Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Vi vidste det jo godt. At artiklerne i de kulørte blade, med Thomas’ deltagelse i Vild med Dans, ville komme rullende og at dét der bliver skrevet i dén slags blade af og til kan risikere at være affødt af et lemfældigt forhold til sandheden. Og nu kører bussen, sgu!

image

Thomas Buttenschøn fra “Vild med Dans”: Min kone tænder på Mie

Sådan lyder overskriften på en artikel om Thomas, Mie og mig i denne uges HER&NU, som jeg netop har fået tilsendt et billede af på mobilen. De skriver blandt andet at jeg har “et blødt punkt for Mie og at jeg har haft det længe” med henvisning til dét jeg skrev i dette indlæg.

For fanden. Jeg ved sgu ikke hvem jeg griner højest af. Mig selv og mine spontane vendinger, der selvfølglig kan misforstås eller journalisten, som selvsagt har kogt suppe på en temmeligt tynd historie.

For jo, han har allerede forsøgt at trække “detaljer” ud af både Thomas, Mie og mig, men fordi der jo (selvfølgelig) ikke er noget at berette om, har vi ikke kunne fortælle andet, end at vi altså har et udmærket forhold til hinanden allesammen og at alle er glade for at Mie og Thomas skal danse sammen i dette års udgave af Vild Med Dans.

Ha ha, jeg er helt færdig over det! Og altså, for lige at få det helt på det rene, så synes jeg at Mie er en vanvittigt lækker dame, men jeg tænder altså ikke på hende.

Til gengæld så glæder jeg mig som et lille barn til i morgen, hvor Mie, Thomas og resten af holdet skal fylde mit TV – jeg har nemlig trukket mig for denne gang, til fordel for en plads i studiet til min svigermor, så jeg i stedet kan være hjemme hos mine drenge, hvor den selvfølgelig ikke skal få for lidt med fredagshygge og glade tilråb. Jeg skal jo for pokker også holde min 30-års fødselsdag – som jeg i øvrigt endnu overhovedet ikke har styr på – i et sommerhus for en flok andre dejlige damer i Nordsjælland på lørdag, så det er nok det sikreste valg, at blive hjemme og lade efterfesterne vente til næste uge, hvor vi forhååååbentlig skal fejre, at Thomas er gået videre. Shit, det er spændende!!