Det kan vel næppe komme som den store overraskelse for nogen, at jeg har jævnt meget optur over i går. Tænk sig, at Thomas gik direkte videre i Vild Med Dans. Ingen omdans og ingen nerver udenpå tøjet. Næsten ingen nerver, i alle tilfælde.
Byturen gik – nogenlunde som forventet – op i både drinks og dans og da klokken slog tre, var jeg så ristet, at jeg lokkede Thomas med hjem i en taxa, hvor jeg formåede at falde i søvn i løbet af de fire-fem minutter det tog at køre os hjem. Av, for en brandert.
Tre timer senere, da min mave snørede sig sammen i heftige kramper, imens det føltes som om mit hoved ville eksplodere og min største udfordring – i pauserne hvor jeg ikke hang over toilettet – var, at få hentet min dyne og en madras ud på badeværelset, så jeg i det mindste kunne sove lidt ind i mellem, uden at skulle bevæge mig unødigt, lovede jeg mig selv, at jeg ikke skal drikke mig fuld igen allerede på fredag. Men for pokker, Robbie Williams kommer jo ind i Vild Med Dans-studiet og spiller – og dén slags kalder jo nærmest på champagne. På den anden side er det måske meget fornuftigt at holde mig sober, inden min teenagekærlighed går på scenen, så chancen for at jeg kan styre mig og ikke kommer til at løbe op og hænge ham om halsen, er så stor som muligt. Dét ville nok alligevel være for pinligt.
Kunne I lige se overskriften:
“SKANDALE: Dansefrue overfalder verdensstjerne og ødelægger tv-show”
Det duer ikke.
Og mon ikke også min krop trænger til lidt mere end en uges pause fra alkoholen? Mine tømmermænd er ligesom steget eksponentielt, for hver gang jeg har været med i dansestudiet de seneste mange uger, så jeg tænker, at min krop kalder på ro.
Og chips. Og dip.
Især fordi jeg om et par timer tager Thomas under armen med ud til dét jeg har planlagt for at fejre vores bryllupsdag, som egentlig var i mandags, men som bliver holdt i dag. Jeg skal blive mere frisk inden. Skal.