Der er helt stille omkring mig; det eneste jeg hører er køleskabets kontinuerlige summen og uret der hænger på væggen og tikker i takt med mine fingre, som hamrer forsigtigt hen over tastaturet. Det er noget af en kontrast til New York, som jeg for knap en time siden er kommet hjem fra.
Den er dejlig, stilheden. Den minder mig om én af de formiddage jeg tilbragte i Nepal, hvor jeg side om side med en ældre mand, sad på hug på bjergsiden og kiggede udover den dybe, disdækkede dal. Det var noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. Og komplekst nok også noget af det værste, for når jeg kiggede mig omkring på bjergsiderne der omkransede dalen, så jeg dem godt; børnene der flakkede omkring, de arbejdende mødre, de tandløse ældre og alle de mange huse, som ikke havde overlevet jordskælvet halvandet år tidligere. Jeg så de bitte små shelters, på størrelse med et mellemstort iglo-telt, med blåt plastiktag, som mest af alt mindede om stoffet fra mine IKEA-vaskeposer, der husede store familier på både 6-7-8 og 9 personer og jeg så den massive – nærmest uoverkommelige – fattigdom familierne var havnet i.
Det var hårdt at se. Så hårdt at det ligefrem fik mig til at græde, som I måske så HER.
Men i dag vil jeg ikke græde. I dag vil jeg i stedet nyde stilheden et par timer endnu, inden jeg sætter kurs mod dét studie hvor Danmarks Indsamling i aften løber af stablen. Jeg er nemlig blevet inviteret derind for at modtage opkald og donationer fra nogle af alle dem – eller jer – der ringer ind og gerne vil give et bidrag til de mange gode formål rundt om i verden, som indsamlingen støtter og jeg glæder mig helt overdrevet meget! Til at tale med jer og til at mærke det sus jeg forestiller mig jeg kommer til at få i maven, når pengene for alvor begynder at rulle ind. Fordi det er så vigtigt og fordi det gør en kæmpe forskel. Jeg ved det, for jeg har selv set det.
Temaet for indsamlingen er at “intet barn må sulte” og med dét i baghovedet, tror jeg ikke at der kan sidde nogen – nogen steder i verden – og være uenige. Selvfølgelig skal børn ikke sulte. Selvfølgelig ikke. Og lige præcis dét kan vi hjælpe dem med. Og til jer der måtte være skeptiske overfor hvorvidt indsatsen rent faktisk nytter, vil jeg blot pointere, at hungersnøden rundt om i verden faktisk, ifølge de seneste tal fra verdensbanken, er blevet halveret i løbet af de seneste 25 år takket være en målrettet indsats. Så det nytter altså.
Sammen med mig ved telefonerne sidder, blandt en hel masse andre garanteret søde mennesker, vores danske verdensstjerner Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas og altså, I skal bare vide, at jeg hverken bliver sur eller skuffet hvis I ringer ind og beder om at snakke med dem, frem for med mig, selvom jeg frygtelig gerne vil have jer i røret For at få fat i Mads, Nikolaj, mig eller nogle af alle de andre, som flittigt sidder klar ved telefonerne, skal I bare tænde for DR1 i aften klokken 19.00, beslutte jer for at donere en sjat mere end 150 kroner og ringe på telefon 70105252. Okay, faktisk behøver I slet ikke tænde for fjernsynes, hvis ikke det lige passer jer; I kan også sagtens gøre hvad I nu har tænkt jer at bruge denne tågede lørdag aften på og bare bruge et par minutter på at ringe ind på et givent tidspunkt imellem 19-00, hvor vi sidder klar ved telefonerne. Altså, hvis I har lyst, selvfølgelig.
Det bliver knaldhyggeligt og for fanden hvor jeg håber på at høre fra nogle af jer <3