… Hvor vanvittigt det er, at jeg efter tre gange i de kyndigste osteopathænder ikke længere har ondt i bækkenet. Eller i nakken for den sags skyld, som hun opdagede at jeg havde.
… At behandlere der selv afslutter et forløb, er mine yndlings, fordi jeg er typen der ellers har svært ved at sige stop og ender med at bruge alt for mange penge på noget jeg ret beset ikke har brug for. Eller råd til.
… At mit udslæt faktisk også er ved at være helt væk.
… At sidstnævnte nok ikke kan tilskrives min mirakelmager osteopat, selvom hun godt nok kan meget.
… Om så ikke jeg burde fejre mit smørbløde bækken med en ny kjole. Denne her, for eksempel.
… Hvor praktisk det er med lange kjoler, når man er typen der ikke orker at barbere ben hver dag.
… At jeg virkelig godt gad at have en anledning til at trække i en sag som denne her, som udover at være helt vildt festlig også efterlader masser af plads til kage!
… At jeg faktisk også, som en anden skrev som en kommentar på facebook til indlægget HER, har fået ret god parkeringskarma, nu hvor jeg har lært reglen om, at jeg bare skal tro på det. Også selvom jeg altså ikke synger en sang.
… Hvornår og hvordan det er sket, at skoletasker er blevet så røvdyre?! Jeg købte skoletaske med Jens forleden og kom af med mere end 1.000 kroner. For en stoftaske. Med (ret grimt) print på. Okay, det var så inklusive gymnastiktaske og penalhus, som jeg selvfølgelig tilkøbte, men helt ærligt. Tusinde kroner! For en taske, der med garanti skal skiftes ud om ét år. Tsk!
… Om I også kender de dage, hvor man har mest lyst til at beskære billeder af én selv, som jeg har gjort ovenfor? #hejmenstruation
… Om jeg er den eneste som ikke glæder mig til den nye sæson af House Of Cards? Måske var det fordi jeg var gravid da jeg forsøgte mig med at se den, men jeg faldt simpelthen i søvn i hvert evig eneste afsnit.
… At jeg faktisk aldrig ser særligt meget tv om sommeren, hvorfor jeg vel egentlig bare kan glæde mig over, at jeg ikke er med på HOC-vognen.
… At jeg i øvrigt heller ikke forstår Tour De France. Eller altså, at nogen gider at sidde inde hver eneste dag henover sommeren og se det. Frankrig forstår jeg godt.
… At jeg godt gad til Frankrig snart. Eller bare lidt på landet. I solskin, selvfølgelig.
… Hvor mange gange i løbet af sommeren jeg rent faktisk ville få brugt et kolonihavehus, hvis jeg nu – rent hypotetisk, selvfølgelig – købte ét?
… At jeg selvklart skulle have lidt rabat på dét der hypotetiske kolonihavehus. Så der også kunne være til et nyt køkken og en trampolin til børnene. Og en taske til næste års skoleår.