Jeg tænker på #4

… At det er underligt som man aldrig er i tvivl, når man bløder igennem.

… Hvor pinligt det var, da en – i øvrigt velmenende – kvinde kommenterede på at jeg da vist havde et “kjoleuheld”.

… At det sgu da også var typisk at jeg skulle bløde igennem lige netop den dag, hvor jeg havde taget min hvide kjole på.

… Om det var karma der lige ville sætte mig på plads, efter jeg havde tudet jeres ører fulde af hvor fantastiske mandage er.

… At ingen dage er fantastiske, når man bløder igennem i en hvid kjole. Især ikke når man befinder sig udenfor sit hjem.

… Om det nu var for meget, at dele den slags information med jer.

… At alle kvinder må have prøvet det.

… Hvor pinligt det rent faktisk føltes.

… Om den velmenende dame mon vidste hvem jeg var?

… At jeg virkelig ikke håber at hun kendte mig.

… Om det måske alligevel havde været bedre hvis hun kendte mig?

… At hvis det havde været én af jer, der havde påtalt min røde plet bagpå, havde det formentlig været mindre pinligt. I kender mig jo ret godt og ved godt, at jeg ikke altid har styr på alting.

… Hvor dejligt det er at have de sødeste læsere, ever!

… At jeg nu véd med sikkerhed, at jeg ikke egner mig til at være fribløder. Jeg hadede hvert sekund.

image

Skriv din kommentar

Kommentarer (16)

  1. Det var nok ikke let for den venlige sjæl at oplyse dig, om dit “kjoleuheld”. Det er synd ikke at sige noget, men også synd at sige det. Trods alt godt at hun gjorde.
    Havde engang en ven, der måtte gå hjem gennem gaderne til hotellet i en fremmed by, mens hun i bogstavelig forstand dryppede på gaden. En mand oplyste hende om problemet, som hun med alt pinlighed var fuldt ud klar over.
    Jeg har heldigvis ikke prøvet det så ofte, men det var meget befriende at få hormonspiral, da de medfølgende blødningsforstyrrelser og pletblødninger endelig gik væk.
    Jeg tænker i øvrigt, at dem der fandt på, at hospitalsuniformer skal være hvide, nok ikke kender til problemet gennemblødning.

  2. Jeg tror virkelig også alle kvinder har prøvet det! Og øv hvor er det træls. Jeg havde samme problem, da mig og min veninde skulle flyve til Bolivia for et par år siden. Og hvordan kan det så være at det eneste man ikke kan få på mellemlandingen i Miami, er tamponere og bind.. Jeg følte jeg kunne havde gravet mig ned i et hul. Så kunne jeg havde gjort det samme, med de den gang så moderne hvide haremsbukser med leopard print som det gik ud over.

  3. Hmm kunne du så ikke prøve en menstruations kop…? Jeg synes de lyder meget lovende men synes ikke helt jeg tør…..! Men hvis du gør gør jeg også, Julie Berthelsen er btw vild med det. Ongen udgifter til bond eller tamponer og så holder skidtet i 10 år, mener jeg….! ☺😁😉👍❤

    1. Dorte jeg har lige prøvet en mens kop for første gang i mit liv.
      skal lige øve mig lidt mere, men går aldrig tilbage til bind igen.
      Er sådan rimelig nem at sætte op og for mit vedkommende skal den kun tømmes morgen og aften.
      Det er slet ikke så ulækkert som det lyder/tænkes.

      1. Hvo dejligt at høre! Har lige selv bestilt da jeg skal have min spiral ud og ikke orker det cirkus det er med bind.

  4. Sidder på restaurant i Istanbul, går på toilet for noget føles uldent!!! Aaaaahhhhhhhh jeg er blødt igennem! Må gå igennem restauranten IGEN, spise færdig og gå igennem hele byen med en stor plet bagpå……… Der var ikke noget at gøre ved det, så jeg stak snuden i vejret og lod som om at pletten skulle være der. 😜 So be proud allways 😘

  5. Jeg tissede i bukserne igår til træning .. Går til baby træning hvor vi er ude i naturen . Dvs intet toilet. For hver squat Kom der lige en dråbe mere (vi skulle tage mange squat) jeg var nærmest gennemblødt !! Håber jeg reddede den med at binde min trøje om maven ! Suk altså ..
    Ville bare lade dig vide at du ikke er alene 8)

  6. Jeg husker tydeligt en episode, da jeg var 19 år gammel. Det var lørdag, og jeg havde planlagt at jeg skulle ud at shoppe og rigtig forkæle mig selv med nye lækre ting. Jeg havde dullet mig op, taget en fin blonde kjole på (i hvid!!!) og så cyklede jeg ellers op på strøget. Jeg startede i bahne, hvor jeg skulle købe et nyt sengetæppe. Efter mit køb, er jeg på vej ud af butikken, hvor ekspedienten, stille og venligt kommer efter mig og siger ‘ehm, jeg tror du er blødt igennem’.. Jeg takkede mange gange, og fes ud til min cykel med posen med sengetæppet for bagdelen, cyklede hjem og opdagede at ja, ganske rigtig, en dejlig stor rød plet, ej at tage fejl af! 😅 Jeg var meget glad for hun sagde det,’ellers kunne jeg have gået rundt i byen længe og undret mig over folks blikke. Jeg vil til hver en tid fortælle en kvinde hvis hun er blødt igennem, det er god kvinde-pli 👌🏻

  7. Jeg blødte igennem hos min ny-erhvervede mandlig fys, som jeg skulle igennem forløb hos. Det var godt nok en pinlig start , da lagnet på fys briksen havde en rød plet 😐 så nej. Du er ikke alene 😉

  8. Åhh ja 😔 Det er sket efterhånden mange gange. Men den ENE gang hvor jeg husker det Aller mest pinligt…. Var i 6 klasse på vores lejr tur på Bornholm (bliver stadig helt rød i hovedet ved tanken) Drengene ville sove inde ved os piger, så der blev smidt et stk i hver af os pigers køjesenge. Helt uskyldigt og pisse hyggeligt. Det var bare meget lidt hyggeligt at vågne kl 5 om morgenen ved at man bare ved at det er håbet galt. Jeg har blødt igennem og selvfølgelig også ramt lidt af hans bukser 😳 Gode råd var dyre… Jeg vækkede min søde klasse lærer og hun hjalp mig med at få klaret både sengen og den uundgåelige samtale med den stakkels dreng. Han tog det SÅ pænt og så vidt jeg ved så Holdte han sit løfte om aldrig at fortælle det til de andre i klassen 😊

  9. Hvem har ikke oplevet der? En kær veninde der er i antikoagulerende behandling, hvilket kan give mega kraftige blødninger, satte et minde på vores lyse lædersofa. Og jeg selv har prøvet det igennem mange hvide hospitalsuniformer. Især da jeg kom op i årene. Min redning var at få brændt livmoderslimhinden. En løsning der absolut kan anbefales når man ikke vil have flere børn.

  10. Jeg skulle engang overnatte hos min chef samen med nogle andre efter en firmafest.. Og i nattens løb havde jeg åbenbart fået det røde.. Der stod jeg med monster tømmermænd og chefens bedste ven, som også havde overnattet, som så mine struggles. Mens, plet på lagnet, gigantisk hovedpine, kvalme, træt, sulten, flov, med en let allergisk reaktion, så jeg lignede en halv bokser og med en lang ventetid i sigte, indtil min mand kunne hente mig. Han fiksede sengen for mig, mens jeg kravlede ud på badeværelset for at redde hvad jeg redde kunne af min ikke eksisterende værdighed.. Og den dag idag, 10 år senere, kan vi se tilbage og grine af min første firmafest..😂😰

  11. Åh ja… eller Åh nej…. Jeg husker meget tydeligt den episode jeg havde i en alder af 14 år. Jeg dyrkede judo som var en drenge sport. Og midt i træningen blev jeg gjort opmærksom på at jeg var blødt igennem de hvide bukser til gi’en. Omgivet af drenge…
    Hold nu op der var pinligt – jeg sprang i omklædningsrummet meget hurtigt!!!

  12. Jeg synes faktisk det var en rigtig sød dame at hun påtalte det. Jeg har alt for ofte oplevet at ingen siger noget, om det så er at bløde igennem, en kjole der hat sat sig fast i strømpebukserne eller et stykke toiletpapir under skoen. Måske man føler det lidt pinligt i øjeblikket, men jeg vil altså virkelig hellere vide det end først opdage det når jeg kommer hjem