Sjældent har jeg grinet så meget, som jeg har gjort det i den forgangne weekend og dét vil jeg så mægtigt gerne dele lidt ud af, med en grinagtig fortælling om en noget – ahem – særpræget tur til gynækologen…
Tilståelsen her, har jeg faktisk modtaget fra flere kvinder, fuldstændigt uafhængigt af hinanden, hvorfor man kunne forestille sig, at det mest af alt en vandrehistorie, men den slags opstår jo også ét eller andet sted og jeg synes nu alligevel at den er superskøn, sjov og ret pinlig og absolut læseværdig.
Jeg havde for noget tid siden en hjemmearbejdsdag. Som de fleste ved, betyder det, at arbejdsdagen bliver længere, men til gengæld også mere fleksibel. Jeg følte mig som min egen chef og jeg benyttede derfor lejligheden til at få overstået et besøg hos gynækologen, jeg alt for længe havde udskudt. Det foregik nogenlunde sådan her:
Jeg ringer, en lille smule anspændt, som jeg altid er, når jeg skal snakke med fremmede – i særdeleshed, når vi skal snakke om mit underliv – og tilfældet er, at de ikke har nogen ledige tider den dag – typisk! Dem søde sekretær noterer dog, at jeg når som helst på dagen – jeg er trods alt min egen chef for en dag – kan springe til, hvis der skulle komme et afbud. Dagen går med en masse arbejde, endnu mere kaffe og lidt mere arbejde, da telefonen pludselig ringer. De har fået et afbud, så de kan se mig om en halv time.
“Kan du nå det?” spørger sekretæren. ”Ja, ingen problemer” får jeg sagt, uden at have overvejet, at jeg har tyve minutters kørsel derned og altså endnu ikke har været i bad endnu (Tak, chef!). Ingen problemer var derfor mildt sagt, for jeg skulle saftsuseme have fart på, hvis jeg skulle nå det!
Jeg slipper alt med det samme og farer ned på badeværelset til et lille trucker-clean-up. Hurtigere end lynet, griber jeg kluden der ligger på badekaret og får givet mit underliv en tur, hvorefter jeg ræser alt hvad jeg kan ned til gynækologen. Helt forpustet når jeg lige at komme ind af døren og det bliver min tur, i det samme jeg melder min ankomst. Jeg kommer ind smider bukser og trusser og lægger mig op og smiler til gynækologen. I et øjeblik glemmer jeg, at jeg absolut er for blufærdig til sådan bare lige at springe op på det gynækologiske leje og sprede ben, men jeg er simpelthen så stolt over at have nået det! Gynækologen, som faktisk er ret pæn, giver mig endda et mere end bare sædvanligt stort smil tilbage. Lidt lummert, mystisk og måske endda ligefrem flirtende smiler han større og større. Sådan! I’ve still got it!
Resten af dagen går og børnene kommer hjem fra skole. Min store datter løber direkte ned på badeværelset og råber lidt panisk: “MOOOOOR, HVOR ER KLUDEN FRA BADEKARET?!” Kluden fra badekarret – åh, den jeg brugte til at lynvaske min hooha med? Den smed jeg selvfølgelig til vask da jeg havde brugt den. I stedet for at skulle forklare mig yderligere overfor min datter, valgte jeg dog at spørge “hvorfor?” Min datter: “DER LÅ ALT MIT GLIMMER I!”
Måske var det alligevel for hurtigt konluderet at jeg sådan havde kunnet charmere mig ind overfor den unge, ret pæne gynækolog. Jeg mistænker i hvert fald at der var en helt anden og langt mere ”glimmourøs” årsag til hans store smil, som blev sendt i min retning.
Hvis du vil læse flere tilståelser, kan du finde dem herunder:
Og som altid, er min indbakke på min facebookside selvfølgelig åben for nye tilståelser