Stadig intimbarbering i fællesbadet – really?!

barbering

Argh okay, skal vi virkelig tage den igen? Den om (intim)barbering i fællesbadet.

For helvede, man.

Det lod til at der – dengang jeg skrev mit temmeligt forargede indlæg om min tur i svømmehallen med mine drenge, hvor vi mødte en kvinde som meget tydeligt og meget voldsomt intimbarberede sig under bruseren foran alle øvrige badegæster – var en nogenlunde fælles forståelse af, at barbering selvfølgelig er noget vi gør hjemme hos os selv, så vores medbadende i de fællesområder som vi hver især har betalt for at benytte i fx svømmehaller, idrætsanlæg og fitnesscentre, ikke behøver belemres med vores afbarberede hår i badevandet.

I mit fitnesscenter, som jeg forøvrigt er blevet en lille smule mere glad for, end jeg var første gang jeg kom der, hænger der sågar et temmeligt tydeligt skilt i baderummet med en påskrift ala “Barbering er ikke tilladt i badet” så ingen kan være i tvivl. Man må ikke barbere sig i badet – et forbud der er til at forstå.

Troede jeg.

Lige indtil jeg stod i min brusekabine, der kun er adskilt fra de to ved siden af, med en matteret glasplade fra anklerne og op i noget der minder om to meters højde, hvor jeg kunne kigge ind mod min “nabo” som stod godt foroverbøjet og hævede og sænkede armen på den der måde, som man kun gør, når man har gang i skraberen.

I fucking fællesbadet.

Hold. Nu. Op.

Der hang endda et skilt.

Nej tak.

Godt nok havde jeg hverken mine børn med eller den barberende dames fjams lige i fjæset, men alligevel synes jeg simpelthen det er for meget.

Hvad siger I, mit yndlingsmonopol? Er jeg sippet? Eller skal jeg sige noget næste gang? Og hvis jeg skal, så kom endelig med nogle snappy jokes jeg kan bruge til formålet – jeg er nemlig smadderdårlig til at skulle være sur imens jeg er nøgen, skal jeg sige jer. 

Skriv din kommentar

Kommentarer (33)

  1. Det sker SÅ tit i diverse fitnesscentre. Jeg er stoppet med at gå i bad efter træning, så vil jeg hellere vente med badet til jeg kommer hjem.
    Kan man ikke sige noget i stil med: “Nå så skal vinterpelsen af, men kunne du ikke lige vente til du kommer hjem?”
    😀

    1. Virkelig? Tit? Arghmen altså, så stemmer jeg sgu på fælles front mod barbering i fællesbadene 😀

  2. Jeg synes ikke det er i orden.
    Jeg gider ikke træde i folks små hår.
    Men det er vel bare at sige noget næste gang.
    Man kunne jo spørge om hun gjorde det trods forbuddet fordi hun ikke selv ville have hårene derhjemme.
    Eller lidt grovere.
    I stedet for at gå op i dine hår, skulle du gå op i dine øjne.
    Skal man køre den længere ud kan den forlænges til. For de øjne må da fejle noget siden du gør det man ikke må og som endda står på skiltet.

    1. Ha ha ha, jeg ELSKER at du er så spydig – jeg er dog ikke sikker på at jeg tør den slags. Især ikke når jeg er nøgen! 😀

  3. Klamt!!! Præcis af samme grund badede jeg først når jeg kom hjem- den gang i mine fitness center tider

    1. Virkelig? Udover lige når der er nogen der barberer sig i badet, så synes jeg faktisk at fællesbad er ret hyggeligt.

  4. Føj, føj, føøøøøøøøj… Men hun må jo ikke have problemer med at jokke rundt i andres aflagte garn. Ad…. Siger det bare. 😀

  5. Et eller andet sted synes jeg at det er underordnet om man synes det er klamt eller ej (det er det!) – det handler om at der er nogle regler og dem skal folk (f***ing) lære at overholde.. i mit gamle fitnesscenter var det udsmidningsgrund og oplevede det aldrig..

    1. .. Det kunne være jeg skulle snakke med centeret om hvad deres holdning er – udover at det er forbudt, selvfølgelig 🙂

  6. Ej ej ej! Man skal bare herre meget stoppe sig selv!! Man kan fjerne hår hjemme os sig selv eller hos prof.. Sgu da ikke offentlige steder 😠 Ad altså – skrevet af mig på 32 år!

  7. Det gør man IKKE. Man kan vel bare sige “Jeg kan se at du ikke har set det, men der hænger et skilt lige der, hvor der står at du ikke må barbere dig!”….

  8. Jeg undre mig over at det er nødvendigt at sætte skilte op. Det er åbenbart noget, der er så “almindeligt” at det er nødvendigt at gøre opmærksom på at det er forbudt (????)

  9. Som tidligere rengøringsmedarbejder i Fitness World kan jeg sige, at det ikke er det lækreste at rengøre efter folk, da de små hår har en tendens til at sætte sig i shampoo”slimen” i risten og det er noget af det, der gør, at der kommer mange klager for manglende rengøring i badene, selvom der bliver gjort rent hver morgen (gjorde der i hvert fald dengang jeg arbejdede der). Skiltene får desværre ikke alle til at lade være, der er stadig mange der gør det. Nogle folk har åbenbart lidt svært ved at læse eller er bare drøn ligeglade med andre mennesker.

  10. Jeg synes simpelthen det er for meget. Hvis det så “bare” var benene, men MELLEM benene? Seriøst? Står jeg så tilfældigvis i nærheden af afløbet, så skal jeg træde i en andens kønsbehåring Jeg kan ikke ha det. Synes det er klamt og høre til derhjemme.

  11. EjMenAltså!!!!!!! Det er mig en kilde til stadig undren, at voksne mennesker kan være så dårlige til at være voksne! Ville nok have spurgt ‘Har du glemt læsebrillen derhjemme? For på skiltet står der INGEN BARBERING!!!’ Har det virkeligt stramt med folk der er så fat-svage!

  12. Hvor pudsigt! Jeg er lige kommet hjem fra Varmtvandstræning. Lige efter mit hold, er der et babyhhold. Skønt! Jeg elsker at pludre med de små, nu hvor mine egne er 12 og 14 år, g begge højere end mig… Der var så en mor idag, der resolut hev badedragten til side, og kørte en gang med skraberen, i bikinilinien…Jeg var mundlam. Men jeg var egentlig klar til at sige noget, indtil hun bukkede sig forover og dyppede skraberen ned i babybadekarret, liige bag ved babys ryg! Her gav hun den den velkendte rystetur og skrabede løs igen! Nu var jeg så faktisk ikke forarget over at hun skrabede mere, så jeg forblev tavs og måbende…
    Nu bagefter tænker jeg at man kunne have sagt: “Nå, du skyller lige pubeshår af i din søns badevand?”

    1. NEJ NEJ NEJ!!? Wauw – det er alligevel vildt, hvordan vi kan have SÅ forskellige opfattelser af hvad der er ulækkert, hva’? Hun må jo synes det er helt pingeling og fino bambino at bade sit barn i sine afbarberede hår… Arghh…

  13. Helt enig, barbering i fællesbadet er mega klammo. Mændene gør det også i træningscenteret. Man er nogen gange nød til at være hår(d) hvis man ikke vil have andres afbarberede hår mellem tæerne i badevandet.

  14. Enig. Det sker så tit! Det værste, jeg har set, er dog en kvinde, der lige ‘haps’ stak en tampon op der i fællesbadet!!

  15. Ugh. I can’t imagine even wanting to shave in public. I’m awkward enough trying to shave my legs in the privacy of my own bathroom! The added pressure of an audience would lead to cuts for sure! 🙂

    1. Ha ha ha – me too!!
      Btw, i’m curious to know whether you read and understand danish or you translate my site?

      1. Just saw your response (thank you!!) I mostly use google translate. I’m trying to learn Danish and originally used it as reading practice, but 2 boys hasn’t left much time or brainpower to learn! I love your blog – your insight, humor and worldview.

  16. Jeg synes det er HELT iorden du synes det er nasty 🙂 Jeg kunne aldrig finde på at barbere mig i badet, men ville nok ikke tænke nærmere over det hvis nogle gjorde 🙂
    Dog synes mange jeg er cippet når jeg snakker offentligt urinering. Godt nok vender de her mænd ryggen til, men ligemeget hvor langt væk og hvor meget med ryggen til de står SÅ SYNES JEG DET ER FUCKING NASTY og kan næsten lugte deres urin på afstand… ad…..

    1. HA HA HA!! Det kommer i hvert fald an på HVOR mændende vælger au urinere offentligt 😀