Jeg havde et ret ukompliceret ammeforløb, hvor min mælk løb til på 3 dagen og min søn var hurtig til at tage fat og sutte. Jeg kan huske, at jeg inden fødslen købte et lager af noget creme til ømme brystvorter + en milliard ammeindlæg, både engangs og dem i uld. Men jeg brugte ikke cremen en eneste gang, og ammeindlæggene kunne jeg droppe helt efter et par uger.
Sådan beskriver Emilie, som I måske kender fra Emiliblog.dk, opstarten på sit ammeforløb med sin søn Saxo, for tre år siden. Emilie endte med at amme i lidt over et år og havde en rigtigt god oplevelse med at amme. Der var selvfølgelig nogle udfordringer undervejs, men overordnet set, har Emilie vist haft dét man kan kalde et rigtigt godt ammeforløb; sådan ét som alle kvinder (der ønsker det) i virkeligheden fortjener.
Det kan være svært at sige, hvad der lige gør, at nogle kvinder som Emilie her har så let ved at etablere en amning, imens andre, som for eksempel Josefine, som beskrev sit ammeforløb HER, skal kæmpe så meget mere. Det er formentlig en kombination af flere ting, hvoraf sutteteknikken selvfølgelig er én af dem. Det er afgørende for “brysternes tilstand” at barnet sutter “rigtigt” som jeg beskrev, sammen med 9 andre gode råd om etablering af amning, HER, og så er det afgørende, at kvinden kan slappe af. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men alle de stressfaktorer man kan eliminere, bør elimineres, i håbet om, at oxytocinen (som er dét hormon der hjælper mælken med at løbe til) vil flyde frit og give kroppen optimale vilkår for mælkeproduktionen i de første dage efter fødslen.
Og altså, selvom det kan være svært at etablere den gode amning, så er det ikke sådan for alle – nogle gange virker det bare. Heldigvis. Som altså for Emilie, som jeg har stillet nogle spørgsmål omkring amning, her nedenfor, som måske kan gøre nogle af jer (endnu) klogere.
Hvad synes du var det bedste ved at amme?
Den måde jeg synes det forbandt min søn og jeg på. Trygheden, nærheden og roen, som var så tydelig at han fik under amningen. Symbiosen. Vores lille moment.
Hvad tror du var det vigtigste for at du fik en god ammeopstart?
Jeg skænkede ikke det med amningen særlig mange tanker, hverken inden min søn blev født eller da amningen skulle etableres. Jeg tænkte, lidt naivt, at det er jeg jo skabt til, så det kan jeg godt. Velvidende NU at rigtig mange kvinder har en hård opstart. Men for 3,5 år siden var det altså ikke noget jeg tænkte over, andet end at jeg havde brug for at have helt ro på omkring det. Derfor havde vi for eksempel kun få barselsgæster i den første tid, så jeg ikke behøvede stresse over det. Jeg fik ikke nogen særlig hjælp til at få amningen op at køre, og det var som sagt helt uproblematisk, men hvorfor det var sådan for mig, det ved jeg ikke. Måske jeg blot var heldig.
Oplevede du nogle udfordringer undervejs?
Da min søn begyndte at få flere tænder (jeg har simpelthen allerede glemt hvor gammel han var på det tidspunkt), der havde vi en kort periode, hvor han fandt det yderst morsomt at bide mig virkelig hårdt i brystet. Av for f… Især syntes han at det var sjovt, at jeg reagerede ved at sige av og se helt forkert ud i hovedet. Så efter en uges tid med bid og for første gang meget ømme brystvorter, skiftede jeg taktik og bed det i stedet i mig. Det virkede tilsyneladende og meget hurtigt glemte han alt om at bide, og koncentrerede sig i stedet igen om at spise. Men det var en hård uge, og jeg var oprigtigt nervøs for, at det ville blive enden på amningen.
Hvorfor stoppede du med at amme?
Da min søn var 13 måneder gammel var min barsel slut og hverdagen skulle så småt til at starte op igen. Dog vågnede min søn stadig 4-7 gange om natten for at små-spise/sove videre ved mit bryst. Jeg havde udskudt igen og igen at gøre noget ved det og først, da vi ikke længere kunne sove til vi ville om morgenen, eller lige tage en lur midt på dagen, som under barslen, blev det for hårdt med de mange opvågninger og jeg tog mod til mig og lærte min søn, at han sagtens selv kunne komme videre i søvnen, uden mit bryst i munden. Det tog en lille uges tid, men så var han også helt med på, at han ikke behøvede mad for at sove videre. Og efter den uge sov han rent faktisk igennem uden opvågninger, og har gjort det lige siden. Så fantastisk for både ham og jeg.
En uges tid efter at nat-amningen ophørte, sagde han selv stop om dagen også. På den måde var det en ret fin måde at slutte det på synes jeg. I kan læse mere om hvordan det gik for sig HER
Nu står du jo overfor snart at skulle amme igen; er der noget du vil gøre anderledes næste gang?
Jeg venter mig en pige til august og er meget spændt på, om amningen forløber lige så uproblematisk anden gang. Det håber jeg virkelig. Min taktik bliver den samme som første gang: Ikke at give det for meget opmærksomhed, ikke stresse og bare lade det ske. Og ligesom første gang vil jeg sørge for ikke at få alt for mange besøg den første tid, da jeg ved, at det vil være med til at stresse mig. Ligesom at jeg vil bruge så meget tid i sengen som muligt på at putte med baby, slappe af og amme. Jeg tror måske i virkeligheden, at ro, nærhed og tid er key.
Hvad er dit bedste råd til gravide, som ønsker at amme?
Det er virkelig svært, for hvis man har en hård og smertefuld opstart, hvad hjælper det så, at få rådet “bare slap af og ikke skænk det for mange tanker”? Ingenting.
Men eftersom det var hvad der tilsyneladende virkede for mig, er det altså det bedste råd jeg kan give: Slap af i det, panik ikke hvis mælken ikke løber til med det samme og stol på din krop og på din baby. Giv det tid og ro.