Som barn havde jeg en rigtigt god ven, Helge. Helge var vel omkring fyrre år ældre end mig, havde stort fuldskæg, en endnu større mave og nogle store firkantede briller, som fik ham til at se helt vildt skæg ud, når han tog dem af. Egentlig var han jo nok mest venner med mine forældre, men han var altid frisk på at lege og så havde han altid et smil på læben og et grin der fik hele hans tykke mave til at hoppe, som vandpytterne i regnvejr.
Når solen skinnede, havde han sådan nogle ekstra-briller han satte udenover sine rigtige briller, så de blev til solbriller. Jeg kan huske jeg syntes det så lidt fjollet ud og jeg forstod ikke rigtigt, hvorfor han ikke bare kunne tage almindelige solbriller på, som alle os andre.
Det forstår jeg godt nu.
Jeg tror egentlig altid jeg har haft et dårligt syn, eftersom jeg igennem stort set hele min skoletid faktisk troede at det var meningen, at man ikke skulle kunne se hvad læreren skrev på tavlen, når man sad på bagerste række ligesom jeg troede at månen bare lignede sådan en udefineret sløret lysmasse højt oppe på himlen. Først i 3.G blev det opdaget at jeg havde en bygningsfejl som gør mit syn mere end bare almindeligt sløret og jeg fik briller.
Brillerne blev lynhurtigt skiftet ud med kontaktlinser, som jeg har brugt troligt næsten hver eneste dag, indtil jeg for nogle måneder siden fik besked på, at det nok var på tide, at jeg igen gav brillerne en chance, fordi mine øjne begyndte at “brokke sig” over linserne, som jeg skrev om HER.
Og det er faktisk gået rigtigt fint med brillerne, synes jeg. Jeg ved ikke om jeg er hundrede procent tilfreds med de modeller jeg endte med at købe, men jeg bruger dem flittigt og dét er trods alt det vigtigste. Min største udfordring har dog været solskin og lige præcis derfor kom jeg til at tænke på min gamle ven, Helge og hans clip-ons. Pludselig forstod jeg at han jo ville blive stæreblind, hvis han tog almindelige solbriller på – præcis ligesom mig.
Jeg har til gengæld ikke rigtigt lyst til clip-ons, som i hvert fald ikke til de store af mine briller passer særligt godt ind og så synes jeg faktisk også bare, at solbriller så herreseje, så selvfølgelig skulle jeg have et par solbriller med styrke. Okay, der var måske ikke så meget selvfølgelig over min beslutning, fordi jeg faktisk startede med at påstå overfor brillemanden, at solbriller med styrke kun var for “gamle mennesker”, hvortil han grinede og sagde, at det måske var fordi man blev klogere med alderen. Touché!
Således har jeg altså købt mit allerførste par solbriller med styrke og ved I hvad – jeg elsker dem! Solbrillerne er fra Prego og uden dem, var jeg hundrede procent endt med at bruge kontaktlinser – med dårlig samvittighed – hele sommeren, men nu kan jeg bare have mine briller med i tasken når jeg smutter hjemmefra om morgenen og så kan jeg veksle imellem solbriller/briller efter behov i løbet af dagen. Dét er knagme smart. Det eneste det kræver er selvfølgelig bare, at man ikke skifter i bilen, for så at efterlade sine rigtige briller i bilen, som jeg gjorde det, da jeg skulle handle ind downtown Billund i søndags. Hold nu kæft, hvor føltes det dumt, at rende rundt inde i supermarkedet med solbriller og pelssandaler. Altså, seriøst. Jeg må have lignet én med hovedet oppe i egen bagdel, selvom jeg altså i virkeligheden bare var en distræt høne, som på ingen måder ville kunne finde varerne på hylderne uden solbrillerne med styrke på næsen.
Klassiske solbriller 399.- HER.
Udover de ret klassiske solbriller – med styrke – forelskede jeg mig også i et andet par solbriller da jeg gik på opdagelse i PREGOs nyeste kollektion hvor jeg derfor faktisk endte med at købe to par. Et par – de klassiske – med styrke og ét par lidt mere moderne uden styrke, til de dage hvor jeg alligevel bruger kontaktlinser og hvor jeg gerne vil se lidt mere kæk ud, som da jeg var i New York, hvor Sneglen tog de her billeder af mig, en dag vi trissede rundt i Central Park.
Runde solbriller, 599.- HER
Det er desværre ikke muligt at købe solbriller med styrke online hos Prego, men hvis man som jeg gerne vil have det, kan man sagtens, hos den forhandler (som altid er en optiker) som briller sendes til (med fri fragt) sagtens få sat styrke i alle brillerne. Det koster selvfølgelig lidt ekstra, men jeg synes det er alle pengene værd, når altså lige jeg husker at have et skiftepar med i tasken, ahem…
Brillerne virker til at være i rigtig god kvalitet og jeg er især vild med, at de er meget bøjelige i stængerne, så risikoen for at mine drenge kommer til at rive dem fra hinanden, når de får fingrene i dem, er minimal – og så koster de faktisk ikke noget særligt, synes jeg. Mine solbriller kostede henholdsvis 399.- og 599.- (plus styrkeglas i det ene par, men der afhænger prisen selvfølgelig af hvilke glas man ønsker) og med øje for at alle stel er håndlavede i kvalitetsmaterialer, så synes jeg virkelig ikke det er at snakke om.
… Og hvis nu I synes mine briller er for nice, så skynd jer ind forbi min profil på instagram (@canabuttenschon) hvor jeg i dagens anledning, har fået lov til at udlodde et par briller magen til mine. I skal bare beslutte jer for, hvilket par I bedst kan lide, men det foregår altså på instagram, så selvom jeg altid elsker jeres kommentarer her på bloggen, så hjælper de jer altså ikke i dag, hvis I gerne vil vinde et par solbriller fra Prego.
Pøj pøj – og lad os så lige danse en soldans i fællesskab, hva’?