Uden øvrig forbindelse til mit indlæg forleden, skal det i dag handle om noget så eksotisk som grøntsager. For uanset hvordan éns forhold til børns kost er, formoder jeg at de fleste forældre har en interesse i, at børnene spiser nogle grøntsager. Det er jo nærmest en klassiker på linje med, at børnene ikke gider at rydde op på deres værelser – de synes at grøntsagter er ulækre. I hvert fald nogle af dem. For eksempel konstaterede Jens sidst at “sådan en tør, gammel broccoli er det klammeste i verden” selvom han faktisk plejer at være ret glad for den grønne supergrøntsag. Derfor må man – eller i hvert fald jeg – som forælder ind i mellem ty til de lidt mere kreative idéer, så børnene stadig får masser af grøntsager, uden at de skal synes det er ulækkert.
Jeg husker tydeligt, hvordan jeg selv havde en lang årerække, hvor jeg var fuldstændigt overbevist om, at jeg ville kaste op, hvis jeg fik broccoli i munden og jeg tænker derfor meget over, at jeg ikke vil tvinge mine børn til at spise dét de ikke (tror de) bryder sig om. De skal selvfølgelig smage en bid, men hvis de ikke bryder sig om det, behøver de ikke spise mere, selvom jeg måske godt véd, at årsagen til at de ikke bryder sig om det, ikke nødvendigvis ligger i smagen.
Ofte i madlavningen hakker jeg en masse grønt til ukendelighed, for eksempel når jeg laver lasagne, som jeg kommer i retterne uden børnene opdager det, men for ganske nyligt har jeg genopdaget endnu et trick, som i hvert fald hos os giver pote og får drengene til at kværne en masse forskellige slags grøntsager, som jeg ellers ville have haft svært ved at få i dem.
Vi har nemlig fået en juicer. Endnu én, faktisk. Fra Philips.
Jeg har tidligere lavet masser af hjemmelavede juices, men fordi jeg syntes maskinen var så megabesværlig at gøre ren, har jeg faktisk stort set ikke brug den, siden jeg har fået børn. Derfor blev jeg så mega begejstret, da én af de ting der stod om min nye juicer fra Philips var, at den var let at rengøre. Hurra! Og den er virkelig let at rengøre. Det tager 2 minutter og vupti, så er den ren, efter at have presset en pokkers masse dejlig juice i en pokkers fart. Jeg er fan! Og som en bonus, så har Philips været så nice at lade mig udlodde én af slagsen til en følger på instagram, som lægger et billede eller en video ud, med sit tip til at få børn til at spise mere grønt med #veggiehaters og @canabuttenschon. Jeg trækker vinderen meget, meget snart, så hurry up, hvis I skal være med
For ligesom at teste min formodning af omkring juicerens magiske virkning på mine børns vilje til at indtage grøntsager, allierede jeg mig forleden med Jens, som stillede op til en omgang blindsmagning af tre – temmeligt heftige – grøntsagsjuices, som I kan se i videoen her:
[vidcore vid=”Q7spK3sj”]
Den grønne juice (2 glas)
3-4 store buketter broccoli
1 håndfuld frisk spinat
1/4 squash
1/4 ananas
2 stilke mynte med masser af blade
Den røde juice (2 glas)
1/4 rødkål (lille)
2 gulerødder
1 skive vandmelon (cirka 3 cm)
1/2 skrællet lime
Den orange juice (2 glas)
5 gulerødder
3 pastinak
1/4 honningmelon
1 skrællet lime
Philips har også selv lavet en video, som endnu tydeligere viser, hvor let det er at få børn til at indtage grøntsager, når bare det er via juice. I kan se videoen HER, hvis I har lyst.
Juiceren kan, så vidt jeg ved, købes et væld af steder, både fysisk og online – HER for eksempel, hvor der ovenikøbet står, at den er “bedst i test” hvad end så dét betyder.