Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Gudskelov kom Thomas og drengene allerede hjem i går, selvom Thomas havde varslet at de først ville returnere til adressen i dag. Gud-ske-lov. Jeg har i dén grad savnet mine børn og selvom det har været virkelig skønt, at være alene hjemme, så er her altsåmeget, meget skønnere, når mine børn og min mand er omkring mig.

I ugens løb har jeg…

… Haft min første rigtige arbejdsdag på kontoret. Og haft ret meget optur over vores udsigt.

image

… Været til reception hos min kusine, som er blevet den smukkeste nyudklækkede student. Hvor jeg selvfølgelig havde mine drenge med, som nød godt af opmærksomheden – både fra min kusine og alle hendes søde studieveninder. Krøllede børn og teenagepiger er umiddelbart en ret god kombination

image

… Brugt en halv dag i Odense Zoo, hvor jeg blev mest fascineret over skildpadderne. Måske mest fordi de kan blive så mega gamle, at jeg ikke kan lade være med at tænke over, at det må være meget godt at de er så langsomme, så de kan nå at fordøje mere end hundrede års oplevelser, som de fleste af dem gør

IMG_1237 (1)

… Drukket så rigeligt med virkeligt lækre cocktails til Cecilies bloggerfredagsbar på Blume, som jeg har virkelig meget optur over. Både Cecilie, Blume og fredagsbar

image

… Sunget – eller måske nærmere råbt – “Shoop Shoop Song” på Sams Bar, som jeg besøgte for første gang ever, i fredags efter at have forladt Blume. Et væsentligt fald i kvaliteten, men til gengæld en væsentlig stigning på proletarfaktoren, som jeg ikke synes man nogensinde skal underkende værdien i

canasam4

… Præsteret at bløde igennem iført hvid kjole

image

… Spist de lækreste kager, som Maja havde med ned på kontoret

image

… Været en tur på Bakken sammen med mine yndlings

P6203613

… Været på date med min mand. Hjemme i vores gård.

P6253696

… Tippet om at man i dag, blandt alle udsalgsvarer hos boozt.com kan erhverve sig 4 og kun betale for 3. Jeg kunne for eksempel godt være forfalden til at købe følgende fire – og så ville tasken jo faktisk være gratis.

4for3– AFFILIATE LINKS –

/1 En skøn kjole fra Ilse Jacobsen, som med en let draperet krave og en snedigt placeret knude lige over den ventre hofte, kun kan gøre noget godt for langt de fleste kvindekroppe. Den er nedsat med 40%  HER

/2 Der findes efterhånden ikke mange kvinder, som ikke har (mindst) én af de fantastiske Gweneth-tasker fra Day Birger et Mikkelsen. Den er både pæn og mega funktionel og så er den nedsat med 20% HER – eller gratis, hvis man køber tre andre (dyrere) ting, sammen med den

/3 Jeg er fuldstændigt forgabt i denne smukke, lange kjole fra Designers Remix. Suk, altså. Den er nedsat med 40% HER

/4 Læder, nitter og en lynlås på skrå, så bliver det næsten ikke sejere. Især hvis man har en lidt feminin kjole (som fx de to jeg linker til) på under, fungerer det virkelig godt med det ekstra rå look, synes jeg. Denne fantastiske bikerjakke fra MDK nedsat med 35% HER og er desværre kun tilbage i de større størrelser, men til info kan jeg fortælle at MDK altid er temmeligt små i størrelsen, så jeg ville fx helt klar gå efter en large, selvom jeg normalt er en small/medium

… Brugt næsten en hel dag på at se en tidligere sæson af Masterchef. Ikke fordi jeg som sådan er enormt vild med programmet, men fordi det lige var dét der blev tændt og fordi jeg kunne. Nårh ja, og så fordi jeg fik en fornemmelse af at ham dommeren Jesper Koch var fra Sønderborgområdet, ligesom mig – det kunne hans dialekt i hvert fald godt tyde på.

k7ltvwq79shf7urv4pew