Det deler vandene, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tilbyde gravide hindeløsning eller ej, da det for nogen ikke giver andet end ubehagelige plukkeveer og (øget) utålmodighed. Uanset hvad bør det, efter min mening altid først udføres efter terminen, da chancerne for at det rent faktisk virker, er størst. Og ja, som i sidste uges fødselsfredag, som faktisk er skrevet af samme kvinde som den der følger lige her nedenfor, så er det efter en hindeløsning altså helt klart anbefale et godt knald – men den snak må vi hellere tage en anden gang. Tag godt imod en skøn fødselsberetning, som blev igangsat af hindeløsning.
I min anden graviditet havde jeg en del kvalme fra uge 8 og frem. Pga. lidt for højt BMI (tak til graviditetskiloene fra første graviditet, der ikke var væk endnu) skulle jeg have en glukosebelastning i uge 26, og i et par dage efter kastede jeg op og fik kraftige plukkeveer. Opkastningen stoppede, men det gjorde kvalmen og plukkeveerne ikke, så jeg var sygemeldt resten af graviditeten. Jeg fik besøg af sundhedsplejersken i graviditeten for at lægge en plan for amning, så det forhåbentlig går lettere end sidst. Alle siger til mig, at jeg bare skal tage det roligt, det går nemmere anden gang, men jeg var stadig meget nervøs for hvordan jeg ville have det den første tid efter fødslen.
Da jeg er 35+6 har lillebror stadig ikke vendt sig, og jeg får en tid til vendingsforsøg dagen efter. Det lykkes heldigvis og han bliver liggende med hovedet nedad. Herefter bliver jeg til gengæld møg-forkølet og hovedpinen herfra kombineret med et lidt højt blodtryk gør, at jeg bliver undersøgt et par gange for begyndende svangerskabsforgiftning, heldigvis uden der er noget. Oprindeligt ville jeg havde prøvet noget modnende akupunktur op til termin, for jeg vil meget nødig sættes i gang medicinsk, men nu er fokus bare på at komme af med forkølelsen i stedet.
Læs mere om at være syg op til fødslen HER
4 dage før termin begynder veerne så småt at komme, men ikke noget der bliver til noget. Flere gange tænker jeg, at nu er den der, men efter et par timer går det i sig selv igen. Akupunkturen har jeg udskudt pga. sygdom, og nu er det ikke til at få en tid. På terminsdagen har jeg en aftale hos jordemoderen, og hun laver hindeløsning på mig. Det gør ondt, men jeg kan med det samme mærke, at smerten er anderledes end ved min første fødsel og ved derfor også, at det nok ikke sætter gang i noget.
Små-veerne fortsætter, og 8 dage over tid møder jeg og min mand ind til kontrol. Her er jeg 3-4 cm åben og får hindeløsning igen, og denne gang bliver veerne kraftigere med det samme. Jeg får en tid til igangsættelse 5 dage senere, men der er ingen der regner med at jeg går så længe. Vi bliver sendt hjem, men foran hovedindgangen går vandet, så vi vender om. Fostervandet viser sig at være grønt, så jeg bliver indlagt med det samme. Veerne er stadig tiltagende, men jeg synes ikke de gør rigtig ondt. Jeg skal have CTG-bæltet på næsten hele tiden pga. det grønne vand, men bliver dog sendt ud på en lille gåtur. Kl 17, små 2 timer efter vandet gik, er jeg 6-7 cm åben og bliver fulgt på fødegangen. Pga. det grønne fostervand får lillebror nu sat en elektrode på hovedet, og jeg skal blive tæt på computeren. Det er dog ok, da jeg helst bare vil sqaute ved siden af sengen under veerne, der virker til at være regelmæssige, modsat min første fødsel. Min mand tilbyder at massere min lænd under veerne, som han gjorde sidst, men denne gang er der bare ikke nogen der skal røre mig, så han føler sig lidt tilovers.
Læs mere om mandens rolle under fødslen HER
Jeg nævner for jordemoderen at jeg egentlig godt vil have klyx, men efter hun forklarer at som andengangsfødende, så langt henne i fødslen, godt kan give nogle voldsomme veer, vælger jeg at droppe det. Siger dog til hende, at så sker der nok uheld når jeg skal presse, men det ser heldigvis ikke ud til at genere hende. Ca 45 minutter efter ankomst til fødestuen får jeg let pressetrang. Lillebror er endnu ikke helt nede bækkenet, men jeg får alligevel lov til at presse lidt med på veerne. Ved første presseve får jeg slet ikke presset ordentligt, fordi jeg er alt for bevidst om det klyx jeg aldrig fik. Igen er jordemoderen heldigvis helt cool – selvfølgelig – og derefter går det fint med at presse. Jeg bliver bedt om at lukke munden så jeg kan bruge min kræfter på pres i stedet for lyd – et mega godt råd, og jeg kan mærke det virker! Undervejs er babys puls lidt lav, og jeg får ilt på maske. Ganske få veer senere kommer hovedet ud, og skuldrene følger lige efter i en vepause, ca. 3 timer efter vandet gik. Lillebror på 3900 g og 55 cm skriger med det samme og kommer op til brystet. Far klipper navlestrengen og lillebror begynder hurtigt at sutte godt på brystet. Jeg får sprøjten i låret og har denne gang kun fået en lille førstegradsbristning som skal syes. Efter syningen er overstået, får vi lov til at være alene, bare os 3. Det er en vild følelse, det hele er gået så hurtigt og nemt. Jeg har tydeligt kunne mærke, at jeg ikke var træt, især i pressefasen. Dels var det hele sket om eftermiddagen/tidlig aften i stedet for om natten, og dels havde jeg ikke haft veer i mange timer. Jeg drikker en hel masse, da jeg kan huske fra sidst, at jeg snart bliver bedt om at tisse, og jeg har det generelt rigtig godt.
4-5 timer efter fødslen er vi klar til at køre hjem. Afdelingsjordemoderen kommer forbi, og spørger om jeg er helt sikker på at vi vil hjem nu, eller om jeg vil have lidt hjælp på barselsgangen til at få amningen helt op at køre. Men jeg vil gerne bare hjem, og kan fortælle hende at jeg har en aftale med sundhedsplejersken om et tidligt besøg, og faktisk allerede har sendt hende en sms. Og så tjekker vi ud.
De næste par dage er min krop øm, men det er modsat min forventning ikke smertefuldt. Efter et par korte ekstra-besøg af sundhedsplejersken er amningen også godt oppe at køre. Alt i alt har jeg det, få dage efter fødslen, som jeg havde det flere uger efter min første fødsel – det er en kæmpe lettelse!