Der er nogle sådan helt basale ting ved fødsler, som måske ikke lige er dem der står øverst i lærebøgerne, som jeg igennem min tid som jordemoder, har oplevet rigtigt mange gravide komme igennem. Nogle ting, som vi i det daglige måske ikke taler hverken højest eller mest om, fordi de ikke er så “pæne”, men som ikke desto mindre, er rimeligt generelle for de fleste fødende kvinder – og dem vil jeg selvfølgelig gerne indvi jer lidt i – bare så I ved (eller bliver mindet om) hvad I har i vente.
Nærmest uanset hvor bange du måtte have været for at føde, vil du, når terminsdatoen nærmer sig – og især når den bliver overskredet – glæde dig til at føde. Også selvom alle dine veninder siger det gør herrenas eller selvom du måske godt kan huske, fra sidste gang, at det ikke var for tøsedrenge. Du tager med glæde de smerter, hvis du kan slippe for at være gravid ét sekund mere.
Når fødslen (endelig!) går i gang, føler du dig totalt ovenpå og tænker: Hah! Jeg er da mega sej – det gør jo slet ikke så ondt, som de siger (eller som jeg huskede).
Hvis vandet går, er det sjældent som i filmene, med et ordentligt plask ud over hele gulvet. Næh, det vil i stedet hyppigst sive langsomt, fuldstændigt som hvis du gik og sjatpissede lidt i bukserne. Når du laver bevægelser i bækkenet, som for eksempel at rejse dig fra en stol, kan der komme lidt større skvulp. Dette vil stå på i løbet af hele fødslen, så du kan roligt væbne dig med både kæmpebind, håndklæder og masser af tålmodighed – man føder nemlig ikke af vandafgang, men af veer.
Medmindre du planlægger at føde hjemme, kommer du næsten med garanti til at køre bil uden sele. Liggende på bagsædet. Råbende af din mand.
Du bliver komplet blottet for blufærdighed.
På et tidspunkt i fødslen vil du mærke den komme snigende, som den onde hovedperson i en gyserfilm: kvalmen, der ikke sjældent fører til ganske voldsomme opkastninger. Imens du har veer. I bar røv.
Du vil før eller siden få hallucinationer om, at du mest af alt minder om din forfærdelige Tante Karen-Elisabeth når hendes eftermiddagsthe er blevet for kold, når du kaster dig rundt i sengen og beklager dig højlydt, som du ellers i graviditeten havde forsvoret at du ville gøre.
Du fortryder. Der vil slet og ret komme et tidspunkt, hvor du får lyst til bare at skride fra det hele og hvor du overhovedet ikke har lyst til at føde den baby.
Det kommer til at føles som – hvis du føder vaginalt – at din baby kommer ud af din røv. Jeps, den er god nok. Det føles som om der kommer en baby, formet som en stenhård ananas, ud af din røv, når du presser. Og sådan skal det føles – jeg lover, baby kommer ikke ud af røven.
Du vil, når det er overstået, føle dig som super-fucking-woman! DU har lige leveret et barn og uanset hvordan du kom dertil, så er det dig og din krop der har præsteret det og du skal ikke tvivle et sekund på, hvor sej du er. DU ER EN POWERKVINDE. DU ER NOGENS MOR <3
Hvis du har lyst til at læse en rigtigt sej og god fødselsberetning, så kig ind forbi denne eller denne – de er harmløse, gode og ret sjove. Og så kan du jo også altid tage et kig på de pinlige fødsler, fra et jordemoderperspektiv HER.