegte asparges, ost og brød med oliventapenade, så hvis nogen af jer har en anelse, så tip mig endelig!

P5092501… Brugt en dag på Bakken med de tre jeg bedst kan lide

P5092511… Sendt Thomas til LA og kun været lidt (okay, meget!) misundelig

image… Spist tiltrængt brunch ovenpå en træning, hvor jeg kun havde drukket en kop kaffe og spist en tomat på forhånd

image… Meldt fra til 2 ud af de tre træningshold jeg havde planlagt at attendere. Til fordel for langt hyggeligere ting, som fx snolder og en snak om kluns hos Starklint PR

image… Spist aftensmad ala Santa Maria, i ét af Svanes mange flotte køkkener på Gl Kongevej

barbering… Endnu engang været vidne til at en (gudskelov fremmed) kvinde har barberet sig i fællesbadet

image… Spist morgenmad med hende der har skrevet de seneste fredages fødselsføljeton – sammen med hendes lille, lækre, sunde, smukke og meget søde dreng

image… Været til den demonstration mod nedskæringer på børne- og ungeområdet, som i torsdags ramte hele landet

image… Vist mine trusser frem. Først på en lidt uheldig måde – sidenhen på en lidt mere afslørende måde.

image… Set mig selv på forsiden af Plan Danmarks seneste magasin og haft syyyygt meget optur over det. Kæft, hvor er jeg stolt over at Plan stoler så meget på mig og mit engagement, at de propper mig direkte ind på forsiden.

image… Drukket kaffe (og virkelig god gulerods- og appelsinjuice) og lagt rejseplaner allerede for næste uge, sammen med hende her.

image… Været til Børnefestibal (ja, festibal, med b). I regnvejr, desværre. Det er ellers et herresejt arrangement og til jer i Aarhus kan jeg kun anbefale at tage afsted til det i morgen, hvis I ikke har andre planer.

image… Drukket rosé og spist bland-selv en hel aften med mit nyeste gårdbekendtskab, som jeg er svært begejstret for.

image… Haft en vildt hyggelig dag med mine drenge i Knuthenborg Safaripark, hvor jeg personligt blev mest begejstret for girafferne. Jeg synes de er så smukke!