Det er i virkeligheden længe siden jeg skrev dette indlæg og jeg har sidenhen berørt emnet flere gange – senest HER – men ikke desto mindre, er det stadig rygende relevant. Mange kvinder føler sig forkerte og måske endda som dårlige mødre, fordi de ikke elsker deres babyer fra første færd. Og det, mine damer, er en kæmpe fejl.
Når man bliver gravid, følger der naturligt for langt, langt de fleste en perlerække af spørgsmål, store som små, om hvordan man bedst passer på sin baby og ikke mindst på sig selv. Meget er let håndgribeligt og bliver opsummeret fint i de små pjecer man får med sig hjem fra første besøg hos både lægen og jordemoderen, imens andet er mere perplekst og følelsesbetinget.
Hvordan kommer graviditeten mon til at forløbe? Og hvad med fødslen? Og hvordan bliver livet med en lille baby? Og hvordan bliver man overhovedet en god mor (til mere end et barn, hvis man har født før)?
Moderskabet er en følelse som spirer fra start, men som udvikler sig forskelligt hos alle kvinder. Nogle mærker en samhørighed og moderskabsfølelse allerede nærmest før de overhovedet har fået vished om at de er gravide, imens andre har haft deres baby i armene i ugevis før moderskabsfølelsen og den ubetingede kærlighed kommer snigende.
Og begge dele er okay!
Selvfølgelig bør man reagere og søge hjælp, hvis man end ikke bliver glad eller lettet over at få sin baby i armene, men derfra og til den øjeblikkelige forelskelse, som mange taler om opstår under fødslen, er der milevidt og spektret er på ingen måder sort/hvidt.
Det er helt okay, at den altoverskyggende kærlighed ikke rammer som en sten igennem glasruden i det øjeblik barnet fødes og det er helt okay, hvis kærligheden vokser sammen med kendskabet til barnet. Selvfølgelig er det okay – og ovenikøbet også helt normalt.
Vi knytter allesammen bånd til andre mennesker på ligeså forskellig måde som vi vælger sko. Nogle er hurtige til at kaste sig hovedkulds ind i relationer, imens andre har brug for et dybere kendskab for at kunne gå hundrede procent ind i en relation; begge dele lige godt og lige rigtigt.
Relationsdannelse gør sig selvfølgelig også gældende på samme måde når det kommer til vores babyer – vi er alle forskellige og man er hverken en bedre eller værre mor, fordi man knytter bånd og får kærlighed til sin baby på den ene eller den anden måde, så længe man giver kys, kram, kropskontakt, mad og rene bleer i stride strømme, så skal dem helt store kærlighed mok dukke op før eller siden.