Min allerførste fødselsoplevelse

image

Med bævrende knæ og en knude i maven, trådte jeg ind ad den tunge dør, som førte mig og mine to medstuderende ind på fødeafdelingen. Jeg havde gået på jordemoderuddannelsen i en måneds tid og var blevet sendt i observationspraktik, for ligesom at “skille fårene fra bukkene” som vores vejleder fortalte os. Planen var, at vi i løbet af de tre dage, skulle overvære mindst én fødsel.

Jeg var skide bange.

Indtil for fem uger siden, havde jeg i virkeligheden aldrig interesseret mig for fødsler. Bevares, jeg syntes da det var smukt at kvindekroppen sådan kunne præstere et barn og jeg var betaget af biologien, men i forhold til alle mulige andre 19-årige piger, var jeg ikke spor bedre reflekteret eller vidende, når det kom til graviditet og fødsel, til trods for at jeg var blevet optaget på jordemoderstudiet.

Jeg anede ikke hvad der ventede mig og da der pludselig kom et skrig af en anden verden, inde bag en lukket dør til venstre for mig, og jordemoderen, der fulgte os, i samme øjeblik sagde “hov, der er vidst én der føder snart, hvem af jer vil derind?” blev jeg så rædselsslagen, at jeg et lille øjeblik overvejede, om ikke bare jeg skulle sige tak for i dag og droppe det præstigefyldte jordemoderstudie, som jeg endnu ikke var helt afklaret om jeg havde lyst til at studere; mest fordi jeg overhovedet ikke havde nogen anelse om hvad jordemodertitlen egentlig indebar. “Vil du ikke derind?” spurgte jeg den ene af mine studiekammerater. Hun havde et barn selv, så jeg formodede at hun ville være lidt sejere end jeg og det var med et forløsende suk, jeg kunne konstatere, at hun var meget begejstret for idéen og gik ind på fødestuen i følgeskab med en jordemoder.

Fuck. Jeg tør ikke” tænkte jeg mange gange, lige indtil jeg blev mødt af en smuk sorthåret kvinde, som med røde læber og dybe øjne smilede til mig og bød mig varmt velkommen. “Hej, jeg hedder Mette” sagde hun “Jeg er jordemoder og jeg håber sådan at du gerne vil med mig ind på en stue, hvor jeg passer en fødende” og gav mig et varmt klem på skulderen, som forstod hun min akut opståede usikkerhed.

Jeg turde godt.

Inde på stuen præsenterede jeg mig selv for parret og forsøgte derefter bare at gå i ét med væggen. Jeg var bange for at sige noget. Især for at sige noget dumt eller forkert og heldigvis, virkede det som om både parret og jordemoderen syntes det var helt okay.

Efter et par timer og ditto glas saftevand, som jeg gjorde mig selv til stuetjener for, fik den fødende pludselig meget ondt. Hun jamrede sig og hulkede at hun ikke kunne mere.

Jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op. Jeg havde lyst til at tilbyde hende at jeg kunne tage smerterne for hende, men jeg vidst jo godt, at det ikke var en mulighed. Jeg fik tårer i øjnene over at se den stærke, kompetente kvinde give op på sig selv. Lige indtil jordemoderen gjorde noget helt fantastisk, som sidenhen har plantet sig dybt i min jordemoderbevidsthed.

Jordemoderen satte sig i sengen, helt tæt på kvinden, lagde hånden på kvindens lår og blev der. Hun tog vare på hende og viste nærmest moderlig omsorg og jeg forstod pludselig, hvad det var en jordemoder skulle og hvad der var så særligt over lige netop dét fag, som ikke længere skræmte mig, men som jeg derimod higede efter at få en bedre forståelse for. Det gode menneskearbejde i de akut opståede situationer var dét, der for alvor kom til at betyde noget for mig.

Skriv din kommentar

Kommentarer (21)

  1. Fantastisk indlæg Cana. Man kan næsten fornemme dit 19-årlige jeg’s nervøsitet. Men hvor er det dejligt, at du overvandt det og gennemførte dit studie. Jeg håber, jeg engang får en jordemoder som dig, når det bliver min tur til at få børn 🙂

  2. Åh et dejligt minde! Det minder mig i den grad om dengang jeg medvirkede til min første hofte-operation under mit medicin-studie. Men det er en helt anden historie,

  3. Jeg har født 2 børn og især min 2. fødsel var en fantastisk fødsel på trods af, at min søn var en stor krabat på ca 5 kg!
    Jordemoderen var så rolig og nærværende & ikke bange for fysisk berøring.
    Hun aede min hånd, roste mig og gav mig massage i lænden & al denne berøring gjorde faktisk, at jeg følte mig meget tryg og ikke panikker, hvilket vist ellers er meget normalt kort før man føder barnet.
    Det gjorde også, at det for mig føltes som om min Jordemoder var der for mig og der ikke bare var tale om et job og en dag ud af mange dage.

    Jeg fødte kl 06.30 og kl 07 sluttede hendes vagt… Eller det troede jeg, men hun hjalp efterfølgende endnu en kvinde med dennes fødsel (og kvinden kom jeg senere i mødregruppe med). Kvinden fødte kl 13 & heller ikke herefter kunne vores skønne Jordemoder tage hjem til hendes egen familie!

    Det er utrolig hårde vilkår vores jordemødre arbejder under og jeg håber sådan vi snart begynder at passe bedre på dem – ligesom de passer på os ❤️

  4. Jeg havde også en jordemoder der kravlede op i sengen og beroligede og hjalp mig – det var fantastisk! Hurra for jordemødre <3

  5. Jordemoderen ved min anden fødsel var så varm og god at jeg stadig bliver rørt når jeg tænker på hende. Det betyder alt for en fødende, alle burde have en jordemoder som hende. Moderlig og varm! Jeg følte at hun kiggede på mig med kærlighed og forståelse, mere behøvede jeg ikke for at føle mig tryg til at føde og til at være i smerten. Dejligt beretning, Cana <3

  6. Med dit væsen tror jeg du var en perfekt sparringspartner og jordemoder.
    Min jordemoder var heldigvis lige nøjagtig dét, hvilket gav mig al den styrke og ro jeg havde brug for 🙂

  7. Uh tænk hvis man, når den dag på en tidspunkt kommer, kunne få dig som jordemoder – er sikker på, at det ville være fantastisk og, at du ville være fantastisk!! <3

    1. Årh hvor er du da sød, Ane! Tak for roserne – jeg er sikker på at du får en smaddergod jordemoder, når tid er 🙂

  8. Jeg havde en virkelig fantastisk jordemoder og efter min fødsel for 8 måneder siden, har jeg opnået en utrolig respekt for det fag – hold kæft jordemødre er seje! (specielt under de til tider alt for barske forhold, de arbejder under!)

  9. Min søster er også jordemor, så jeg ved om nogen , hvor vigtigt det er for hende (og hendes kolleger), at vi kvinder får en god og nærværende fødselsoplevelse. Hurra for alle JM’er.

    Mine to egne fødsler har været rigtig gode, om end noget forskellige, da jeg har født i hhv. Lux og DK, hvor omstændighederne omkring en fødsel er forskellige. Til min 2. fødsel, i DK, havde jeg en lidt skrap JM, men det var lige præcis, hvad jeg havde brug for på daværende tidspunkt, og jeg husker det kun som en god fødsel, hvor hun så mig og lyttede – selvom hun også var lidt skrap 🙂

  10. Min første jordemoder var fantastisk. Hun er skyld i at jeg trods en hård første fødsel, ikke frygter den næste.

    I øvrigt så håber jeg nu på du får en tjans på Hillerød inden august og kan bestilles til når datteren føler sig klar til at komme ud ?

  11. Jeg har været så heldig, at have de mest fantastiske jordemødre ved begge fødsler. Jeg har den største respekt for jer og jeres fag!