Gratis fragt ved køb over 499 DKK

img_7010

På de få hundrede meter fra lejligheden og ned til søerne, hvor Cecilie og jeg trillede afsted på vores cykler, mødte vi intet mindre end tre salatfade i fuld udrykning; på en vej, hvor der ellers aldrig sker noget. Hvad sker der, tænkte jeg, med min frygtelige oplevelse fra i går in mente. Vi cyklede over Østerbrogade mod søerne, da det gik op for mig i samme sekund, som en fyr i den velkendte gul-blå trøje kiggede op fra sin fadøl og råbte: “Hej prinsesse, skal du ikke med ud og danse?” 

Fodbold. Finale. Den store finale, åbenbart, og altså en ganske anden finale end dén der fylder min verden lige nu, hvor jeg befinder mig, helt dullet op i The Powder Room, sammen med en flok dejlige damer, en flaske champagne, Michael Bublé på anlægget og lige dele sommerfugle og ondt i maven over at vi om fire timer indfinder os på A-bar, sammen med alle deltagerne fra Paradise Hotel i anledning af den finale. Paradise finalen. Så jo, gu skal jeg danse!

Jeg har for første gang nogensinde fulgt næsten slavisk med i dette års sæson og selvom jeg lagde ud med at være en lille smule forarget over nogle af deltagerne og nogle af de vilde ting de blev udsat for, såvel som de ting de udsatte hinanden for, så har jeg virkelig lært at holde af programmet. Bevares, mest selvfølgelig fordi det er godt og underholdende tv, men jeg synes faktisk også at rigtigt mange af deltagerne gør det smaddergodt og jeg glæder mig derfor reeeeet meget til at skulle kramme på en enkelt eller to af dem i aften, når jeg skal mænge mig til ungdomsfestens højborg.

For det er jo reelt set hvad jeg skal; til ungdomsfest, som den slags jeg holdt i min tid som bartender i Sunny Beach. Forskellen er selvfølgelig bare, at jeg nu er over 30. Som velsagtens gør en væsentlig forskel, som jeg har skrevet et – synes jeg selv – ret morsomt indlæg om HER.

Jeg kommer uden tvivl til at føle mig helt forkert og ved siden af, når vi rammer diskoteket i aften, men indtil da kender jeg selskabet, som er både behageligt og sjovt og så satser jeg på at et par shots og den helt store jahat gør, at det bliver en fantastisk aften!

img_7011

Mommy goes paradise <3