Min indbakke er eksploderet. På facebook og mail primært med søde beskeder, kram og små røde hjerter, og på instagram med hjerter i kombination med håbløse suk over dumme journalister, som jeg kom til at vende øjne af i min story i går, efter at være blevet ringet op og bedt om at udtale mig om min eksmands kærlighedsliv. Flere medier har tilsyneladende kørt en historie om, at han – Thomas – har fået en kæreste. De ville vist mest af alt gerne have, at jeg kunne bekræfte historien, der var blevet bragt, fordi dén slags trods alt har mest pondus, når nogen der rent faktisk ved noget om sagen udtaler sig.
Helt ærligt, mand, det var måske en kende bedre at spørge ham, end at spørge mig, tænker jeg. (Og svarede jeg).
Men altså, alle beskederne, hjerterne, tankerne, bekymringerne og spørgsmålene, bare tak! I er verdens bedste og selvom jeg ikke har fået svaret alle (fordi der er virkelig mange!), så bliver jeg mega glad for jeres opbakning. Tak.
Jeg er helt ok og selvom det måske kan lyde mærkeligt for nogen, så har mit hjerte det altså stadig udmærket.
Jeg tror bare lige jeg tager mig en fridag, ik’?
Min trøje, som jeg altid høster komplimenter for, er i øvrigt fra Mango og lige nu nedsat med 52% lige HER (reklamelink)