Vi endte med slet ikke at få nogle pandekager, som jeg ellers havde påstået over for både Jens og for jer, men til gengæld så fik vi vafler, kanelsnegle og en hel masse af det lidt sundere, fordelt rundt i et væld af små skåle, da Jens og jeg indfandt os på Cafe Livingstone til frokost. Det var mit første besøg derinde, men fordi jeg efterhånden er faldet over det en god håndfuld gang rundt om på de sociale medier, var mine forventninger tårnhøje. Og med rette, skulle det vise sig! Alt, måske lige på nær æggene med de ristede svampe, som smagte lidt underligt, sad lige i skabet. Det bedste ved det hele var dog alligevel selskabet, for hold op altså, hvor begynder Jens bare at gøre sig nogle ægte sjove betragtninger.
“Mor, tror du ikke også at ægget smager lidt dårligt, fordi det er kommet ud af numsen på en høne?”
Jeg dør lidt over det.
Efter maden ræsede vi ind til min frisør, Izabella, som fik et helt skævt udtryk i ansigtet, da jeg sagde at mit hår var blevet alt for langt. Hun mente faktisk at det havde en ret lækker længde, som kun ville blive bedre af en studsning og et par centimeter yderligere i længden, så det ville komme ned omkring kravebenet, men jeg stod fast og holdt på den korte page, som hun smilende gav sig i kast med, alt imens hun jonglerede kaffe, sludder med mig og teknisk assistance til Jens, som havde fået lov til at se Netflix på hendes computer.
Det var selvfølgelig ikke andet end 4-5 centimeter der røg af (i modsætning til dengang jeg klippede alt mit hår af), men det gjorde en kæmpe forskel og jeg var, da jeg sad i stolen, helt pjattet med længden. Min hals er igen kommet til syne og håret sidder ikke længere med en tagrende så stor som Oslobåden bagpå – og så kan det igen lige akkurat ikke komme i en hestehale, således jeg ikke risikerer at falde i den evige morfælde, med en hurtig samling af håret frem for en (hurtig og langt pænere) styling.
Men. Nu tror jeg sgu alligevel at hun havde ret, Izabella. Det var pænere med det lidt længere hår, ser jeg nu hvor jeg kigger på før/efter-billederne.
Seriøst, jeg ligner jo en mor. Måske endda en mor, som arbejder på et bibliotek. I arkivet.
Ejjj nej, altså. I morgen må den få fuld skrue med masser af bop og ramasjang og så skal jeg i mellemtiden overveje at høre lidt bedre efter min frisørdames råd næste gang; hun har trods alt ret god stil. Jeg håber på det bedste for resultatet i morgen – om ikke andet, så gror det heldigvis ud igen.