Gratis fragt ved køb over 499 DKK

hus1

Som jeg skrev om ved nytårstid, ville 2015 blive et år med masser af spændende udfordringer og forandringer. Det var oven i købet inden jeg vidste, at jeg 3 gode uger senere, ville være korthåret.

Selvom mit nye look er en kæmpe forandring for mig, så er det i det store perspektiv i virkeligheden fuldstændigt ligegyldigt.

Det største forandring håber min lille familie og jeg nemlig bliver, at vi flytter tilbage til København.

Vores enorme hus i Sønderjylland er netop sat til salg, for at jeg kan stile mod mine drømme. Drømme om at studere psykologi på Københavns Universitet, så jeg en dag ude i fremtiden, kan blive sådan rigtigt dygtig til det arbejde, som jeg elsker så meget.

Der er en hel masse usikre faktorer i spil; for eksempel aner jeg ikke, om jeg overhovedet kan komme ind på uddannelsen, som sidste år optog under 5 % af alle som søgte ind via kvote 2, som frøken lemfældig-drukmås-i-gymnasietiden er nødt til at søge ind via.

Jeg tror på det og min mand tror på mig. Derfor satser vi alle pengene på rød, sætter huset til salg og håber på at flytte tilbage til København i løbet af sommeren.

Det har været en megasvær beslutning at træffe, fordi vi er faldet så godt til her hvor vi bor. Vores naboer er nogle af de sødeste vi kunne tænke os at have, byen vi bor i har et supergodt sammenhold og jeg har en fornemmelse af at alle passer på alle. Huset taler for sig selv; det er et usædvanligt fantastisk hus og jeg elsker det.

Thomas og jeg er blevet genforelskede, i Sønderjylland og der er sket så meget godt i de år, vi har boet her. Alt sammen noget som er svært at flytte fra. Til gengæld flytter vi heldigvis til så meget andet og jeg er sikker på – nu hvor beslutningen er taget – at det er det helt rigtige.

Jeg glæder mig helt vildt til alt det spændende nye, som fremtiden byder på.

hus2

hus3

Salgssiden til vores hus kan findes HER

 

Kys fra Cana

Følg bloggen ved at trykke herunder:

BLOGLOVIN

FACEBOOK

INSTAGRAM