En kvindes tilståelser #3

I damer derude, er simpelthen intet mindre end fantastiske. I har leveret det ene tårevædende grin efter det andet og jeg har derfor endnu engang fornøjelsen af, at kunne præsentere Jeres pissesjove/pinlige anekdoter, som jeg ydmygt har taget imod og delt. Tak.

tilståe

Da jeg gik i gymnasiet, fakede jeg altid menstruationssmerter for at slippe for idræt. Nu gør jeg det for at slippe for sex.

 

Jeg sætter nogle gange et glas mod væggen ind til naboen, så jeg bedre kan lytte med, når manden derinde råber højt af sin kone.

 

Jeg har ofte tænkt at jeg har de dejligste børn i verden, når jeg ser mine veninders uopdragne børn. Straks efter skammer jeg mig. Skammen afløses dog altid af tanken om at det jo er rigtigt nok, mine børn er bedre end alle andres.

 

Jeg har engang, efter en nattevagt med lidt rigeligt kaffe og alt for meget matador mix siddet og hygget med min 2-årige søn på sofaen. Vi skulle lige læse lidt bog og snakke lidt, inden jeg skulle sove og min dreng i dagpleje. Efter nattens strabadser havde jeg lidt rumlen i maven og jeg tænkte at jeg da godt lige kunne liste en lille fis ud. Der var jo ingen grund til at ødelægge den gode stemning og gå på badeværelset for en lille uskyldig prut. Den var ganske lydløs, men åbenbart så fyldt med ”vitaminer” at min søn, der sad i mit skød blev ligbleg, hvorefter han brækkede sig i stride strømme. Ud over mig, sofa og bog. Slutteligt kiggede han på mig og sagde ”puha, mor ha’ tør numse”. Det var alligevel en bedrift at få en prut til at stinke så meget, at et andet menneske brækker sig over lugten.

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (6)

    1. Ha ha, det kunne ellers have været et kønt syn, hvis du havde haft selskab! Jeg var også lykkelig for at jeg kun var akkompagneret af min mand, da jeg fik den tilsendt 🙂
      KH Cana

  1. forsøgt at læse den sidste op for min mand, da jeg sad og kluklo mens jeg læste, måtte dog opgi, da jeg brød grædende sammen af grin