Det var en noget ambivalent følelse jeg fik i kroppen da jeg så nedenstående film, da den en dag poppede op i min facebook-feed. Jeg skiftevis græd af grin og tog mig til hovedet (eller numsen) i ren og skær medlidenhed med den stakkels mand, som i dén grad bliver snydt af sin kæreste, som tager hævn over engang hvor han snød hende til at tro, at han var kommet til at putte hendes elskede hund i vaskemaskinen.
Det lille filmklip mindede mig totalt om en mandlig udgave af en kvindes tilståelse #4, som jeg, for lige at sætte stemningen, bringer et lille uddrag af her:
“Strimlen strækker sig fra min hoo-ha ned til indersiden af min numse-balle (det var en lang strimmel), så trækker jeg vejret dybt, hvorefter jeg hiver. RRRIITSHJJ! Jeg er blind! Blændet af smerte! Argh for HEL…..! Jeg får synet igen. Jeg ser at jeg kun har fået hevet halvdelen af strimlen af. @!#&! Endnu en dyb vejrtrækning og RRRIIIITSCHHH! Alt kører rundt for mig og jeg har sorte pletter for øjnene. Jeg tror jeg er ved at besvime. Må holde mig oppe. Må. Holde. Mig. Oppe. Hører jeg trommer? Træk vejret dybt, træk vejret. Fuck it, jeg vil se mit trofæ; den voksstrimmel, som har voldt mig så megen smerte, fyldt med mit hår. Jeg vil vælte mig i succesen over min kamp mod kropsbehåring. Jeg holder strimlen op så jeg kan se den. Der er ikke noget hår på den. Hvor er håret? HVOR ER VOKSEN? Langsomt sænker jeg hovedet, stadig med min fod på toilettet (se det for jer venner). Jeg kan se håret. Det hår som skulle have været på strimlen, er ikke derpå. Jeg mærker lige efter. Jeg rører ved voks. Jeg berører mig selv, på min mest sensitive del af kroppen, som nu er dækket med kold voks og hår. Så gør jeg den næste STORE fejltagelse… Læs eventuelt resten HER”
Stakkels, stakkels mand og hold nu op, hvor jeg dog græd af grin!