Selvom jeg i disse dage holder fri som kontordulle, så kan jeg alligevel næsten ikke lade være med at vise jer lidt nye sager, som jeg modtog i weekenden, til at oppe mit kontordulle-game. Som jeg skrev HER har jeg følt en vis trang til at opgradere både garderobe (den trang føler jeg sådan set hele tiden, lige nu er den bare ekstra-tydelig) og smykkeskrinet og lynhurtigt kom der fut i fejemøget og jeg fik bestilt en lækker omgang smykker hos Hvisk, et af de fineste danske smykkebrands, hvor de fleste af os kan være med rent prismæssigt.
Smykker kan gøre en kæmpe forskel for et look og jeg føler mig nærmest nøgen, hvis jeg en sjælden gang får forvildet mig ud uden øreringe som et minimum. Helst vil jeg dog gerne både have øreringe og fingerringe – og en halskæde – på, hver dag og hvis nogen af jer, har det på samme måde, så læs lige lidt videre, for jeg har simpelthen fået lov til at udlodde ét valgfrit smykke til en heldig læser – forudsat dog, at smykket der vælges ikke er af 14 karat guld – og så endda på en helt almindelig tirsdag! Optur!
Starlight ørestikkere HER / Wave fingerring HER / Water lily fingerring HER
Konkurrence:
For at deltage i konkurrencen er alt I skal gøre, at sætte et link ind til dét smykke I gerne vil vinde (hvis det er en ring, så også skrive størrelsen) i en kommentar herunder og så trækker jeg en vinder om en god uges tid. Find smykkerne HER.
Pøj pøj!