For præcis to år siden tog jeg ovenstående billede af mit ganske nyklippede – og helt, helt korte – hår. Nårh ja, billedet var selvfølgelig også af Peter, som dengang var en lille nuttet basse på syv måneder og megamange kilo, men for i dag, er det altså håret der skal i fokus.
Hele mit liv har jeg været langhåret. Altså, indtil for to år og fire dage siden, hvor jeg klippede det hele af.
Et par gange i min barndom tiggede jeg min mor om lov til at klippe mine lange sjaskede lokker af, men hun afslog hver eneste gang og når jeg forsøgte at løfte mit hår op til en page kunne jeg godt selv se, at det måske ikke lige var mig, med sådan noget kort hår. I skolen gik der lynhurtigt sport i den for mig. Jeg var nemlig – som oftest – pigen med det længste hår; kun overgået af Laura, som havde en hårpragt uden lige, som hun dog med jævne mellemrum fik studset godt ned, så jeg i perioder altså besad titlen som hende med det længste hår, ligesom jeg i årevis også var hende den højeste.
Nuvel, jeg har altså altid troet, at kort hår var noget for alle mulige andre og så var det altså først da jeg, for to år siden efterhånden var overrumplende træt af at blive trukket i nakkehårene af Peter, der ellers var så sød, når hans fedtede små babyfingre ikke snoede sig ind og rev til i de der bittesmå og megaømme nakkefnullerhår jeg åbenbart havde millioner af, at jeg besluttede mig for alligevel at prøve det af. Eller altså, det vil sige at jeg i første omgang faktisk bare besluttede mig for at få en page, men da min frisør mente at det var alt for meget arbejde for mig midt i min barsel sådan at skulle føntørre hår hver dag, så endte jeg med at gå derfra med mellemlangt hår og en følelse af at være mere kedelig end en omgang Stryhn’s der har stået fremme på bordet i fire stive døgn. Og SÅ besluttede jeg mig for at få det hele klippet af, som jeg altså fik gjort dagen efter.
Bum.
Kort hår.
Det skabte en del overvejelser efterfølgende og blandt andet det her med at jeg følte mig mindre lækker med kort hår, fyldte en del. Alligevel fik det korte hår lov til at stå henover et par klipninger de følgende måneder, hvor jeg nåede at se ud som herunder:
… Og pludselig fandt jeg ud af, at jeg med en lille smule snilde, faktisk godt kunne “sætte mit hår” lidt op, således jeg igen fik mit feminine udtryk tilbage, som jeg i de forgangne måneder sådan havde savnet.
Kort derefter – imens vi tilbragte sommeren i Los Angeles – blev håret på toppen langt nok til at det rent faktisk kunne bære en helt almindelig sideskilning, uden jeg lignede en langpattet gymnasiedreng. Til gengæld lignede jeg af og til en reinkarnation af hausfrau Cindy Walsh i hendes fierce glathårsperioder.
… Og så skal jeg love for at jeg fik morgenhår. Hold kæft, hvor kan man have meget morgenhår, når man er korthåret. Eller mellemkorthåret.
Ovenpå min hausfraperiode i Los Angeles besluttede jeg at gro mit hår langt igen. Egentlig havde jeg besluttet det fra start, at de lange lokker skulle tilbage engang, men jeg havde måske alligevel regnet lidt med, at jeg ville have eksperimenteret lidt mere med det korte, inden jeg igen drog på den langsommelige vokserejse. Det gav i en periode anledning til at jeg mest af alt lignede en korthåret udgave af playmobil. Et look der i øvrigt ikke er særligt klædeligt, når man er sådan én som har naturligt fald i håret.
… Og så lige pludselig, lidt over et år efter det hele var blevet klippet af, stod jeg med en kort page og smilede til kameraet – og til mit spejlbillede, for at det ikke skal være løgn. Okay, der var vist nok med at jeg havde lidt anderøv i nakken og lidt underligt kort henover ørerne, men alt taget i betragtning, så var jeg virkelig glad for mit hår i denne periode.
Især da det gik op for mig, at jeg faktisk kunne begynde at style det med lidt krøller og den slags.
Find nederdelen i sort HER (reklamelink)
Og så, for et par dage siden, da vi stadig var i Dubai, tog Thomas disse billeder af mig, hvor jeg faktisk ikke længere ser korthåret ud. I hvert fald ikke hvis man spørger andre korthårede.
Nu skal jeg bare lige gøre op med mig selv, om jeg synes det skal fortsætte med at gro lidt endnu, eller om jeg skal hakke et par centimeter af igen og rocke den lidt kortere page.