For første gang er JordemoderOnsdag i dag en meget personlig én af slagsen, inspireret af mit indlæg i går, hvor jeg beskrev min allerførste fødselsoplevelse.
Resume
Mange spørger om ikke øjeblikket når et barn fødes, er det bedste ved at være jordemoder. Det mirakuløse øjeblik, hvor barn og mor adskilles efter en ofte lang og hård fødsel; det første møde med en ny verdensborger.
Det er et fantastisk øjeblik, men det mest fantastiske – synes jeg – er rummeligheden og muligheden for at hjælpe andre så intenst som man gør som jordemoder. At få lov til i så høj grad at være noget for et nærmest fremmed menneske, synes jeg er fantastisk. At få lov til og mulighed for, at hjælpe kvinder igennem deres vildeste oplevelser og akut opstående “kriser”, er den fornemmeste opgave for en jordemoder og dét der gør jordemoderfaget så ekstraordinært.
Jeg savner det gode menneskearbejde.