Selvom min hjerne på mange måder er stået af i løbet af de seneste døgn, har jeg alligevel præsteret at følge en lillebitte smule med i, hvad der sker i det ganske land. Og for pokker, jeg er rystet.
I 1996 fik hver 10. kvinde ikke børn. I dag er det hver syvende.
Jeg er fuldstændigt lamslået. Hver syvende! Det er virkelig, virkelig mange.
Der er selvfølgelig mange årsager til den triste udvikling – for eksempel bidrager den stigende fødselsalder også til en stigende infertilitet. Men ærligt, det kan sgu da ikke gøre det alene.
Der er simpelthen flere som aktivt vælger, ikke at få børn. Det er virkelig vildt, synes jeg.
I forbindelse med optagelserne til den der temalørdag på DR2, som jeg skal være med i engang i marts, blev jeg spurgt, om jeg ikke kunne forestille mig at have et godt liv, uden børn. Og jo, det kunne da sagtens forestille mig.
Det er jo ikke sådan, at bare fordi jeg er pjattet med livet som mor, at jeg så ikke også var pjattet med livet før jeg fik børn. Jeg havde et megafedt liv og jeg er da helt sikker på, at jeg ville have gjort en masse andre udfordrende, spektakulære, selvudviklende ting, hvis jeg ikke havde fået børn. Klart.
Men nu hvor jeg har fået børn, forstår jeg, at jeg på ingen måder ville have været dem foruden.
Jeg er ikke blevet lykkeligere efter jeg er blevet mor, men jeg har opdaget, hvor jeg finder den rene følelse af lykke. Jeg føler at jeg har fundet en dybere mening med mit liv. Jeg er selvfølgelig klar over at det lyder som en stor omgang pladderromantik og en floskel på størrelse med en king-size candyfloss, set i forhold til den tumling, som forgæves forsøger at slikke på den, uden at smide hele fjæset direkte ind i det klistrede sukker. Ikke desto mindre, så mener jeg det. Mine børn har givet mit liv mening, som jeg ikke forestiller mig alverdens pilgrimsvandringer, bungy-jumps, heavy-metal-koncerter, cocktailaftener eller alt det andet jeg i høj grad misser ud på nu, kunne have givet mig.
Jeg har sagt det før og siger det gerne igen: jeg tror kun man kan fortryde de børn man ikke får. Med den tanke i baghovedet, vil jeg ønske Jer alle en hjertelig, kærlig og ufortrydeligt god valentinsaften.