Jeg kom i tanker om det, da jeg – iført hans jakke – var løbet et smut over til bageren for at hente smør til de boller han så sødt lige havde taget med hjem til børnene: At jeg jo slet ikke har fået vist jer den gave jeg fik juleaften!
Jeg har seriøst snakket om den i årevis – endda længe før jeg overhovedet kom i tanker om at jeg skulle købe tasken. Jeg har ligesom bare ikke rigtigt kunnet tage mig sammen. Så har de været for store, eller så har de være for dyre eller så har de bare ikke lige været helt rigtige til mine behov. Jeg har udskudt og udskudt og udskudt. Af samme årsag har jeg i årevis opbevaret alle mine kort (og eventuelle kontanter) løst i tasker og lommer, som det nu lige engang passede. En løsning jeg i øvrigt overhovedet ikke kan anbefale, efter som jeg (selvfølgelig) har måttet spærre et ikke uvæsentligt antal af dankort, på dén bekostning.
… Og så købte han den fand’me til mig. Den perfekte pung, som jeg har ledt efter så længe og aldrig kunnet tage mig sammen til at købe.
“Jeg syntes ligesom den matchede din taske ret godt” sagde han med et smil, da han gav den til mig. Og han har fuldstændigt ret. Den matcher min taske perfekt. Ligesom den i øvrigt også matcher den ring jeg fik af ham for nogle måneder siden ❤️
Det lader altså til at være en usædvanligt god papegøje jeg har fanget mig her. Jeg siger det bare…