Gratis fragt ved køb over 499 DKK

img_5765

annonce

Vi har efterhånden været vidt omkring, når det kommer til alle de frygtelige charmerende eftervirkninger der følger med, når man har presset et barn ud af sit allerhelligste sted – og hvis I ikke aner, hvad jeg snakker om, så start lige med at klikke jer ind forbi HER, inden I læser videre.

Èn af de ting, jeg gerne vil snakke lidt mere om, er nemlig dét der med at skulle på toilettet, efter man har født. Både bimmelim og bummelum, hvis vi nu – meget lidt jordemoderagtigt – skal kalde det det.

Bimmelim foregår altid i umiddelbar nærhed af det sted man har født, hvilket for langt de fleste kvinder, betyder, at det foregår på fødegangen, eller i hvert fald på hospitalet. Hvor det altså er min erfaring, at toiletpapiret er noget af dét der i dén grad bliver sparet på, således det vel nærmest kan kategoriseres som avispapir, på lige fod med toiletpapir. Det er sådan noget helt stift ét-lags numseriverpapir og det er ærligt talt, fuldstændigt og aldeles uegnet til kvinder, som lige har født. I hvert fald til kvinder som har født vaginalt.

For nogen – især hvis man har store bristninger – kan det være fordelagtigt slet ikke at tørre sig efter bimmelim, men i stedet skylle under bruseren og derefter gå med “duppemetoden”. For ja, det gør altså liiiiidt ondt forneden hos de fleste og det sidste man har lyst til, efter man har født er, at pådutte sin krop unødige smerter. Ellers tak.

Derfor har jeg altid, til fødselsforberedelse, anbefalet gravide, at medbringe eget toiletpapir til fødegangen. For selvom det måske kun skal bruges til at duppe med, så er det altså bare rart at det ikke er en krøllet avisside man holder op i mellem benene, men i stedet det blødeste man overhovedet kan finde-agtigt.

Fuldstændigt ligesådan – eller måske faktisk nærmest værre – er det, når man skal lave bummelum.

Jep. Og til jer, der ikke kan lide at læse om den slags, så kan jeg anbefale at springe følgende afsnit over og stikke direkte til bunden af indlægget, hvor der er en lille konkurrence going on. Hvis I tør

Det er nemlig sådan – som formentligt alle jer der har født vaginalt kan nikke genkendende til – at det er frygteligt at skulle lave bummelum efter man har født!

Ofte, når fødslen går igang, vil kroppen selv begynde at “tømme sig” og som en sidste ekstra hjælp, giver jordemoderen i mange tilfælde den fødende et lavement, så der ikke kommer (for store mængder) afføring med ud, når barnet fødes; for altså, der ér ikke plads til lort i tarmen og en baby i tissekonen, så hvis baby vil ud, følger den lort der eventuelt måtte være, altså med. Det betyder selvklart at der ofte godt kan gå et døgns tid eller mere, før man skal lave bummelum efter fødslen. Ovenikøbet et døgn, hvor man for de flestes vedkommende ikke bevæger sig stort andet end når baby skal skiftes og hvor man altså derfor ikke just hjælper tarmperistaltiken med at flyde så ubesværet som muligt, hvilket altså – gud forbyde det – i nogle tilfælde kan give anledning til en lille snert af forstoppelse.

Normalt er en lille forstoppelse naturligvis ikke det største problem i verden, men jeg skal love for, at det er slemt, når man få dage forinden har presset et barn ud af sig. Ikke nok med at det føles som om hele underlivet falder med ud, hvis man absolut skal presse for at få lorten ud, men man kan også – for rigtigt manges vedkommende – være blevet beriget med ikke bare én men ofte en hel klase af store hæmorider, som på ingen måder bryder sig om aktivitet i numero duo. Slet ikke knoldet aktivitet!

Det kan give (flere) små rifter, hæmoriderne kan briste og det er i virkeligheden bare en omgang livsbekræftende tortur, hvor man i dén grad bliver mindet om, at man har et numsehul. I’m telling you – især “min første gang” efter min første fødsel havde jeg med glæde byttet ud med 10 ekstra presseveer, for hold nu magle, hvor gjorde det ondt, samtidig med at jeg var panisk angst for at både tarm og livmoder bare skulle vælte ud af mig i det krater jeg følte jeg havde i mellem benene.

Skide ubehageligt, du!

Heldigvis havde jeg født derhjemme – med eget toiletpapir og uden fare for at fremmede på gangen ville høre mig stønne fra toilettet, ha ha.

Nuvel, dét jeg i virkeligheden ville frem til med det her indlæg, var faktisk en snak om toiletpapir, hvor random dét så end måtte lyde for jer. Vi bruger det allesammen, flere gange om dagen og alligevel fornemmer jeg, at det er sådan noget tys-tys noget, hvor vi ikke sådan lige svinger anbefalinger ind over disken, på samme måder som når det kommer til valg af alt muligt andet; noget der i det daglige sådan set er fint nok, men når det så, som nu, sker noget helt nyt på toiletpapirmarkedet (hvis der findes sådan ét), så synes jeg det fortjener lidt larm.

Det handler om Veltie, som har produceret en helt ny form for toiletpapir. Fugtet toiletpapir.

img_5758

img_5772

Min første tanke var “yikes, så får man jo lort på fingrene” fordi jeg tænkte på almindeligt – vådt – toiletpapir. Men altså, sådan er det nu slet ikke. Det er nærmere som en slags blød vådserviet, som er biologisk nedbrydelig og som derfor kan skylles ud i toilettet. Voila! Det ville jeg eddermamer gerne have haft fingrene i efter mine fødsler, den slags toiletpapir, som bare lige kan duppe én ren – om ikke andet, så efter en skylletur under bruseren

Ej, jeg synes virkelig det er smart!

Så vidt jeg kan forstå, er det i virkeligheden meningen med Veltie, at det skal være et supplement til almindeligt toiletpapir, således at man (når man ikke lige har født, selvfølgelig) tørrer sig med helt almindeligt toiletpapir og så lige “tørrer efter” med det fugtede toiletpapir, for at sikre, at der ikke sidder snavserester i nummergøjen og altså, dét synes jeg faktisk også at der er noget fint over. Og så er det altså dejligt blødt!

Fordi Veltie simpelthen så gerne vil have spredt ordet lidt, har de bedt mig udlodde 10 pakker til én af jer. Alt I skal gøre for at deltage i konkurrencen er at skrive en kommentar herunder med en sjov/pinlig/skør toiletbesøgshistorie, hvadenten den er jeres egen eller én I har hørt. I er velkomne til at kalde jer et falsk navn, hvis I gerne vil være anonyme – I skal bare sørge for at skrive den korrekte e-mail-adresse (som kun ingen andre end jeg kommer til at se), da jeg skal bruge den for at kunne komme i kontakt med den heldige vinder, som udnævnes i kommentarfeltet d.3.april  Og hvis så I ikke vinder, så kan jeg afsløre at Veltie står lige ved siden af det almindelige toiletpapir, hvis I alligevel gerne vil prøve det, men synes det er for pinligt at spørge medarbejderne i jeres lokale supermarked.

Hvis I mangler inspiration til pinlige toilethistorier, kan I måske starte med at læse én af mine HER.