mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Aflyst modeuge, New York, tøjkrise, gallakjole og sko

img_4502 reklamelinks

Det er lige før jeg efterhånden begynder at tro, at vi aldrig nogensinde bliver sådan rigtigt gode venner, Københavns Modeuge (eller, Copenhagen Fashion Week, som den så poleret kalder sig) og jeg. Jeg er nemlig, for vist nok fjerde gang i træk, nødt til igen at trække paskortet og melde fra til hele pivtøjet. Sidste gang var det under triste omstændigheder, da min farmor blev meget syg og gik bort, hvorimod det denne gang er af en helt anden og i dén grad bedre grund. Jeg skal nemlig til New York! Og det endda for første gang i mit liv.

Cecilie, min kontorbuddy, har nemlig været så overdrevet vidunderlig, at invitere mig med som sin ledsager til gallapremieren på den nyeste sæson af HBO-serien, Girls. Med alt betalt, vel at mærke.

Hallelujah!

Jeg kan selvfølgelig slet ikke få armene ned over det; jeg mener, tænk at være så heldig at blive inviteret med til den slags! Jeg kniber mig i armen og spiser en imaginær flødebolle af de gode fra Summerbird, imens jeg mærker tøjkrisen buldre mod mig som en tornado i Sahara.

… For hvad pokker skal jeg tage på?

Jovist, noget med en gallakjole, men hvilken? Og hvilke sko? Og hvad skal jeg gøre med mit hår? Og mine negle? Og med mig og min sædvanligt kluntede facon? Scheisse! Rød løber i New York kalder altså på at min indre bonderøv virkelig kommer på udebane, men jeg satser på at Vesterbro-Cecilie kan smide lidt ekstra storbystil ind i mig og ellers må jeg jo bare charme den hjem på træskoene. Altså, de træsko, som naturligvis ikke er af træ, men som til gengæld har høje hæle og måske ligner dem her.

Jeg overvejer faktisk lidt om ikke jeg godt kan tillade mig at rocke den kjole jeg også havde på HER igen, fordi jeg sådan set meget hellere vil bruge mine penge på noget andet end på (endnu) en lang kjole, som jeg med garanti alligevel aldrig får brugt igen. Ellers er jeg ude i noget ala denne her, som dog kræver at jeg holder mig til udelukkende at spise imaginære søde sager, som altså er liiiidt svært når man skal til staterne. Og når man har tømmermænd, som jeg vist ikke kan se mig helt fri for i dag, efter en dejlig venindeaften ude i går.  Ellers er jeg ret vild med denne her, men jeg er faktisk lidt usikker på om snittet enten vil være vildt godt til min kropsform eller om jeg kommer til at se temmeligt meget gravid ud – som jeg ikke er!

Uanset hvad, skal jeg i hvert fald have mig en spraytan, fordi dét gør det halve arbejde, således jeg bilder mig ind, at min påklædning bliver mindre afgørende. Til gengæld er jeg totalt på bar bund i forhold til hvor jeg skal skaffe mig den der lækre falske kulør, eftersom jeg netop har indfundet mig bilen mod mine svigerforældres store hus i Jylland, hvor vi skal tilbringe de kommende dage, så hvis I kender nogle steder i Aarhus, der leverer en kvali-spraytan, så giv meget gerne lyd, ik’? Ligesom tips om steder der laver en mean shellac også skal være velkomne, så jeg ikke behøver spekulere i krakelerede negle og den slags. Og nårh ja, tips til New Yorks bedste kaffebarer skal selvfølgelig også falder på et usædvanligt tørt sted 🙂

Ejjjj, jeg glæder mig helt åndssvagt meget! Det er New York OG gallapremiere, for fanden.

Somebody please don’t wake me up. 

Skriv din kommentar

Kommentarer (25)

  1. Nyyyd det og husk alle er bonderøve på et eller andet tidspunkt… så alle de kendte har tænkt ahiiit hvad skal jeg dog gøre her???? Bare nyd det og smiiil glæder migril en masse fotos af dig og New York i tæt omfavnelse 🙂

    1. Åh hvor er du dog sød! Tak, det vil jeg prøve at huske, hvis jeg snubler i kjolen eller hælder en drink i kavalergangen på mig selv; eller værre, på en anden.

  2. Hej Cana.
    Google spraytan Aarhus, det ligger i Skødstrup og de er dygtige!
    God tur – er slet ikke misundelig 😉

  3. EEEEEJ hvor er jeg misundelig!!! Du skal glæde dig SÅ forbandet meget til New York. Jeg har været der en del gange, og jeg bliver aldrig træt af den by. Der er bare et eller andet over NY og menneskerne derovre. Og Girls!! Det er jo den bedste serie. Jeg håber, at du får en rigtig god tur (lyder sådan) og jeg synes alle kjolerne er flotte, specielt nr. 2, men måske ærgerligt at skulle undvære søde sager 🙁 Jeg tror, at du vil se fantastisk ud i alle tre, så vælg den, du er mest tilpas i. Once in a life time.
    Rigtig god fornøjelse!!!
    Mange kærlige hilsner fra Anna fra tyvertragedien.wordpress.com

  4. Altså i bund og grund går jeg jo ind for genbrug, når dette er sagt så er jeg nød til at sige at du kan tage den lille sorte med og så gå på shopping i USA og måske finde en ny kjole til den halve pris..! ☀🌷❤🌈
    God tur! Den er dig vel undt! ☺

  5. Jeg tænker umiddelbart (og det kommer altså af kærlighed), at selvom vi er voldsomt vilde med dig og din lille familie her i Dk er de nok ikke så interesseret i dig i NY, så hvorfor ikke genbruge din smukke kjole og tage dine frække støvler på som Thomas har været en skat at forære dig? Brug pengene på shopping i stedet!
    Hav en super tur begge to.

    1. Jeg tænker umiddelbart at du har heeeelt ret! Men for mig selv og min oplevelse, tænker jeg at det er fedt at være så knivskarp som muligt – for tænk nu hvis jeg aldrig får den slags oplevelse igen; så er det da bare om at suge så meget ud af den som muligt 😀 Men måske kan jeg shoppe noget jeg kan bruge BÅDE til galla og til almindelige festligheder 😀

  6. Hold nu helt maule. FUCK hvor fedt. Wuuhuuu det blir en mega fed oplevelse. Du skal da på galla shopping in the stats. Er sikker på du finder den perfekte kjole til den vilde oplevelse. HUSK at tage MANGE billeder. Vil gerne følge med i din vilde rejse. 👍🌹👏👏👏

  7. Er netop kommet hjem fra New York i weekenden, efter min første gang i byen! WOW, glæd dig!
    Men vil bare anbefale jer at tage en tur ud til Jersey Garden outlet center, hvor tingene er så billige at man ikke helt tror på det!
    Ellers bare god tur og nyd det!

  8. Ang. en omgang lækre negle, så får Wax & Nails by Masja i Aarhus, ret gode anbefalinger 😀
    Du kan finde dem på Facebook, og då EF der jo klinik Visage 👍
    Ha en fantastisk tur over there,

  9. Vent med neglene tik New York. De findes overalt ‘over there’ og er billigere end herhjemme. Ang butikker er Center 21 et bud mærkevarer lige fra fabrikken dvs uden moms og skat=billigt. God tur.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven