Der er temmeligt mange højdepunkter, der kæmper om at få lov til at ligge øverst på listen over gode oplevelser i den forgangne uge. Nogle var fine, andre overdådige og så var der en enkelt, som var til at dø af grin over.
I ugens løb har jeg…
… været på dametur til fantastiske Ystad, for at kigge nærmere på Sandra Willers nye undertøjskollektion, som rammer butikkerne på tirsdag. Jeg var virkelig positivt overrasket over hvor klædeligt undertøjet er, selvom man ikke ser ud som Sandra, der altså er ualmindeligt godt skåret. Jeg er helt pjattet med den body der hedder Snowflake og jeg spår at man skal være hurtig, hvis man vil have fingrene i et eksemplar. Undertøjet kam blandt andet findes i Wunderwear, vistnok over hele landet.
… præsteret, sammen med alle de andre damer, at erklære mig ude af stand til at åbne tankdækslet på den motherfucker af en Audi vi var kørende i.
… fået hjælp af den lokale tankpasser, som dog også måtte give op.
… ladet mig komme til undsætning af ordensmagten, som tvang det pågældende tankdæksel op. Med vold, naturligvis.
… drukket temmeligt meget champagne iført blød morgenkåbe – noget man helt klart burde praktisere mere.
… set mig selv på forsiden af Se&Hør.
… forelsket mig i printet på denne t-shirt (reklamelink)
… debatteret mandebarsel for åben facebookskærm, blandt andre i selskab med Andreas Seebach og Eva Pearsson, som ligger i hver sin ende af barselsskalaen.
… haft ret meget optur over at læse alle kommentarerne til mit debatindlæg om selvsamme emne HER, hvor jeg i virkeligheden er ret enig med alle, selvom meningerne er mange. Det er netop dét der er med denne debat; den er så kompleks og jeg tror simpelthen ikke der findes noget endegyldigt svar på hvad der er rigtigt og forkert.
… haft tre dejlige damer med inde til Vild Med Dans i fredags, hvor nerverne igen sad udenpå tøjet, da Thomas igen endte i omdans, hvor han gudskelov blev stemt videre.
… holdt en langsom hyggedag i selskab med husstandens mindste, mest nuttede og totalt selvudnævnte pirat.
… endnu engang ladet mig overtale til at tage på Jensens Bøfhus – som Jens, udelukkende på grund af navnet – har sygt meget optur over. Det er bare som om deres menu er vanvittigt kedelig, når man ikke spiser kød. Faktisk er der kun salatbar til hovedret, som jeg altså synes er noget tamt på en søndag. Og på alle andre dage, faktisk.
… besluttet bare liiiige at bruge et par minutter hos asos.com (reklamelink) inden jeg vil kaste mig over de afsnit af Den Store Bagedyst, som jeg endnu ikke har set, imens børnene sover og Thomas danser jive med Mie.