Det er ikke meget fart der har været over feltet, siden vi landede med flyet her i New York i nat, dansk tid. Vi har sovet lidt for lidt, spist lidt for meget og slentret rundt, som de skødesløse turister vi nu engang er, Cecilie og jeg. Og det er helt, helt perfekt er det.
Det eneste vi har shoppet er chokolade og vi har endnu ikke så meget som tænkt over, hvordan pokker vi kommer i nærheden af Frihedsgudinden, som man vel nærmest ikke kan tage til New York uden at hilse på, og jeg elsker det. For helt ærligt, hvornår får man ellers, i en helt almindelig dagligdag, mulighed for at bruge en hel dag på ingenting? Jeg kan i hvert fald ikke huske hvornår jeg sidst har prøvet det, uden i hvert fald samtidig at skulle have ansvar for andre end mig selv.
Efter at have tilbragt formiddagen i de nærliggende gader rundt om vores hotel, er vi vendt retur til vores – i øvrigt virkeligt fine – værelse og med ét er jeg blevet ramt af enhver kvindes mest irriterende tro følgesvend. Tøjkrise!
Den ramte allerede i går, da jeg forvirret forsøgte at pakke min kuffert, som endte med at blive proppet med alt muligt forskelligt, fordi jeg ikke anede i hvilken retning mit look til gallapremieren i aften skulle gå. Jeg havde selvfølgelig håbet på, at New York og stemningen herovre ville kunne få mig lidt på rette vej, men ærligt talt, så er jeg stadig helt ude at skide.
Jeg har lige nu tre looks, som jeg overvejer – og som jeg måske også overvejer at mikse sammen på en anden måde – og jeg håber virkelig, at I gider at bruge et minut på at hjælpe mig med at vælge hvad jeg skal tage på. Jeg har stadig et par timer til at beslutte mig inden vi skal afsted, så I kan sagtens nå at give jeres besyv med
Fælles for dem alle er naturligvis at jeg smider brillerne, bopper håret og tager en masse make-up i hovedet, inden de er fuldendt.
Første look er med med nederdel, bare ben, tårnhøje stiletter og en tækkelig off-shoulder top. Der er måske lidt rigeligt med flæser i det her look, men jeg kan på én eller anden måde godt lide at det både er lidt sødt og lidt frækt på samme tid.
Nederdel HER // Top HER // Sko HER
Andet look er dét look som mange af jer faktisk stemte på allerede HER og jeg er altså stadig tilbøjelig til at give jer ret. Det ér pænt og kjolen er skøn at have på.
Kjole HER
Det tredje look er klart det frækkeste, men egentlig også dét jeg synes er det sejeste. Jeg kan vildt godt lide det statement, at man altså sagtens kan være 30 år gammel og vise lidt bar hud. Looket er klart det mest rockede af dem alle tre og dét er jeg svært begejstret for – spørgsmålet er bare, om det måske alligevel er liiiiidt over the top at være iført verdens mindste top, når man skal ud blandt en masse fremmede mennesker?
Nederdel HER // Top HER // Jeans HER // Sko HER
Hvad siger I, d’damer? Skal jeg gå med det søde, det klassiske eller det vovede?
[poll id=”26″]