Jeg har netop skænket mig et glas rødvin på terrassen bagved det store sommerhus, hvor jeg også holdt min fødselsdagsfest i lørdags. Thomas er ved at putte drengene og jeg har for første gang i dag, en lille stund, helt for mig selv, som jeg med største selvfølge, bruger på jer.
Dagen har været dejligt fyldt ud med besøg af nogle gode venner, Josefine og Tore, som har de sødeste to piger, Aya og Elva. Faktisk har vi ikke kendt hinanden så længe, men vi mødtes på et godt sted i livet, imens vi allesammen boede i Los Angeles sidste sommer, hvor vi mødtes og har hængt sammen lige siden. Alligevel har jeg været så heldig at kende Josefine igennem hendes sidste graviditet, hvor jeg husker at vi havde mange snakke om, hvordan hendes første fødsel havde været meget stressfyldt og hvordan hun havde et ønske, om at få en helt anden fødselsoplevelse anden gange.
Lille Elva, som nu er fem måneder, kom til verden hjemme i familiens lejlighed på Frederiksberg, ved en fødsel, som Josefine sidenhen har beskrevet så smukt, at ville ønske, at hun kunne fortælle om den til hele verden – eller i hvert fald til alle (gravide) kvinder i Danmark.
Derfor bad jeg hende i dag, under deres besøg om at svare på et par spørgsmål netop om sin hjemmefødsel, om hvordan hun traf beslutningen om at føde hjemme og den slags.
Elva, kort efter hun var blevet født i badekarret. FOTO: Tore, Josefines mand.
Hvad fik dig til at træffe valget om at føde hjemme?
Jeg havde nogle veninder, der havde haft gode oplevelser med hjemmefødsel, som fik mig til at overveje det. Det gav god mening for mig, at der var mere ro, end der var ved min første fødsel, som var meget stressfyldt, blandt andet fordi jeg havde en følelse af, at der ikke rigtigt var tid til mig på hospitalet. Jeg kunne godt lide tanken om at gøre fødslen så afslappet som muligt; jeg ser fødslen som noget naturligt og som noget jeg ikke nødvendigvis forbinder med et hospital, som for mig mest er et sted der behandler sygdomme. Jeg føler mig bare meget mere afslappet og rolig i mine hjemlige vante omgivelser.
Hvad sagde din mand da du første gang præsentrede din idé om at føde hjemme?
Hans umiddelbare reaktion var, at han syntes det virkede lidt uforsvarligt, fordi han mente, at det nok var bedre og mere sikkert at være på hospitalet og i umiddelbar nærhed af en masse læger. Hans fokus lå primært på “hvad nu hvis der går noget galt?”
Hvordan fik du ham overtalt?
Han snakkede med nogle andre fædre, som havde haft god erfaring med hjemmefødsler – både dem som var endt derhjemme og dem som var endt med at blive overflyttet til sygehuset og derefter blev han ret vild med ideen. Derudover det gav god mening for ham, at støtte mig i dét jeg var mest tryg ved. Nu her efter fødslen er han blevet kæmpe fortaler for hjemmefødsler og er ikke bleg for at bringe emnet på banen, når nogle af hans venner spørger ind til det.
Hvordan vil du beskrive din hjemmefødsel i forhold til din hospitalsfødsel?
Roligere. Meget roligere. Det var en meget smuk og rørende oplevelse i forhold til sidst, hvor fødslen primært var noget jeg var nervøs for, og noget jeg “bare skulle have overstået”. Jeg var meget mere “med” i fødslen. jeg følte at jeg selv var herre over fødslen, frem for at der var nogle andre der skulle styre det.
Det var enormt stressende for mig da jeg første gang skulle ringe ind til sygehuset og bede om lov til at komme derind, ligesom jeg var bange for at blive sendt hjem igen. Anden gang, da jeg fødte hjemme, snakkede jeg løbende med min jordemoder, som ville komme så snart jeg havde brug for hende. Det var enormt rart at jeg for eksempel selv kunne tage et lavement og stå i min egen bruser imens jeg havde veer. Det føltes trygt.
Hvordan foregik det efter du havde født?
Efter fødslen, som foregik i et oppusteligt badekar i vores stue, lå Elva længe i mine arme, imens moderkagen blev født og det hele virkede simpelthen så roligt. Der var god tid til at hun kunne møde verden roligt, for første gang. Efter jeg havde født moderkagen, blev jeg svøbt ind i min yndlingsmorgenkåbe og gik to skridt hen til vores sofa, som var dækket op med masser af puder og dyner, hvor jeg lå sammen med Elva og bød hende velkommen, imens jordemoderen ryddede op.
Da navlesnoren var blevet klippet og Elva kom over til Tore, var det enormt dejligt, at jeg bare kunne gå ud på vores eget toilet og i vores egen bruser, hvor jeg kunne stå og vaske mig, inden jeg igen bare trippede ind på sofaen, hvor jeg lå hele aftenen, sammen med min baby, imens Tore og jordemoderen sørgede for take-away og dejlig stemning.
Hvad er dit bedste råd til andre, der overvejer at føde hjemme?
Læs en masse om hjemmefødsler og snak med nogen der har prøvet det. Læs, så du føler dig rustet til opgaven og til alle de spørgsmål, der kan komme fra folk, som ikke ved så meget om hjemmefødsler. Det gav i hvert fald mig lidt ro, at kunne svare på nogle af alle de, ofte bekymrende, spørgsmål fra forskellige. Og så vil jeg på det varmeste anbefale at man gør det, hvis man føler sig tryg ved det.
Det har været én af de største oplevelser i mit liv at føde hjemme og jeg er simpelthen så glad for at Elva har fået lov til at starte livet på den måde.
Hvis du har lyst, så kan du læse Josefines egen beretning om sin hjemmefødsel på hendes egen blog yogamor.dk HER.