Der er nu gået lidt over 6 døgn siden vi satte Thomas af i drop-off banen ud for terminal 2 i Kastrup Lufthavn og det er, sådan helt overordnet, gået godt.
Hverdagene i denne uger fløjet afsted, drengene har det fleste dage været søde, både ved hinanden og ved mig og hvis man bare lige ser bort fra at Peter, siden han smed sutten for to uger siden, er vågnet konsekvent før klokken seks, ja, så har det nærmest været a walk in the park. Sådan set også rent bogstaveligt, hvor vi har besøgt særligt Classens Have en del i den forgange uge, fordi den er så god så god at cykle i. For drengene, forstås, imens jeg har siddet på en bænk og lyttet til én af de gode bøger jeg er igang med.
Alligevel har der manglet noget. Aftenselskabet.
Faktisk har jeg været alene (sammen med sovende børn) hver eneste aften fra søndag og indtil i går, hvor jeg pludselig fik nok af ensomheden. Jeg blev kvalt af mit eget selskab og jeg pakkede derfor drengene i bilen, med hver deres lille slikpose og Disney Sjov på en iPad imellem forsæderne og kørte afsted mod Sønderjylland, hvor vi landede hos min mor i går aftes.
Det er selvfølgelig allermest min egen skyld, at jeg har været alene, men jeg har på én eller anden mærkelig måde ikke lige haft det store overskud til at ringe efter en veninde hverken den ene eller den anden dag og pludselig, ja, så er dagene bare fløjet forbi, imens jeg pludselig fik en følelse af at have brugt lidt for meget tid med hovedet oppe i egen bagdel, med selvsamme placeret lidt rigeligt tungt i sofaen every fucking night.
Jeg mistænker at mit absolut manglende overskud til andet end mine børn, handler om, at jeg lige nu både kæmper for at få alle brikkerne til at falde på plads med min bog, så der forhåbentlig ikke kommer til at gå aaaaalt for længe inden den rammer hylderne (for eksempel er det åbenbart ikke så lige til at lave en forside, som både min redaktør og jeg er tilfreds med), samtidig med at jeg står overfor en større make-over af bloggen her, fordi jeg efter 2,5 års god og tro tjeneste har sagt op hos Bloggers Delight.
Det er to relativt store ting, som formentlig begge to kommer til at have en temmeligt stor betydning for mig og min fremtid – og som for fanden allerhelst skal gøres så godt som muligt. Og altså, hvorend jeg gerne ville kende guldkornene til at gøre det hele rigtigt, så må jeg også bare erkende, at jeg jo bare er en jordemoder fra Sønderjylland, som altså aldrig nogensinde har lært noget om hverken at skrive blogs eller bøger.
Til gengæld ved jeg, at det var en fremragende idé at køre til Sønderjylland. Mine drenge har leget ude, inde, oppe og nede, imens jeg har drukket kaffe med min mor og min bror og snakket om sommerferie. Og i aften skal jeg ud til en veninde, som jeg ikke har set i hundrede og jeg mistænker at det bliver helt vildt hyggeligt!
Overskuddet skal nok komme tilbage og den slags har det heldigvis med at avle på sig selv, så det skal nok gå det hele og på onsdag er Thomas hjemme igen og solen skinner jo, for pokker. Lige ned i mit halvfulde glas.