Lad mig allerede fra starte nævne at dette muligvis er mit til dato mest navlebeskuende blogindlæg, hvorfor du – hvis du ikke er til dén slags – måske bør overveje at springe videre eller scrolle ned til det næste indlæg.
Igennem den seneste måneds tid har jeg gået og tænkt på, at lave teksten på forsiden af min blog om. Primært fordi den sådan set ikke længere er helt korrekt, nu hvor jeg faktisk er blevet forfatter til ikke bare én, men TO bestsellerbøger. Noget jeg selvfølgelig gladeligt vil have stående under mit navn, når det nu engang er sådan det forholder sig 😉
Det er dog ikke det eneste jeg overvejer at ændre. Ser I, der er nemlig sket det, at jeg helt tilbage i november måned fik en besked, som gjorde et ret stort indtryk på mig. En besked, som netop handlede om den lille tekst jeg har skrevet om mig selv, derude på forsiden af bloggen.
“Du er landet hos en værre skrappedulle, med hang til kaffe, kærlighed og livsnyderi.
Jeg har en jordemoderuddannelse i rygsækken, en bestsellerbog på CV’et og to børn i hjertet”
Beskeden handlede kort sagt om, at kvinden ikke mente at jeg var en skrappedulle, sådan som jeg ellers beskriver mig – og i øvrigt har gjort det i årevis, her på bloggen. Tidligere kaldte jeg mig for en “skrappedulleblogger” men med det nye design, blev det ændret til “en værre skrappedulle”. I ved, sådan én som ikke er bange for at skræppe op, når noget presser sig på for at komme ud, sådan som det for eksempel gjorde sig gældende, da jeg i weekenden skrev om den vanvittige episode der havde udspillet sig i et supermarked, hvor en kunde havde nægtet at lade sig betjene af en ungarbejder, fordi hun bar tørklæde.
Altså, synes jeg.
Kvinden der i november skrev beskeden til mig har det med al tydelighed anderledes med ordet “skrappedulle” og hun skrev altså således:
“Jeg er så ked af, at du ikke slettede beskrivelsen af dig selv som “en værre skrappedulle”. I min optik er du alt andet end en skrappedulle. Du er en intelligent, indfølende, sympatisk, medlevende, interessant, smuk kvinde, men en skrappedulle synes jeg ikke, du er. Måske privat, det ved jeg jo ikke, men bestemt ikke som blogger. Du har dine meningers mod, ja, men du er ikke skrap og sårende over for andre. Du virker hensynsfuld. Slet det, du dejlige kaffeelskende kvinde først i 30’erne!”
Beskeden gjorde mig – selvfølgelig – både glad og stolt over at jeg kan udstråle alle de fine ting igennem skærmen, men ikke desto mindre, så gjorde jeg alligevel ikke noget ved det, andet end at sige tak.
Sådan helt overordnet, er jeg sådan et menneske, som er utroligt dårlig til at parere ordre. Des mere nogen forsøger at fortælle mig hvad jeg skal, des mere har jeg tendens til at finde argumenter (eller smutveje) for at gøre det modsatte. Blandt andet derfor, fungerer jeg enormt godt i livet som selvstændig, hvor jeg ikke har en chef som giver mig skal-opgaver, som jeg ikke selv finder en mening i.
Jeg tror det bunder i, at jeg gerne vil ses og forstås og at de ting jeg gør (eller ikke gør) skal være meningsfulde for mig. Det har selvsagt givet mig en del knubs med på vejen, når jeg stædigt har nægtet at gøre eller sige ting, som ikke falder mig ærligt og direkte ind, men ikke desto mindre, så har jeg med tiden lært at sætte pris på min selvsikkerhed på dén konto. Jeg står ved hvem jeg er og hvis man vil have mig til at gøre noget anderledes, så må man argumentere på en måde så jeg forstår det. Hvis jeg ikke forstår det, gør jeg det ikke. I hvert fald ikke hvis jeg kan slippe udenom.
Dermed selvfølgelig ikke sagt, at jeg ikke lytter til hvad andre siger og foreslår mig – det gør jeg allerhøjeste grad, men hvis ikke dét der bliver sagt giver mening for mig, stoler jeg nu engang mest på mig selv.
Det kender I sikkert godt, ikke?
Nu er der i mellemtiden sket det, at den kærlige besked fra november har rumsteret i baghovedet ad flere omgange hos mig i en sådan grad, at jeg var lige på nippet til at træffe beslutningen om at fjerne det. Måske var mine kanter efterhånden også blevet slebet så godt til, at jeg slet ikke længere faldt ind under dét jeg selv betegner som en skrappedulle? (En kærlig én, i hvert fald). Indtil jeg her i weekenden endnu engang skræppede op og ganske bestemt tilkendegav mine holdninger til noget, der sådan set ikke havde noget direkte med mig at gøre. På Cana-skrappedulle-maner.
Der skete imidlertid dét, at jeg helt kort fortalte om mine overvejelser omkring skrappedullebegrebet på instagram, da jeg ville fortælle at jeg havde skrevet det omtalte indlæg – og så skal jeg ellers lige love for, at jeg blev bombarderet. På den gode måde, vel at mærke.
Jeg blev bombarderet af beskeder fra kvinder som mere eller mindre kærligt ville fortælle mig, at de altså ikke ser mig som en skrappedulle, selvom jeg sjældent er bleg for tage bladet fra munden. Nogle mente sågar at det var nedværdigende og at ordet skrappedulle ligefrem udvandede mine ellers ofte fremragende holdninger. Og nu forstår jeg bedre og bedre hvad der er på spil. Det handler jo simpelthen om at vi ikke er enige om, hvad en skrappedulle egentlig er for en størrelse. Bevares, jeg er helt med på, at en skrappedulle er en betegnelse som primært bruges om kvinder, der er mere skrappe end hvad godt er, men jeg har egentlig hele tiden tænkt, at når det var pakket ind i den øvrige beskrivelse af mig, så ville det være anderledes. At det nærmere ville være et udtryk for, at jeg netop ikke er bange for at tage bladet fra munden og svinge om mig med forskellige grader af skarpe holdninger når de presser sig på. Samtidig så synes jeg at det er et dejligt uhøjtideligt ord, for hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg at det lyder som om mit hoved er begravet lidt vel dybt i egen bagdel hvis jeg fx erstatter det med noget ala: “Jeg er en kvinde med masser af meninger, som jeg ynder at ytre…”
På den anden side er jeg selvfølgelig ærgelig over, hvis mit ordvalg og min beskrivelse om mig i virkeligheden slet ikke dækker over det billede I har af mig. Enten fordi I oplever mig anderledes end jeg selv gør, eller fordi mit ordvalg slet og ret er dårligt.
Derfor vil jeg meget gerne spørge jer til råds, om hvorvidt jeg bør bruge ordet “skrappedulle” i min beskrivelse eller ej?
[poll id=”2″]
Og hvis så det skal fjernes, så må I altså meget gerne komme med ideer og inputs til, hvad der skal stå i stedet?