Holy moses, så skete det igen. Jeg ramte forsiden på grund af mit indlæg om mit maveskind, som I kan finde HER. På onlineaviserne mx.dk og dagens.dk. Sidst det skete, handlede det om min beskrivelse af at leve sammen med en hiv-smittet, som du kan finde HER. Denne gang min mave. Min efterfødselsmave. Jeg er blevet forgangskvinde og talerør for, at vi kvinder ikke skal være flove over de ar eller skavanker vores graviditeter og børn i mange tilfælde bringer med sig. Vi skal omfavne vores efterfødselskroppe og acceptere forandringen. Vi skal pleje os selv og vores kroppe i det omfang som passer til hver vores temperament, uanset om det betyder komplet laden-stå-til, overspækkede badeværelseshylder med diverse hudplejeprodukter, slankekure, træningsmani eller kirurgi. Jeg vil ikke gøre mig til dommer overfor nogle af delene – alle er forskellige og det har jeg fuld respekt for.
Jeg vil derimod forsøge at bringe budskabet om, at vi ikke skal gemme os, fordi vi og vores kroppe er forandrede. Vores børn er vores kærlighed, som er groet i de kroppe, som i større eller mindre grad er forandrede – og det er det vigtige. Vores børn.
Vi skal være ordentlige over for os selv og hinanden.