Daten med Thomas i aftes var, udover at være tiltrængt, ganske forrygende og startede med en gå-dürum i støvregnen inden vi mødtes med vores venner, som havde inviteret os til koncert på Pumpehuset. Koncerten var rigtigt god, med en smuk diva-forsangerinde og et ualmindeligt velspillende band, men det allerbedste var nu i virkeligheden at drikke et par gin&tonics med min mand, som jeg alt andet lige, bliver endnu mere pjattet med, når jeg får en lille pind i øret.
Ovenikøbet blev vi, i pausen efter opvarmningsorkestret, mødt af en sød, sød kvinde, som startede samtalen ved at udbryde: “Der har vi jo det fantastiske par” hvorefter hun fortalte om hvordan hun følger både Thomas og mig på de sociale medier og hold nu kæft, hvor gjorde det mig glad, at hendes billede af Thomas og mig er, at vi er fantastiske sammen. For det er vi.
For det meste altså.
Det er der nemlig af og til nogen der spørger om – om vi altid er ovenud lykkelige i hinanden selskab.
Selvom jeg allerhelst ville lukke øjnene og svare ja, så ville det være en løgn både for jer og for mig selv. Vi er selvfølgelig også bitre og indebrændte på hinanden af og til, men fundamentet i vores forhold er i løbet af årene blevet så stærkt, at vi stoler hundrede procent på hinanden og på vores fremtid sammen – også på de dage, hvor søvnunderskuddet og den leverpostejsfarvede hverdag melder sig med småskænderier og dårlig stemning. Vi elsker at tilbringe tid med hinanden og i virkeligheden er dét noget af det eneste jeg synes vi gør for lidt; går på dates som vi gjorde det i går, hvor vi lader børn og hverdag ligge trygt derhjemme under kærlig bevågenhed fra en voksen der holder af dem, imens vi bare koncentrerer os om at være voksne. Voksne der hygger sig.
Til anledningen i går havde jeg iført mig min nyerhvervede kjole – som i virkeligheden nok mere er en kimono – og rocket den lidt op med høje sko og en læderjakke.
Find kjolen/kimonoen HER
…og skoene, som jeg altid bliver spurgt hvor er fra, HER (affiliate link)