Det var dog lige godt utroligt, tænkte jeg, da beskeden tikkede ind på min telefon. Det var en fremmed kvinde som havde skrevet til mig på Facebook, at hun altså havde fundet mit dankort og nu gerne ville aflevere det tilbage. Tænk, at der findes så søde mennesker derude, som gør den slags! Jeg skrev selvfølgelig fluks til hende hvor jeg kunne hente kortet og det skulle så vise sig, at vi rent faktisk – siden i fredags hvor hun flyttede ind i sin nye lejlighed – deler gård! Ja, sgu!
Jeg haltede til blomsterhandleren og tilbage igen og fik mine nøgler og en vidst nok lidt akavet samtale ud af det – og så lovede jeg at give et glas vin, når det bliver bare en lille smule lunere i vejret, som den mindste lille tak for hendes indsats og ikke mindst ærlighed. Jeg mener, hun kunne jo så let som ingenting have scoret sig en ny garderobe fra både Boozt, Zalando og Asos, hvor jeg selv plejer at lægge en god del af min månedsløn, for mine penge og i stedet sendte hun mig en besked.
Dét er fand’me god karma. Til gengæld, er jeg åbenbart nu ved at løbe tør. I hvert fald har jeg glemt mine nøgler hjemme i lejligheden, hvor jeg lynbørgehurtigt smuttede fra i morges, for at nå at komme forbi åben konsultation hos min nye og i øvrigt helt fantastiske læge i Charlottenlund. Og Thomas er for længst taget afsted og skal spille intet mindre end fem koncerter resten af dagen. Og jeg kan hverken holde ud at sidde, gå eller stå med mit møgbækken.
Heldigvis har jeg bilnøgle, pung og mobil og en reservenøgle til andedammen, hvor jeg lige nu har plantet mig med en kop kaffe og det nyeste “vores børn” som de så venligt havde sendt til mig og så tænker jeg på, om ikke vi skal lave en lille live-spørgerunde? For ærligt talt, så er jeg ikke god til at sidde stille, men på lægens kraftige anbefalinger bliver jeg vidst nødt til det og jeg har trods alt også købt hindbærsnitter, som smager bedst, med røveren plantet i sofaen imens man spiser dem og så kunne det da være hyggeligt at svare på nogle random spørgsmål fra jer imens!
I må selvfølgelig spørge mig om lige hvad I har Lyst til, men for at give jer lidt inspiration kan jeg indledningsvist berette at jeg helst drikker letmælk i min kaffe, at det kommer til at koste mig 178 kroner at parkere her ved andedammen, hvis jeg bliver helt indtil klokken 14.10 og at jeg elsker alle mine glimmerstrømper, bortset fra dem jeg har på i dag, fordi de er hvide og fordi jeg kan aldrig holde hvide strømper andet end gullige.
