Gratis fragt ved køb over 499 DKK

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Annonce

Som det så ofte sker med legetøj herhjemme, så er nyhedsværdien ved drengenes syngende Olafbamser efterhånden ved at være forsvundet. Alligvel kan den – og deres øvrige batteridrevne legetøj – noget særligt, fordi det er så let at vække en leg til live med det. Selvom bamsen har ligget i en skuffe i flere dage, får den liv med det samme, når drengene trækker den op og gør ihærdige forsøg på at få den til enten at snakke, synge eller danse. Det er simpelthen så nuttet og det virker nærmest som om de føler at de er venner med den.

Batterierne har – selvfølgelig, fristes jeg til at sige – holdt fint og når jeg tjekker hvor meget strøm der er på dem, kan man altså overhovedet ikke se at de har været brugt i forhold til nogle helt nye, så jeg mistænker, at de kommer til at holde læææænge endnu. Gudskelov, for hvis der er noget jeg ofte har svært ved, så er det at huske at få nye købt.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

For nogle uger siden,  i indlægget HER, havde jeg den ære at udlodde et gavekort til Disney Store og en masse duracell-batterier til en heldig læser, som blev Sofie Bindslev, der gerne ville begave sine to nevøer, som jeg naturligvis håber kommer til at få stor glæde af gaverne.

TILLYKKE – og tak til alle jer andre, for at have deltaget i konkurrencen. Som et lille plaster på såret kan jeg allerede nu afsløre, at der snart kommer mange nye muligheder for at vinde en masse smækre præmier her hos mig.

Disney kan på alle måder bare noget helt særligt og med dét i tankerne, kan jeg næsten ikke være i mig selv af begejstring over, at vi i morgen formiddag sætter os i et fly mod Disneyland Paris, hvor vi skal være hele weekenden. Jeg har kun været i Disneyland én gang tidligere; det var i Los Angeles forrige sommer, hvor jeg brugte det meste af besøget på at stresse over min dengang knap 1-årige, som så vidt jeg husker, ikke just syntes det var en fest at være i den ellers både overvældende og hyggelige park. Derfor har jeg tårnhøje forventninger til at besøget i Paris bliver en ganske anden oplevelse og hvis nogen af jer ligger inde med nogle særlige tips eller oplevelser vi bare skal have med os, så må I endelig give dem videre her, da jeg er helt grøn på hvad vi skal.