Gratis fragt ved køb over 499 DKK

img_2323

… Hvor pokker jeg skal gøre af mig selv, når jeg om et par timer smutter til Ystad med en flok unge modeblogmodeller, hvor vi skal snage i Sandra Willers nye undertøjskollektion. Jeg mener, min krop er ikke just vendt tilbage til sin før-børn-stramhed efter mine graviditeter og jeg forventer at vi både skal i bade- og undertøj.

… At det er godt jeg er så høj, så jeg i det mindste kan stå bagerst, hvis vi skal tage gruppebilleder.

… At jeg vel sådan rent teknisk nærmest kunne agere en slags ydre silhouet for nogle af pigerne, hvis jeg stod bag dem.

… Den bøtte med syrlig stjernemix vi har stående ude i det gode køkkenskab, som jeg helt klart skulle have taget med. Sverige i et døgn er jo nærmest at betegne som en slags ferie, ik’?

… At jeg formentlig aldrig nogensinde igen kommer til at rocke denne slags bikiniunderdele (reklamelink), selvom jeg virkelig godt gad.

… At det trods alt hjælper på bikiniformen at jeg har fået en spraytan I går. Det gør i hvert fald strækmærker mindre synlige. Og mine tænder temmeligt meget hvidere, som måske kan agere blikfang, hvis jeg smiler stort nok, som på billedet ovenfor, for eksempel.

… Om jeg egentlig ikke har glemt at pakke tandpasta?

… Hvad jeg ellers har glemt?

… Hvor fuldstændigt vanvittigt det er, at vi allerede har samlet mere end 5000 kroner ind i min indsamling for knæk cancer, som I kan læse meget mere om HER eller støtte direkte HER.

… Om det mon var for overmodigt at sætte mit mål helt op til 10.000?

… At det kunnne være mega sejt, hvis vi rent faktisk ramte målet, fordi det kunne være så vanvittigt fedt at kunne give et ordentligt bidrag mod målet om at komme canceren bedre, hurtigere og endnu mere til livs.

… At naturen ganske enkelt er uretfærdig nogle gange.

… Hvor ligegyldig en indre konflikt om badedragt eller bikini pludselig kan virke.

… At det nok bliver badedragten. Mest fordi den er sort og fordi den eneste sorte bikini jeg har, efterhånden er et par numre for lille, hvilket på ingen måder er klædeligt til sådan én som mig.

… At det vigtigste vel i og for sig også bliver en god badekåbe. Og champagne. Altid champagne.