Det blev en lidt anderledes putning end sædvanligvis, da jeg med et halvt øre fulgte med i 19-udgaven TV2 Nyheder, imens jeg børstede tænder og kyssede godnat og spiste drengene af med en elektronisk udgave af godnathistorien. Det er selvfølgelig ikke optimalt, I know, men til mit forsvar, inden jeg bliver mommy-halshugget, så har Thomas i sin tid selv indtalt Bare Kald Mig Tofte på lydbog, så det var så tæt på den ægte vare som man kunne komme.
Årsagen til min ivrighed efter at følge med i Tv2 nyheder var, som de af jer der også så med nok kan regne ud, at jeg faktisk var en del af dem.
Lige efter jeg havde udgivet et indlæg her til eftermiddag, blev jeg nemlig ringet op af en journalist fra TV2, som ville høre om ikke de måtte svinge forbi Jens og mig inde i Andedammen, til en snak om når børnene pludselig ser klamme ting på youtube, som jeg oplevede det med Peter tilbage i december. De havde læst mit blogindlæg og kunne forstå at rigtigt mange af jer der læser med her (som ivrigt kommenterede på indlægget) kendte til problematikken og derfor ville de gerne have mig med. I nyhederne!
Jeg ved godt at der er helt almindelige mennesker med hver eneste dag, men jeg synes nu alligevel at det er ret stort.
Heldigvis, hvis jeg skal forsøge at komme med en lille afrunding på indslaget og mit indlæg tilbage fra december, så oplever vi faktisk ikke problemer længere. Jeg har afinstalleret youtube på min telefon og når drengene i ny og næ ser det på ipad’en er de helt med på, at de ikke må se “de onde film” som vi kalder dem, så jeg har faktisk ikke én eneste gang siden observeret dem foran en “dårlig” film fra youtube, som de ikke bare selv har klikket væk fra. Peter siger altid noget i retning af: “Den her må børn ikke se, vel?” inden han skifter, imens Jens bare gør det af sig selv. Så de kan faktisk godt lære det, vores børn. Og selvom jeg stadig ikke “tør” lade drengene se det helt ubevogtet, så stoler jeg faktisk godt på, at de kan manøvrere i det og altså, i forhold til hele det store, potentielt farlige, internet der venter dem, når de bliver lidt større, så tænker jeg faktisk at det her er et rigtigt godt udgangspunkt. At de véd, at der er noget de skal holde sig fra – og at de rent faktisk gør det.
… og sådan må vi tage alle de mange internetfarer der lurer for vores børn ved roden, én for én, ik’? Og satse på af det kommer til at gå godt.
(Shit, altså).