Jeg er allerede temmeligt begejstret for de her små hjemmevideoer; måske særligt fordi jeg i dag, ganske spontant, fik lokket Thomas til at være med og svare på spørgsmål.
Det er én af fordelene ved at vi begge er selvstændige med en stor del af vores arbejde hjemmefra; vi har en masse tid sammen og vi kan tage del i hinandens idéer når de spontant opstår.
Videoen bærer præg af at vi er noget uforberedte og fjollede, men jeg håber alligevel at I vil se den og at I efterfølgende vil fare til tasterne og stille en masse nye spørgsmål i kommentarfeltet – både til mig, til Thomas og til os som par. Alle slags spørgsmål er velkomne, så længe I også er forberedte på at få alle slags svar tilbage 😀
… Og så tænker jeg, at jeg kører solo-svar på resten af spørgsmålene I stillede mig forleden. Snart, ik’?