Gratis fragt ved køb over 499 DKK

image

Annonce

For en lille uge siden, i forbindelse med Copenhagen Pride, blev der fremstillet et lovforslag i Folketinget om, at homoseksuelle mænd, gerne må donere blod. Noget de hidtil, udelukkende på baggrund af deres seksualitet ikke har haft mulighed for eller lov til.

What. The. Fuck?!

Selvfølgelig skal homoseksuelle mænd have lov til at donere blod! Det er jo fuldstændigt absurd, at vi her i landet på dén måde diskriminerer en hel befolkningsgruppe på baggrund af seksualitet og jeg synes det er forrykt. Det kan godt være, at det går under dække af, at det for at højne patientsikkerheden og ikke for at diskriminere, men i mine øjne, er dén tese komplet forskruet, fordi der i dag anvendes meget præcise teknikker til at teste blodet for eventuelle sygdomme, således det blod, der rent faktisk ender i blodbanken og endda måske i et andet menneske, som i værste fald ville have mistet livet, hvis ikke det havde modtaget blod, er fuldstændigt rent.

Nichts weiter. 

Det er selvfølgelig helt fint, at man inden en blodtapning, foretager en screening af hvilket menneske man har med at gøre, for ikke at spilde samfundets ressourcer, men at screene for hvilket køn man foretrækker at have seksuel omgang med, ligger så langt fra hvad der er fornuftigt, at jeg vitterligt håber, at lovforslaget om, at homoseksuelle mænd gerne må donere blod, går igennem.

For jo, der er en øget risiko for at en homoseksuel mand er hiv-positiv i forhold til en heteroseksuel mand, men der er altså ikke ikke noget lighedstegn. Overhovedet.

Hvis man overhovedet skal lave en screening i forhold til seksualitet, så lad den for guds skyld være lidt mere specifik, så den lyder på noget ala “Har du haft ubeskyttet samleje med andre end din faste partner igennem det seneste år?” Fordi det rent faktisk er i de tilfælde, med ubeskyttet samleje og varierende partnere – uanset seksuel overbevisning – det kunne begynde at give mening, at afvise nogen fra at donere blod.

Det er så vigtigt at vores blodbanker er fyldte og at der altid er det rigtige blod at hente, når uheldet rammer.

Jeg kan af gode grunde ikke selv få lov til at donere blod, fordi jeg er gift med – og har ubeskyttet samleje med – Thomas, som er hiv-positiv. Og selvom vi godt ved at han, på baggrund af at han er velmedicineret, ikke kan smitte mig, så forstår jeg selvfølgelig godt, at man med blod der skal gives videre, skal være særligt varsom og at jeg derfor havner i en “risikogruppe”. Også selvom både Thomas, jeg og de førende eksperter på området, ikke er spor bekymrede for om jeg nogensinde skulle blive smittet af Thomas. For det gør jeg ikke.

Jeg snakkede med en veninde omkring bloddonation og hun sagde, at den eneste grund til at hun ikke selv ville donere blod var, at hun ikke orkede at skulle tage jern efterfølgende, fordi hun tidligere har oplevet at blive forstoppet, når hun har taget jern.

Til dét kunne jeg heldigvis fortælle hende om Aminojern, som har en markant lavere dosis end traditionelle jernpræparater og som derfor giver en langt mindre risiko for forstoppelse, selvom effekten i forhold til at højne blodprocenten er den samme.

Derfor, hvis nogen sidder i samme båd som min veninde, og ikke vil donere blod, fordi I helst vil undgå både lav blodprocent og forstoppelse, så giv det lige en overvejelse mere, sammen med Aminojern.

image

For en måneds tid siden afholdt jeg en konkurrence om et halvt års forbrug af Aminojern og den heldige vinder blev Camilla, som har fået direkte besked. Til alle andre, kan I gå ind lige HER og bestille en helt gratis prøvepakke og så kan I jo se, om I bliver forstoppede eller om I bare kan give den gas

Jeg håber sådan, for etikken i vores lille land, at lovforslaget om at homoseksuelle mænd (selvfølgelig) gerne må donere blod, går igennem, men hvis ikke, så håber jeg bare, at vi kan holde blodbankerne fyldte uanset hvad.

Tænk hvis det var os – eller værre, vores børn – som en dag ikke kunne få blod.