Klokken er 12:43 og jeg er lige vågnet fra de døde. Eller det vil sige, at jeg i virkeligheden hverken er spor vågen eller har været spor død, men det har føltes sådan. Særligt de mange gange, siden jeg i nat gik i seng, jeg har været vågen. For at kaste op. Som jeg stadig gør. I den spand, som Thomas har placeret lige ved siden af sengen, hvor jeg stadig ligger.
Jeg føler mig ærligt talt stadig halvdød.
Jeg tilbragte aftenen i går hos Starklint PR, hvor jeg sammen med SneglCille kom til at dykke lige lovligt hårdt ned i de økologiske pilsnere der prydede snackbordet. De pilsnere som jeg stolt berettede om var mine polterbajere, da jeg for nogle uger siden, brugte det meste af et døgn på at drikke mig fuld, sammen med mine allerbedste veninder. De pilsnere som jeg nu mistænker for at være den helt store synder overfor min krop, når det kommer til at blive røvsyg efterfølgende. Okay, og måske også bodegaen. Og cigaretterne.
Av av av, hvor er jeg dårlig.
Kærlig hilsen Ynkedullen.