I løbet af de seneste tre uger har vi været vidt omkring, både når det går godt og når det skidt i forhold til den ofte temmeligt udfordrende ammeetablering og jeg fornemmer, at det har givet rigtigt mange kvinder en styrket tro på sig selv og på amningen og på, at det er okay at kaste håndklædet i ringen, hvis det – efter at have fået en ærlig chance – ikke fungerer. Det vigtigste for at være en god mor for sin baby, er omsorgen og kærligheden og hvis dét lider under en amning der overhovedet ikke fungerer, ja så er det måske bedre at give sit barn flaske. Det er selvfølgelig altid op til den enkelte familie at vurdere hvad der er bedst og op til alle andre at bakke op.
Med dét sagt, så vil jeg rigtigt gerne runde mit lille ammetema af med en snak om nogle af de udfordringer der kan opstå, når nu amningen er etableret, for selvom den “sværeste del” er overstået, så er det ikke just altid en dans på lyserøde roser, at amme. Selv Emilie, som i sidste uge beskrev sit fuldstændigt ukomplicerede ammeforløb beskrev hvordan hun på et tidspunkt overvejede at droppe amningen før tid, fordi hendes søn bed hende så hårdt, efter han havde fået tænder. De fleste, for ikke at sige alle, udfordringerne er heldigvis overkommelige, hvis bare man ved hvad man skal stille op og hvis man er indstillet på at give det tid og den chance det fortjener. Jeg har herunder listet nogle af de mest hyppige udfordringer op, men I er selvfølgelig som altid mere end velkomne til at komme med jeres erfaringer i kommentarfeltet også
Brystbetændelse
Det er desværre klassikeren over dem alle og selvom risikoen for brystbetændelse klart er størst i forbindelse med etablering af amningen, så er der desværre ingen garantier for at det ikke opstår senere i forløbet også. Hvis der på et tidspunkt i ammeperioden går hul på brystvorterne, kan det derfor være en god idé at anvende Multi-Mam Kompressor som udover at give en umiddelbar lindring af besvær ved amning, faktisk også forebygger infektion, fordi de indeholder dét der hedder 2QR-komplekset, som jeg fortæller mere om i videoen HER. Der er selvfølgelig ingen garantier, men hvis man på nogen måder kan undgå en potentiel brystbetændelse, bør man efter min bedste overbevisning gøre det, da det vitterligt kan være forfærdeligt at have brystbetændelse og fordi det i værste fald kan betyde at amningen ryger i vasken. Af samme årsag er det også vigtigt at du ringer til lægen, hvis du får akut høj feber, da det kan være en bragende brystbetændelse, som kræver behandling hurtigst muligt.
Nogle gange kan en brystbetændelse godt ammes væk og kræver ikke medicinsk behandling, men uanset forløbet, er det altså ikke for tøsedrenge.
Svamp
Hvis man får svamp i brysterne vil det pludselig (igen) begynde at gøre ondt når man ammer og det altså ikke “kun” i de første sekunder inden nedløbsrefleksen for alvor er aktiveret. Det vil føles som om nogen stikker nåle ind i brystet under hele amningen. Typisk kan man se at barnet også har svamp i munden, som ses som hvide belægninger på tungen, ligesom barnet vil få rød numse. Dette er dog ikke en garanti, så hvis du oplever den stikkende smerte nævnt ovenfor, så er det formentlig svamp der er på færde, som let behandles med en brentan-salve som fås i håndkøb på apoteket.
Appetitspring
Allerede når barnet er omkring en måned gammel vil det første appetitspring formentlig begynde. Pludselig virker barnet sultent. Det græder og vil hele tiden amme og du kan tænke, at du ikke har mælk nok. Her gælder det om at tage nogle af de gode råd fra ammeetableringen i brug igen og bruge et par dage på at ligge hud-til-hud og lade baby amme så hyppigt og længe som baby har lyst til, så mælkeproduktionen kan blive sat i vejret – og dét altså gerne imens du indtager masser af sunde kalorier. Husk, ingen slankekure imens du ammer – det stjæler mælken.
Hvis det er hårdt for brysterne at amme så meget, kan det være en god idé at anvende Multi-Mam Balm imellem amningerne, fordi den beskytter og fugter brystvorterne, fordi den blandt andet indeholder planteolier, sheasmør og Peg 8 bivoks som erstatter og tilfører et naturligt fedt der ligner det der i forvejen er på brystvorten. Salven indeholder ingen skadelige stoffer for barnet og den behøver altså ikke at blive fjernet inden amning, så det er næsten som let som det overhovedet kan blive.
Når baby kigger væk
Det er muligvis den mest irriterende fase, når man ammer, når baby pludselig begynder at blive opmærksom på aaaalt muligt andet end mors bryst, når det er spisetid. Bedst som man får sat sig til rette med sit lille barn og barnet har suget få gange, hører du en lyd udenfor og “sprrrrrøøøøjt” så står der femten ukontrollerbare stråler lige ud i smasken på dit lille barn, som selvfølgelig skulle kigge med og du kan simpelthen ikke få det lille buttede hoved til at rette ind og tage fat i brystet igen. Barnet forstyrres af det mindste og det kan ærligt talt være noget af en tålmodighedsprøve, at gennemføre en amning – især hvis man vover sig udenfor sine egne fire vægge. Hvis det bliver alt for slemt, kan det være en idé at forsøge at isolere sig lidt fra omverdenen i en kort periode imens man ammer; trække sig lidt væk fra selskabet og sætte sig alene i et rum med lukket dør. Jeg lover, at det bliver bedre igen!
Tænder
Det giver selvfølgelig rigtigt god mening i forhold til at barnet på et tidspunkt skal til at spise fast føde, men for pokker hvor er det noget rod for amningen, at babyer får tænder. For det første fordi det kan give nogle gevaldige udfordringer når baby kommer til at bide i brystet, eller hvis tænderne – gud forbyde det – kommer i samme ombærning som den ovennævnte periode, hvor barnet ynder at bide fast i brystet og trække hovedet væk, imens man kan se sit bryst der engang var et fast ungpigebryst blive trukket længere og længere væk – og ja! Det er herrenas. Hvis barnet ligefrem bider hul på brystet kan jeg – endnu engang – anbefale multi-mams produkter; både for at hjælpe helingsprocessen, men altså også for at mindske risikoen for brystbetændelse som ofte opstår i forbindelse med hul på brysterne. Den anden – ofte temmeligt store – udfordring ved at barnet får tænder er, at det gør ondt på barnet. Barnet vil formentlig græde mere i forbindelse med tandfrembrud og nogle børn vil simpelthen ikke sutte, formentlig fordi det vakuum de skaber i munden når de sutter, fremprovokerer smerterne i tandkødet. Det er umenneskeligt hårdt, når éns baby er ked af det og derfor vil man selvfølgelig gøre hvad man kan for at lindre smerterne. Til det kan det være smart med en kølende bidering (eller køleskabskolde frugt- eller grøntsagsstave, hvis barnet et stort nok til den slags) og hvis ikke dét er nok, kan man bruge Multi-Mam BabyDent, som er en gel som smøres på barnets gummer, for at lindre besværet ved tandfrembrud.
De omtalte produkter fra Multi-Mam kan købes i håndkøb på de fleste apoteker eller online HER.