Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker kaffe – ligesom langt de fleste andre voksne, bilder jeg mig ind – og siden Thomas og jeg, til vores bryllupsfest i 2015, fik vores første nespresso-maskine, har jeg været totalt hooked på kaffen af de små kapsler. Det er jo så nemt, man kan vælge lige præcis den type og styrke man ønsker og så er kaffen altid helt friskbrygget.
Jeg drikker vel omkring fem kopper kaffe hver eneste dag; 1 om morgenen, 2 i løbet af arbejdsdagen, enten på kontoret eller ude til møder, 1 om eftermiddagen og 1 lige efter aftensmaden, som en slags dessert. I sommerhalvåret måske lidt mindre. Eller, nej måske egentlig ikke – der laver jeg ofte bare min eftermiddagskaffe om til iskaffe i stedet.
Det ligger i den høje ende af skalaen; jeg ved det godt. Til gengæld har jeg faktisk indtil for nyligt, ikke anet, hvad pokker det gør – eller ikke gør – ved miljøet, at jeg drikker al den kaffe, hvoraf i hvert fald de tre af kopperne er lavet på føromtalte (eller andedammens) Nespressomaskine. Jovist, jeg har da gjort en indsats for at affaldssortere efter forskrifterne, hvor jeg (som oftest) har smidt de brugte kapsler i metalcontaineren der står nede i vores baggård, men jeg har altså aldrig før tænkt over, om min indsats egentlig var sufficient.
Som I måske husker, så gik det på et tidspunkt, for omkring halvandet år siden, op for mig, hvor meget vores kost påvirker miljøet, hvorfor jeg besluttede mig for helt at droppe at spise kød i hverdagen (og oftest også til fest, hvorimod dagen derpå er en helt anden og mere syndig snak); ikke for at være en helgen, men fordi det for mig ikke er det store afsavn at undvære kød, når jeg kigger på alle de miljømæssige fordele der er ved det. Og helt ærligt, ik’? Så er jeg altså oprigtigt bekymret for miljøet.
For pokker, vi har lige haft den koldeste april i mere end hundrede år; årstiderne vender helt på hovedet, afgrøderne tror at de skal blomstre – eller lade være – på helt forkerte tidspunkter og jeg mistænker altså, at vi skal til at træde lidt varsomt, hvis vores børn (og børnebørn for dén sags skyld) skal have en dejlig jord at betræde, bruge og bebo.
Det er selvfølgelig forskelligt hvilken indsats der giver mening for os alle hver især og selvom det har været let for mig, at undvære kød, så er jeg selvfølgelig klar over, at dén slags ikke er for alle. Til gengæld er jeg sikker på at der er noget at gøre for alle og enhver og at vi i samlet flok med garanti kan blive endnu bedre til at passe godt på den jord, som jo for fanden giver os liv i samlet flok. Hvis ikke vi har naturen, har vi ingenting!
… Og med dét sagt, vil jeg gerne vende tilbage til kaffen, som jeg altså først for nyligt, fordi jeg åbenbart er en late bloomer til at forstå den slags informationer, har fået øjnene op for, spiller en stor rolle i vores miljø. Der er en hel masse miljømæssige foretagender, når det kommer til kaffe; helt ned til den enkelte columbianske kaffebonde, som helst skal drive et bæredygtigt landbrug og så frem til mig – og dig – som forbruger, som drikker den ene kop kaffe efter den anden.
For mig er der for eksempel alle kapslerne. Hos Nespresso er alle kapsler lavet af aluminium for at kunne sikre en kaffe i højeste kvalitet, som ikke enten taber smag eller får uønskede bismage, som det kan være tilfældet hvis kaffen pakkes i andre materialer; Aluminium, som altså – med en vis berettigelse – er temmeligt udskældt, fordi det er temmeligt belastende for miljøet at producere. Til gengæld kan det altså genanvendes i det uendelige, aluminium. Det skal selvfølgelig bare derhen hvor det kan genanvendes og netop dér er jeg altså personligt gået totalt galt i byen i min opfattelse af affaldssortering. Kald mig bare Prins Knud, men jeg gik faktisk og troede at jeg var ret (bære)dygtig, når jeg smed mine brugte kaffekapsler ned i metalcontaineren, men det har altså sidenhen vist sig, som jeg véd, efter for nyligt at have holdt møde med nespresso, at det kun er næstbedst – og efter deres bedste overbevisning altså ikke helt godt nok, hvis man er typen der kærer sig om naturen – og helt ærligt, hvem gør ikke det? Jeg tænker ikke at der er nogen som ønsker, at vi skal (op)bruge alle naturens ressourcer i en sådan grad, at jorden ender med at blive ubeboelig og menneskeheden på den måde fær eller siden vil bukke under. Ellers tak, du!
Til gengæld vil jeg personligt sørensus’me helst heller ikke undvære min (gode) kaffe!
Derfor blev jeg simpelthen så mega glad, da nespresso fortalte om deres nyeste tiltag, for at hjælpe mig – og dig og alle andre kaffeforbrugere – med at at være lidt mere miljørigtige. De har fået stablet et vældigt bæredygtigt initiativ på benene, som kun – set med mine beskedne øjne – kan blive en bragende succes, fordi de handler om, at de gerne vil gøre det lettere for os forbrugere at sende alle deres (eller altså, vores) brugte kaffekapsler til genanvendelse. Ikke nødvendigvis til nye kaffekapsler, men til alt muligt verden over, som bliver lavet af aluminium. Biler, for eksempel. For når aluminium kan smeltes om et uendeligt antal gange uden at miste sin kvalitet, så ville det da være dumt alt andet. I samme ombæring bliver kaffegrumset brugt til kompost, og på dén måde, er der faktisk ingenting, der går til spilde.
Det er som sådan ikke noget nyt, at nespresso gerne vil sende de brugte kaffekapsler til genanvendelse, som man altid har kunnet gøre, ved at aflevere sine brugte kapsler i deres butikker, men det er nyt, at det er blevet så let som det er nu.
Man får nemlig tilbudt, når man køber sin kaffe over deres hjemmeside, at få nogle genanvendelsesposer med. I disse poser er der plads til lige omkring 100 kapsler, som man så, med påtrykte postlabel, bare afleverer enten på posthuset, direkte til postbuddet, i pakkeboksen eller slet og ret stiller på sin modtagerflex-plads derhjemme, hvorefter den vil blive sendt direkte til genanvendelse. På Nespressos regning. Det er så nemt, at det halve kunne være nok og så er det bare – synes jeg – et pissegodt initiativ, så vi kan drikke lækker kaffe, med renere samvittighed.
Læs mere om Nespressos genanvendelsesordning HER.
Jeg er ret meget fan og selvom jeg godt ved, at jeg, med mit relativt store kaffeforbrug, ikke er en bæredygtig engel, så tror jeg på at en lille indsats hist og pist og ud fra de prioriteringer der passer ind i hver vores livsstil, kan være med til at gøre en kæmpe forskel i det store billede og dét tror jeg at vores jordklode og vores børn der skal bebo den i fremtiden, kommer til at blive glade for i længden.