Imens jeg har brugt hele dagen på at sælge ud af store dele af min garderobe inde i Andedammen, har mine tanker i virkeligheden været et helt andet sted. De har været til bryllup; både til festen for ét år siden, som jeg skrev verdens korteste indlæg (og en masse efterfølgende) om HER, og til vielsen for seks år siden.
Tiden har nogle gange sneglet sig afsted, som sad man til bords med sytten tavse munke, imens den andre gange er smuldret mellem hænderne på mig; både når det har været godt og når det har været skidt. For der har i sandhed været både op- og nedture. Vi har i mellemtiden faktisk været så langt fra hinanden, at vi formentlig stod tættere på skilsmissen end på ægteskabet. Vi har fået to børn. To fantastiske, sjove, skøre og usandsynligt livsbekræftende børn. Gudskelov for dem. For muligvis var vores usikkerheder, både overfor hinanden og os selv, i forældreskabet noget af dét, der i sin tid skubbede os i retning mod afgrunden, men havde det ikke været for vores børn, er jeg temmeligt sikker på, at vi havde vendt hinanden ryggen og hoppet ud på hver sin side af den kløft, der på et tidspunkt var imellem os. Vores børn bandt os sammen og tvang os – på vores eget initiativ – til at lytte, lære og forstå hinanden. Vi gav hinanden plads og pludselig stod vi dér, som en rigtig familie, med hverdagstrummerum og overskud på kærlighedskontoen.
Jeg havde aldrig nogensinde troet at vi skulle komme så langt ud, dengang da vi sagde ja til hinanden i vores lejlighed på Kultorvet, hvor alt ved dig virkede så perfekt. Du kunne det hele og vigtigst af alt, kunne du holde mig ud.
Heldigvis kunne du holde mig ud.
Også når jeg var allerværst, var du der og du blev og blev og blev.
Og fem år senere, var vi endelig klar til at manifestere vores kærlighed i den bryllupsfest der stadig til dato, var mit livs bedste fest. Den fest, hvor du gav mig Cana’s Album. Den fest, hvor vi kyssede allermest. Den fest, hvor alt var lige præcis som det skulle være.
Jeg forstår ikke rigtigt hvordan det hele er sket. Hverken kriserne og vores sejre over dem. Mest af alt tror jeg det handler om determination og en grundforståelse af vores kærlighed til hinanden og til den familie vi har skabt sammen.
Pludselig er der ikke længere nogen tvivl om dig og mig. Selv på de dage, hvor jeg er urimelig og du er træt, ved jeg, at der ikke er andre muligheder, end at vi vågner op ved siden af hinanden igen i morgen. I morgen og for altid. Hr. og Fru Buttenschøn.
Kære Thomas, jeg elsker dig og for fanden, hvor er jeg lykkelig for at det lige præcis er dig, jeg er endt op sammen med.
Tak for dig.
