Heldigvis forduftede den ligeså hurtigt som den var kommet, gårsdagens irritation, som altså ikke krævede andet end tanken om en slikbuffet, lidt verbal udtømning her på domænet og den halve drink jeg nåede at drikke imens Thomas drak en hel og for nu skal det derfor handle om noget helt ganske andet.
For et par dage siden, bedst som vi var kommet op på hotelværelset efter en lang dag ved strand og pool og jeg stadig var iført min badedragt, kiggede Jens på mig og spurgte “mor, hvorfor er dine kinder egentlig blevet så tykke? De er meget mere tykke end de plejer“. Av! Men han har ret; jeg har lagt mig godt ud i løbet af en sukkerholdig december og en januar uden intentioner om at tabe mig, meeen nu overvejer jeg alligevel om ikke jeg skulle tage at gøre kål på de 4-5-6 ekstra kilo, som desværre ikke klæder mig lige så godt på, som af. Derfor har jeg forsøgt at gøre januar fra nu, hvor vi er hjemme fra ferie, en kende sundere, end den hidtil har været, for selvom jeg har elsket at tage hvert eneste kilo på, fordi de alle er kommet af lækker mad og i godt selskab, så vil jeg nu alligevel helst fortsætte resten af mit liv, uden den ekstra flomme jeg har spist mig til omkring både mave, overarme og kinder, hvor det hos mig, altid sætter sig først.
Når alt kommer til alt, er jeg dog et værre slikøre og jeg kan – eller rettere vil – simpelthen ikke leve et liv, uden søde, lækre snacks som jeg allerhelst kan spise hver eneste dag. Derfor har jeg været igang i køkkenet, hvor jeg har lavet nogle særdeles lækre og sunde müslibarer, som tilnærmelsesvist godt kan udgøre det for chokoladebarer – bare i en lidt sundere udgave.
Müslibarerne indeholder formentlig ligeså mange kalorier som enhver anden chokoladebar, men til gengæld holder de mig altså mere mæt og mit blodsukker mere stabilt, så jeg ikke en time senere igen hænger i slikskabet, for at finde noget der kan give mig endnu en sukkerrus.
[opskrift]
